Kategori: Andre begreber


Stokastisk oscillator

Globus 60x60Definition af Stokastisk oscillator

En teknisk indikator der sammenligner et værdipapirs lukkekurs med dets kursvidde over en bestemt tidsperiode. Oscillatorens sensitivitet over for markedsbevægelser kan reduceres ved at tilpasse tidsperioden eller ved at tage et glidende gennemsnit af resultatet. Denne indikator beregnes med følgende formel:

%K = 100[(C-L14)/(H14-L14)]

C = Den seneste lukkekurs

L14 = Lavpunktet over de 14 tidligere handelssessioner

H14 = Højdepunktet over de 14 tidligere handelssessioner

%D = 3-perioders glidende gennemsnit af %K

Eksempel på stokastisk oscillator

IE 60x60InvestEd forklarer Stokastisk oscillator

Teorien bag denne indikator er, at i en opadgående trend på markedet har kurserne det med at lukke nær deres højdepunkt, og i en nedtrend har kurserne det med at lukke nær deres lavpunkt. Handelssignaler forekommer, når %K krydser gennem en 3-perioders glidende gennemsnit kaldet ”%D”.

Sekulær

Globus 60x60Definition af Sekulær

Et tillægsord der bruges til at beskrive en langsigtet tidsramme (som regel 10 år). Det er vigtigt for investorer at identificere sekulære trends i markeder og ikke kun kortsigtede trends. Eksempler på sekulære trends inkluderer en aldrende befolkning (som tenderer til at have anderledes forbrugs- og opsparingsvaner end en yngre befolkning), ekspansionen af en bestemt teknologi (såsom internettet) og stor afhængighed af en bestemt råvare (såsom olie).

IE 60x60InvestEd forklarer Sekulær

I Jeremy Siegels bog ”Stocks for the Long Run” argumenterer han, at aktier sandsynligvis vil overgå alle de andre aktivklasser i det lange løb. Argumentet blev bakket op af det faktum, at aktier overgik alle andre aktivklasser mellem perioden 1871 og 2001.

Split tilpasset

Globus 60x60Definition af Split tilpasset

En modifikation som er lavet i et værdipapirs kurs efter effekten af et aktiesplit af det totale antal udestående aktier for at kunne sammenligne værdipapirets nuværende kurs med dets historiske kurser. For at tilpasse et værdipapirs kurs, skal efter-split kursen ganges med split ratioen (eller ratios hvis der har været flere splits).

Mens aktiekurser oftest refereres til som split tilpasset, er optioner for underliggende splitaktier også split tilpasset ved at forøge antallet af aktier, som vilkårene i optionen dækker over. Denne konvertering laves af den samme split ratio som de underliggende aktier, og strikekursen divideres med split ratioen.

IE 60x60InvestEd forklarer Split tilpasset

Hvis du ejer en aktie, der får lavet et aktiesplit, er det en nødvendighed, at du benytter de tilpassede kurser, når du skal beregne dit afkast.

Antag et hypotetisk selskab, der havde en kurs på 20 kr. i 1990. Aktien har haft tre 1:2 splits og handles nu til en kurs på 30. Selvom det ligner, at kursen kun er steget 50%, er den faktisk steget meget mere end det. Én 1990-aktie ville nu være 240 kr. værd, fordi den originale aktie er lig med 8 nuværende aktier, der hver er 30 kr. værd. Dette betyder, at aktien er blevet fordoblet ca. 12 gange. Den 1990 split tilpassede pris ville være 2,50 (20/8).

Securities And Exchange Commission – SEC

Globus 60x60Definition af Securities And Exchange Commission – SEC

En regeringskommission i USA som er skabt af kongressen for at regulere finansmarkedet og beskytte investorerne. De overvåger også opkøb af andre virksomheder i USA. SEC er til for at fremme fuld offentliggørelse hos børsnoterede selskaber og for at beskytte investeringsoffentligheden imod bedrageri og manipulerende praksis på finansmarkederne.

IE 60x60InvestEd forklarer Securities And Exchange Commission – SEC

Her er et eksempel på en aktivitet, der falder inden for SEC’s område: Hvis nogen køber mere end 5% af en virksomhedens egenkapital, skal han/hun rapportere til SEC inden for 10 dage efter købet på grund af truslen for overtagelse.

Sorte mandag

Globus 60x60Definition af Sorte mandag

D. 19. oktober år 1987 da Dow Jones Industrial Average (DJIA) faldt med næsten 22% på en enkelt dag. Denne begivenhed markerede begyndelsen af et globalt fald på aktiemarkederne verden over, hvilket gjorde sorte mandag til en af de mest berygtede dage i finanshistorien. Ved slutningen af denne oktober måned havde de fleste store børser tabt mere end 20% af deres værdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Sorte mandag

Det massive fald kan ikke beskyldes af en enkelt nyhed, fordi flere store nyheder blev offentliggjort over weekenden før krakket. Mens der er mange teorier, der forsøger at forklare, hvorfor krakket forekom, er de fleste enige om, at massepanik var grunden til at krakket eskalerede.

Selskabsform

Globus 60x60Definition af Selskabsform

Forskellige måder at organisere sig på, når en person vil drive virksomhed. Der er under de forskellige selskabsformer forskellige regler, der omhandler eksempelvis kapitalkrav og hæftelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Selskabsform

Det kaldes virksomhedsformer, når det omhandler personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirkomheder eller interessentselskaber. Disse hæfter personligt.

Det kaldes selskabsformer, når det omhandler en selvstændig juridisk enhed, og kreditorerne kun kan gøre udlæg i indskudskapitalen. Derved er der ingen personlig hæftelse for ejeren.

Selskabsloven

Globus 60x60Definition af Selskabsloven

En dansk lov der har fastsat reglerne for udøvelse af selskab i aktie- eller anpartsform. Denne lov indeholder også regler for partnerselskaber.

IE 60x60InvestEd forklarer Selskabsloven

Andre selskabsformer som enkeltmandsvirksomhed og interessentselskab ligger ikke under selskabsloven.

Invested.dk