Det er generelt et dårligt valg, når danskerne placerer deres penge i fonde, hvor en forvalter prøver at vælge de rigtige aktier. Fondene klarer sig nemlig så dårlige, at de bør gøres ulovlige. Det mener manden bag den hidtil største stikprøve af aktive fonde foretaget i Danmark.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i fonde med såkaldt aktiv forvaltning, hvor en gruppe dyrtbetalte eksperter forsøger at spotte de rigtige aktier og markedets generelle retning. Problemet er bare, at eksperterne i gennemsnit ikke lykkedes med deres strategier. På den måde ender danske investorer uden det produkt de køber, men betaler til gengæld dyrt til de bankansattes bonusser.
Det er konklusionen i den hidtil største stikprøve af aktive fonde og deres risikojusterede performance, der er foretaget i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på 120 måneders data fra Morningstar, hvor tal fra 1704 fonde er bearbejdet og kogt ned til en retvisende stikprøve på 275 aktive fonde, der er tilgængelige for alle investorer.
Undersøgelsen er citeret i Berlingske Business den 13. april og er lavet for invested.dk af Thomas Peter Clausen, der også er forfatter til det digre bogværk ”Investering i aktier – en generel indføring i teori og praksis” fra 2018.
”Undersøgelsens resultater er så klare, at aktive fonde efter min mening bør gøres ulovlige, fordi de ikke kan levere, hvad man betaler for,” siger Thomas Peter Clausen.
Testen viser, at professionelle aktive forvaltere i gennemsnit ikke er bedre end markedet.
”Da det samlede aktive risikojusterede afkast er et nulsumspil betyder det samtidig, at professionelle forvaltere ikke er bedre, end du og jeg. Man kan i virkelighed selv kaste 20 dartpile mod en skive med danske aktier hjemme i stuen og efterfølgende taste resultatet ind i sin netbank,” siger Thomas Peter Clausen.
Undersøgelsen viser endvidere at det brede resultat også gælder, når de 1704 fonde kategoriseres i de store aktivklasser, såsom danske aktier, globale aktier og danske obligationer. Heller ikke her er der i gennemsnit tegn på, at der er særlige forvalterevner.
”Budskabet er klart. Danskerne betaler dyrt for en ydelse, der ikke leveres. Ikke alene, fordi forvalterne ikke kan slå private generelt, men i virkeligheden også fordi de allerfleste aktive fonde i virkeligheden bare følger markedsindekset i meget høj grad. Det betyder, at fondene i virkeligheden er en slags passive fonde, på trods af, at de kalder sig aktive med en dyrt forvaltningsgebyr til følge,” siger Thomas Peter Clausen.
Den gebyrmæssige forskel på en aktiv fond og en passiv fond ligger typisk på 1. procentpoint, for eksempel 1,6% mod 0,6 %. Det lyder måske ikke af meget, men placerer man en halv million kroner i en periode over 30 år, så vil besparelsen beløbe sig til en forskel på omkring 400.000 kroner. Som privat investor er man derfor som regel bedre stillet ved at lægge sin penge i en fond, hvor alle midlerne blot følger et indeks. Her er man nemlig sikker på, at man opnår det samme afkast som markedet generelt, og samtidig slipper man for det høje forvaltningsgebyr.
Læs også artiklen: Undersøgelse – her er de bedste aktive fonde
1704 fonde er screenet under hensyn til en række kriterier for stikprøve selektion. I alt 275 fonde bestod alle tests for stikprøve-eligibilitet. Perioden dækker 2009-2019. Konklusionen er sket på baggrund af 10 års historik, og dermed ikke inklusive performance under finanskrisen. Thomas Peter Clausen har tidligere analyseret særskilt de danske aktive aktiefonde under finanskrisen, som klarede sig godt.