Kvantitativ analyse af den information som befinder sig på en virksomheds finansielle opgørelser. Nøgletalsanalyse er baseret på en kombination af flere poster i virksomhedens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Denne analyse bruges til at evaluere adskillige aspekter ved en virksomheds drift og finansielle præstation såsom dens effektivitet, likviditet, rentabilitet og solvens. Trenden i disse nøgletal bliver undersøgt for at se, om de forbedres eller forværres. De bliver ofte også sammenlignet med forskellige virksomheder i samme sektor. Denne analyse er hjørnestenen i fundamental analyse.
Der findes rigtig mange finansielle nøgletal, men der er dog nogle få, som mange investorer og analytikere kender. Disse er likviditetsgraden, egenkapitalafkastet, gæld/egenkapital forholdet, udbytteprocenten og P/E værdien.
Nøgletal har som regel et bestemt interval, som størstedelen af virksomheder falder inden for. Ofte vurderer man virksomheder, der ligger uden for dette interval, som værende over- eller undervurderede.
Hvis den gennemsnitlige P/E værdi hos alle virksomheder i C20 indekset for eksempel er 20, hvor størstedelen af virksomhederne har en P/E mellem 15 og 25, så ville en virksomhed med en 1-cifret P/E blive set som undervurderet, hvor en med en P/E på 50 ville blive set som overvurderet. Dette nøgletal vil selvfølgelig typisk kun blive set som et startpunkt til en større analyse af, om aktien faktisk er over- eller undervurderet.
Nøgletal kan som regel kun sammenlignes inden for samme sektor, da intervallerne kan svinge meget fra industri til industri. Det der måske er et passende nøgletal i den ene sektor kan være alt for lavt i en anden.
Et finansielt instrument der angiver, at man besidder et ejerskab eller har et tilgodehavende eller en rettighed. Eksempler på disse kan være aktier, anparter, obligationer og derivater som optioner eller futures. Et værdipapir er et ombytteligt og omsætteligt instrument, der har en finansiel værdi. Den virksomhed eller entitet der udsteder værdipapiret kaldes for udstederen.
For eksempel kan udstederen af en virksomhedsobligation være en virksomhed, der ønsker at samle penge sammen til et bestemt projekt. Investorerne i disse værdipapirer vil måske være private investorer – de der køber og sælger værdipapirerne på egne vegne og ikke for en organisation – og institutionelle investorer – finansielle institutioner der agerer på vegne af deres kunder eller styrer deres egen konto. Institutionelle investorer inkluderer eksempelvis investeringsbanker, pensionsfonde og forsikringsselskaber.
Værdipapirer kan både være børsnoterede eller unoterede.
Værdipapirer er typisk opdelt i gældspapirer og aktier. Et gældspapir er en form for værdipapir, der repræsenterer penge, som er blevet lånt og skal betales tilbage, med betingelser der definerer den lånte mængde, renten på lånet og udløbs- og forfaldsdatoen.
Aktier og anparter repræsenterer et ejerskab i en virksomhed.
I Danmark er det Finanstilsynet, der regulerer og overvåger det finansielle marked for værdipapirer.
En model der bruges til at værdiansætte en aktie ved at bruge de forventede udbytter og diskontere dem tilbage til nutidsværdien. Ideen med dette er, at hvis den fundne værdi er højere end den nuværende aktiekurs, så vil aktien i teorien være undervurderet.
Denne proces har mange variationer, og den virker ikke for virksomheder, der ikke udbetaler et udbytte. Diskonteringsraten er lig den vækst, som investorer kræver af deres investering. Begrænsningen ved denne model er, at udbyttet i en virksomhed er svær at forudsige, da virksomheden selv bestemmer det. Samtidig er det svært at forudsige dets vækstrate.
Som eksempel på udbyttediskonteringsmodellen antag da en virksomhed, hvis aktiekurs ligger i 25 kr. En investor mener, at denne aktie er en god investering men vil gerne sikre sig et afkast på 12%. Hans undersøgelse viser, at virksomhedens betaler et årligt udbytte på 3 kr., der forventes at stige 4% om året. Ud fra udbyttediskonteringsmodellen beregner han nutidsværdien af det fremtidige udbytte til at være 37,50 kr. Da aktiekursen pt. ligger i 25 kr., vil det altså sige, at aktien er undervurderet ifølge modellen.
En overflytning af en virksomheds reserveposter til aktiekapital. Fondsaktierne tildeles i forhold til beholdningens størrelse.
