Privatøkonomi

Stimulerer skattenedsættelser en økonomi?

Fortalere for skattenedsættelser argumenterer, at de forbedrer økonomien, fordi det forstærker forbruget. De der er imod skattenedsættelser siger, at de kun hjælper de rige, fordi det kan lede til en reduktion i velfærden, som de med lavere indkomst er afhængig af. Med andre ord er der to forskellige sider af denne økonomiske balance.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Skattesystemet

Skattesystemet afhænger af forskellige typer skatter for at skabe omsætning. Den største kilde er indkomstskatten (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og sundhedsbidrag), der udgør ca. 25% af den samlede omsætning for staten. Personer med årlig indkomst over 421.000 betaler højere indkomstskat. I indkomstskatten ligger både den personlige indkomst og kapitalindkomst som for eksempel renteindtægter. Ud over de statslige skatter findes kommuneskat, kirkeskat og ejendomskat.

 

En skiftende skattebyrde

Regeringen bruger skattepolitik til at skabe omsætning og placere byrden der, hvor det menes at have mindst effekt. Dog vises denne teori ofte at være forkert. I stedet forekommer der en skiftende skattebyrde. Dette beskriver situationen, hvor den økonomiske reaktion til en skat gør, at priser og output i økonomien vil skifte, og derfor skiftes en del af byrden til nogle andre. Et eksempel på dette kunne være, hvis regeringen satte højere skattesatser på luksusvarer og antog, at de rige ville have råd til at betale skatten og ikke ændre deres forbrugsvaner. I denne situation kunne de riges efterspørgsel efter disse varer falde, hvilket kunne skade bådbygningsindustrien og fjerne en masse fabriksarbejderes arbejde. Skatteskift skal være drøftet, når man laver skattepolitik.

 

Bruttonationalindtægt

Bruttonationalindtægt (BNI) er en måling af en nations velstand, som også direkte er påvirket af skatteniveauet. En nem måde at se, hvordan skatter påvirker output er ved at kigge på formlen for den samlede efterspørgsel: Forbrugernes forbrug udgør typisk en totredjedel af BNI. Som forventet, vil skattenedsættelser hæve det disponible beløb hos forbrugerne, hvilket gør, at de kan bruge flere penge, og derved stiger BNI. Derfor skubber skattenedsættelser til den samlede efterspørgselskurve, da flere varer og serviceydelser bliver efterspurgt af forbrugerne på grund af den forhøjede disponible indkomst.

 

Skattenedsættelse og økonomien

Skattenedsættelser kan godt have en stimulerende effekt på økonomien, når de er brugt rigtigt. Mange anerkender George W. Bush’ skattenedsætteler for at trække den amerikanske økonomi ud af finanskrisen, og skattenedsættelser i blandt andet Polen, Slovakiet og Ungarn før deres indtræden i EU satte også skub i den økonomiske vækst i landene.

 

Horisontal og vertikal

Det er ikke nogen nem opgave at nedsætte skatterne. Der er to forskellige koncepter, hvor den ene er horisontal og den anden vertikal. Horisontal fordelingspolitik handler om, at alle mennesker bør blive beskattet ligeligt. Et eksempel på dette er moms, som er en procentdel af varen, som bliver købt. Momssatsen er den samme uanset hvor meget, der bliver solgt. Det andet koncept er vertikalt, som er ’evnen-til-at-betale’ princippet. Med andre ord bør de, der har størst mulighed for at betale, betale mere i skat. Det er et progressivt skattesystem, fordi skattesatsen stiger, når indkomsten stiger.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

En skattebeslutning

Skattenedsættelser reducerer teoretisk set statens indtjening, hvilket skaber en underbalance. Staten kan for at bekæmpe denne underbalance skære i forbruget. Kritikerne af skattenedsættelser argumenterer dog for, at det hjælper de rige på vegne af de fattige. Dog øger skattenedsættelser generelt den disponible indkomst, hvilket kan forstærke forbruget og direkte forstærke BNI. Hvis skattenedsættelser får succes med at forøge den økonomiske vækst, kan de rige og fattige begge få fordel af det.

Del denne artikel

Invested.dk