En særligt begrænset bestemmelse i en aftale, kontrakt, testamente eller lignende, som kan indskrænke eller ophæve betingelser i disse.
Et eksempel kunne være en kundeklausul, der forbyder en part at have erhvervsmæssig forbindelse til en tidligere arbejdsgivers kunder eller forretningsrelaterede forbindelser.
En virksomheds hovedstyrker og strategiske fordele. Kernekompetencer er en kombination af den viden og de tekniske kapaciteter, som kan gøre en virksomhed konkurrencedygtig på markedet. Teoretisk set skal en kernekompetence kunne få en virksomhed til at udvide til nye markeder såvel som at komme med en betydelig fordel for kunderne. Det bør også være svært for konkurrenterne at kopiere den.
Som nystartet virksomhed vil man først prøve at identificere og så fokusere på sine kernekompetencer. Disse kernekompetencer vil give virksomheden den bedste chance for at skabe fortsættende vækst, da det er disse faktorer, der differentierer virksomheden fra dens konkurrenter.
Oftest ligger kernekompetencen et bestemt sted i værdikæden.
En form for lån i et pengeinstitut hvor man kan trække et variabelt beløb op til et aftalt maksimumbeløb. Omkostningerne ved en kassekredit består af en renteudgift af det trukne beløb, og der kan i nogle tilfælde opkræves en provision af det aftalte maksimumbeløb.
Hos mange virksomheder er en kassekredit meget betydningsfuld, hvad angår kortfristet finansiering. Selvom kassekreditten som regel finansierer kortfristede investeringer, er det sådan set en langsigtet finansiering, da virksomheder sjældent betaler kassekreditten helt ud.
Renten på en kassekredit er som regel højere end på andre former for lån.
En finansiel institution der yder serviceydelser som at tage imod indlån, give udlån samt tilbyde basale investeringsprodukter såsom opsparingskonti og lignende. Den traditionelle kommercielle bank er en fysisk institution med bankkasserer, boksrum og hæveautomater. Dog har flere kommercielle banker ikke nogle fysiske afdelinger og kræver derfor, at kunderne foretager alle transaktioner via telefonen eller internettet. Der er også nogle banker, der har en fysisk afdeling men er ”kontantfrie”, så de ikke besidder kontanter inde i banken.
Kommercielle bankaktiviteter adskiller sig fra de aktiviteter, der sker i en investeringsbank. Grænsen mellem kommercielle banker og investeringsbanker er dog blevet visket en del ud igennem årene, da mange af de store kommercielle banker (såsom Danske Bank og Nordea) har investeringsafdelinger.
Når en aktionær eller en gruppe ejer en stor nok procentdel af et selskab, så han/hun/de på højeste niveau kan vedtage ændringer. Det vil altså sige mere end 50% af de udestående aktier eller stemmeberettigede aktier. Dog kan en kontrollerende interesse opnås med mindre end 50% ejerskab af aktien, hvis denne person/gruppe ejer en betydelig del af de stemmeberettigede aktier, da det ikke er alle aktier der i de fleste tilfælde har stemmeret.
Hos størstedelen af store børsnoterede selskaber kan en aktionær med meget mindre end 50% stadig omstrukturere virksomheden i høj grad. Enkelte aktionærer med så lidt som 5-10% ejerskab kan skubbe sig selv frem til en bestyrelsespost eller vedtage ændringer til generelforsamlinger ved offentligt at praktisere lobbyisme.
(I) Salget af et lånt værdipapir, råvare eller valuta med forventningen om, at aktivet vil falde i værdi.
(II) I kontekst af optioner er det salget (også kaldet ”udstedelse”) af en option.
Det modsatte af ”lang (eller lang position).”
(I) Hvis en investor for eksempel låner aktier fra en børsmægler og sælger dem på det åbne marked, så siges det, at han/hun har en kort position i aktien. Investoren skal på et tidspunkt returnere de lånte aktier ved at købe dem tilbage fra det åbne marked. Hvis aktien falder i værdi, kan investoren købe aktien tilbage til en værdi, der ligger under, hvad han/hun købte den til og derved tjene penge.
(II) For eksempel giver det at sælge en call (eller put) option til en køber køberen retten men ikke forpligtelsen til at købe et bestemt aktiv fra (eller sælge til) dig til et bestemt pris inden for et bestemt tidspunkt.
En bedømmelse af kreditværdigheden hos en låntager generelt set eller med hensyn til en bestemt form for gæld eller finansiel hæftelse. En kreditvurdering kan pålægges alle, der ønsker at låne penge – individuelle, virksomheder, stater, kommuner osv. Kreditvurderinger laves af kreditoplysningsbureauer som f.eks. Soliditet A/S eller de store Moody’s, Standard & Poors eller Fitch. Disse kreditoplysningsbureauer bliver betalt af den enhed, der ønsker at få en kreditvurdering af sig selv eller dens gældsudstedelser. Kreditvurdering af privatpersoner skabes ud fra kredithistorikken.
Kreditvurderinger for låntagere baseres på en stor mængde undersøgelser foretaget af kreditoplysningsbureauet. Mens låntageren stræber efter at få den højest mulige kreditvurdering, fordi har det en stor påvirkning på den rente, som långiveren kræver, forsøger kreditoplysningsbureauer at bevare et objektivt syn på låntagerens finansielle situation og evne til at tilbagebetale gælden.
Kreditvurderingen har et inverst forhold med muligheden for misligholdelse. Ifølge kreditoplysningsbureauer indikerer en høj kreditvurdering, at låntageren har en lav sandsynlighed for at misligholde gælden; omvendt betyder en lav kreditvurdering, at der er stor sandsynlighed for misligholdelse.
Kreditoplysningsbureauer giver typisk bogstaver for at indikere vurderingen. En rating på AAA er for eksempel rigtig godt, og C og D er meget skidt.
Ændringer i kreditvurderinger af især stater kan have stor indflydelse på finansielle markeder.