Forstå den amerikanske bankkrise på 3 minutter

I fredag kollapsede den amerikanske bank Silicon Valley Bank (SVB). I timerne efter faldt banker over hele verden i værdi. De største fald skete i beslægtede banker i USA, f.eks. First Republic Bank, der faldt over 60%. Men også i Danmark faldt bankaktierne.

Det hele skyldes nervøsitet efter krakket af Silicon Valley Bank (SVB)

Hvordan fungerede Silicon Valley Bank?

Banken var kraftigt eksponeret mod den amerikanske tech-sektor, der har klaret sig godt i de seneste 10-15 år. Efterhånden som banken voksede, opkøbte den som sikkerhed for sit indestående blandt andet amerikanske statsobligationer til en meget lav rente.

Den metode har været en god idé i de seneste årtier, fordi inflationen har været lav. Når inflationen er lav, er det også billigt at låne penge og værdien på obligationerne holder sig samtidig i ro.

Hvorfor krakkede Silicon Valley Bank?

I forbindelse med corona-krisen sendte stater over hele verden nye penge ud i markedet, for at understøtte nedlukningerne. Da corona-krisen var overstået, begyndte krigen i Ukraine, hvilket sendte energipriserne på himmelflugt. Begge dele har øget inflationen kraftigt. Samtidig er spændingerne mellem øst og vest steget, og USA og Kina lægger handelsrestriktionerne i vejen for hinanden. Det er på samme måde med til at øge inflationen, fordi det bliver dyrere at fabrikere og transportere varer.

Inflation er med til at udhule økonomierne og for at standse inflationen, forsøger alverdens centralbanker i øjeblikket at gøre det dyrere at låne penge for dermed at mindste pengemængden og lægge låg på inflationen.

Men når renterne stiger på statsobligationerne, så falder de samtidig i værdi.

Det har betydet, at SVB’s beholdning af obligationer pludselig er blevet mindre og mindre værd. Det er sket samtidig med, at hele tech-sektoren (som SVB er eksponeret imod) også er blevet mindre værd. Når renterne stiger er det nemlig ikke længere så interessant at opkøbe tech-aktier, fordi investorerne nu kan forrente deres penge bedre – f.eks. ved at købe obligationer.

SVB er derfor blevet ramt dobbelt: Tech-sektoren vil pludselig have deres penge ud af banken, samtidig med, at SVBs beholdning af obligationer er blevet meget mindre værd.

SVB havde derfor pludselig svært ved at betale deres penge tilbage, og det gjorde kunderne nervøse. De begyndte at hæve deres penge i stor stil, hvilket blot gjorde problemet for SVB endnu større.

Kan bankkrisen sprede sig?

Det er svært at sige. Men hvis inflationen bliver ved med at være høj, bliver centralbankerne nødt til fortsat at hæve renterne for bremse pengemængden og forbruget i samfundet. Der er stor sandsynlighed for, at de høje renter i de kommende måneder vil skabe flere problemer rundt om i de finansielle systemer. Det er umuligt at sige, hvor store problemerne bliver, men SVB var særlig sårbar og kan ikke umiddelbart sammenlignes med f.eks. danske banker. Det betyder dog ikke, at presset ikke også kommer til at kunne føles i Danmark.

Hvis inflationen derimod begynder at falde, behøver centralbankerne ikke længere at presse renten i vejret. Det vil lette presset på de finansielle systemer.

Man skal derfor følge inflationen tæt i de kommende måneder, hvis man vil have en idé om, hvor alvorlig situationen kan blive.