Spørgsmål

Hvordan kan inflation være godt for økonomien?

Inflation er, og har været, et meget debatteret emne inden for økonomisk teori. Selv ordet ”inflation” har flere forskellige betydninger i forskellig kontekst. Mange økonomer, forretningsmænd og politikerer mener, at et moderat inflationsniveau er nødvendigt for at drive forbruget, hvilket er en del af incitamentet af, at et højere forbrug er altafgørende for økonomisk vækst. Nationalbanken sigter som regel efter en årlig inflationsrate i Danmark med troen om, at et langsomt stigende prisniveau kan holde virksomhederne profitable og forhindre forbrugerne i at vente på lavere priser. Der er nogle, som tror, at den primære funktion ved inflation er at forhindre deflation.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Der findes dog også personer, der mener, at inflation er mindre vigtig og faktisk en modstand for økonomien. Stigende priser gør det sværere at spare penge op, hvilket får folket til at bevæge sig ud i mere risikable investeringsstrategier for at få deres formue til at stige eller bare bibeholde sin værdi. Nogen påstår også, at inflation gavner nogle enkelte virksomheder og personer på bekostning af mange andre.

 

Definitionen af ”inflation”

Du har måske hørt begrebet ”inflation” i forbindelse med stigende olie- eller madprisers indflydelse på økonomien. Hvis prisen på olie for eksempel går fra 75 dollars pr. tønde til 100 dollars pr. tønde, så vil inputpriserne for virksomheder og transportomkostninger for alle stige, hvilket måske kan få alle andre priser til ligeså at stige. De fleste økonomer taler dog om en lidt anden effekt, når de taler om inflation. Inflation er en funktion af udbud og efterspørgsel efter penge, hvilket betyder, at hvis der er flere danske kroner i omløb, vil værdien på hver krone være mindre, hvilket får det generelle prisniveau til at stige.

 

Mulige fordele ved inflation

Når økonomien ikke kører på kapacitet, altså når der er ubrugt arbejdskraft og ressourcer, så hjælper inflation teoretisk set med at forøge produktionen. Flere penge fører til højere forbrug, hvilket skaber mere efterspørgsel. Mere efterspørgsel sætter mere produktion i gang.

Den berømte britiske økonom John Maynard Keynes mente, at en vis mængde inflation var nødvendig for at forhindre ”the Paradox of Thrift”, altså et spareparadoks. Hvis det tillades, at forbrugerpriserne kan falde konstant, fordi landet bliver for produktivt, så vil forbrugerne lære at holde deres købelyst tilbage for at vente på bedre priser. Nettoeffekten af dette paradoks er at reducere den overordnede efterspørgsel, hvilket skaber mindre produktion, flere fyringer og en vaklende økonomi.

Inflation gør det også nemmere for låntagerne, der tilbagebetaler deres lån med penge, som er mindre værd, end de penge, de startede med at låne. Dette fremmer lånelysten og forbruget, hvilket igen forøger den overordnede efterspørgel. USA er den største låntager i verden, og inflation hjælper med at blødgøre deres massive gæld.

Økonomerne troede engang på, at der fandtes et reelt inverst forhold mellem inflation og arbejdsløshed, og at stigende arbejdsløshed kunne bekæmpes med stigende inflation. Dette forhold blev defineret via den berømte Phillipskurve. Der blev dog set stor tvivl om denne phillipskurve i 1970’erne, da USA stod over for ”stagflation”, som betyder høj inflation og stigende arbejdsløshed på samme tid. Det var et fænomen, der før det tidspunkt, mentes umuligt.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål

Invested.dk