Da en fondsemission blot består af en overflytning, får virksomheden ikke tilført ny kapital. Gennem en fondsemission får aktieejerne flere aktier, men den procentvise andel af virksomhedens øgede aktiekapital vil forblive uændret.
Den kapital ejerne/aktionærerne har indskudt i et aktieselskab. Med andre ord den kapital som en udstedelse af aktier skaffer. Aktiekapitalen kan ændre sig over tid, da en virksomhed kan udstede nye aktier til offentligheden, og derfor kan aktiekapitalen stige.
Antag eksempelvis, at virksomheden ABC A/S skaffer 2 mia. kr. via sin børsintroduktion. Over det næste års tid stiger værdien af aktierne til 5 mia. kr. I dette tilfælde vil værdien af aktiekapitalen stadig kun være 2 mia. kr., da ABC A/S kun skaffede 2 mia. kr. fra salget af værdipapirerne til offentligheden.
Ifølge selskabsloven skal alle aktieselskaber have en aktiekapital på mindst 500.000 kr., og denne kapital kan være i form af aktiver som penge, ejendomme eller maskiner.
Når et system giver en bruger information med en hast, der næsten er øjeblikkelig eller har en kort forsinkelse fra det tidspunkt, hændelsen faktisk er sket. Onlinemæglere tilbyder ofte realtidsdata, der viser aktiekurser og deres respektive ændringer i realtid med en meget ubetydelig forsinkelse, så kunderne kan basere deres investeringsbeslutninger på den mest up-to-date information.
Mens mange finanssider på nettet tilbyder realtidskurser til offentligheden, er mange af disse feeds ikke i realtid og kan være forsinket med op til 20 minutter. Når man derfor kigger på aktiekurser på en finansiel hjemmeside, skal man holde øje med det tidspunkt, som er givet tæt på aktiekursen for at verificere, om kursen er i realtid eller ej.
Det at besidde realtidskurser er specielt vigtigt for tradere, da selv den mindste tidsuoverensstemmelse mellem den givet kurs og den rigtige kurs kan gøre en profitabel position til en ikke-profitabel.
En virksomhed som har udstedt aktier via en børsintroduktion og handles på en børs, så offentligheden nemt kan handle aktierne.
Børsnoterede selskaber har fordele over for private selskaber, idet de har muligheden for at sælge fremtidige aktier og har en forøget tilgang til gældsmarkeder. Med disse fordele medfølger dog også den øgede regulering og mindre kontrol for de store ejere af selskabet.
Bestemte virksomhedsændringer skal tages op med aktionærerne via en afstemning.
Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber omfattes af årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D. Det betyder, at de skal aflægge årsrapport samt halvårsrapport. Kvartalsrapporter, udarbejdet af børsnoterede virksomheder, skal tillige udarbejdes i overensstemmelse med delårsrapportbekendtgørelsen.
En kursbevægelse der går igennem et bestemt støtteniveau, hvilket som regel bliver efterfulgt af stor volumen og skarpe fald. Tekniske tradere ønsker at shorte det underliggende aktiv, når kursen på værdipapiret bryder under et støtteniveau, fordi det er en klar indikation af, at sælgerne har kontrollen.
Tekniske værktøjer såsom glidende gennemsnit, trendlinjer og grafmønstre er de mest brugte metoder for tekniske tradere at finde stærke støtteområder.
Et nedbrud er modsætningen til et udbrud.
En kursbevægelse der går igennem et støtte eller modstandsområde, som typisk bliver efterfulgt af stor volumen og forøget volatilitet. Tradere vil købe det underliggende aktiv, når kursen bryder over modstandsniveauet og sælge, når den bryder under støtteniveauet.
Denne graf viser en aktie, der historisk vist har mødt modstand ved 37-niveauet. Bemærk hvordan aktien stiger hurtigt, når den bryder ud af denne modstand.
De fleste tradere bruger grafmønstre og andre tekniske indikatorer såsom trendlinjer til at identificere mulige kandidater, der måske kan bryde ud af et modstands/støtte niveau.
Et udbrud er modsætningen til et nedbrud.
Et udbytte der betales til en virksomheds præferenceaktier. Hvis virksomheden ikke kan betale alle udbytter, så står præferenceaktionærerne foran de ordinære aktionærer i køen.
Præferenceaktier vil typisk få betalt et højere udbytte end ordinære aktier i den samme virksomhed. Det er hovedfordelen ved at eje præferenceaktier.