Spørgsmål

Hvad er forskellen mellem indtjening pr. aktie og udbytte pr. aktie?

Indtjening pr. aktie (EPS) er et nøgletal, der viser, hvor rentabel en virksomhed er pr. aktie af virksomhedens antal af udestående aktier. Tallet repræsenterer virksomhedens nettoresultat fordelt på antallet af deres ordinære aktier. Det beregnes som (nettoresultat – præferenceudbytte) / (udestående aktier). Antag for eksempel, at virksomheden ABC har 20 mio. udestående aktier, et nettoresultat på 10 mio. kr. og har udbetalt 1 mio. kr. udbytte til præferenceaktionærerne det seneste regnskabsår. Indtjeningen pr. aktie er 45 øre ((10 mio. kr. – 1 mio. kr.) / (20 mio. udestående aktier).

Saxo Bank tilbyder handelsplatforme til private Prøv den her

Udbytte pr. aktie er den mængde udbytte, som aktionærerne modtager pr. stk. aktie, de ejer. Tallet beregnes ved at bruge den totale udbytte, som er blevet udbetalt til aktionærerne over et regnskabsår, samt de udestående aktier. Udbytte pr. aktie kan beregnes med følgende formel (total mængde udbetalt udbytte over perioden – andre specielle former for udbytte) / (udestående aktier). Antag for eksempel, at virksomheden ÆØÅ har betalt 1 mio. kr. i udbytte til deres aktionærer over det sidste år, hvor ingen af dem var specielle former for udbytte. Virksomheden har 5 mio. udestående aktier, så udbyttet pr. aktie er 20 øre.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål

Invested.dk