2023 har været et stærk år for aktier, men er stor forskel på, hvordan forskellige sektorer og dele af markedet har performet. Det har gjort det endnu vigtigere at være en god stock-picker og udvælge de rigtige aktier.
Her på invested.dk har vi kigget dybt i krystalkuglen for at finde vores bud på spændende og gode aktieanbefalinger for det nye år – kort sagt de bedste aktier i 2024. Vores mål er at finde en række aktieraketter, og her er der ofte tale om aktier, som ligger ude i overhalingsbanen. Det vil sige, at aktierne har et potentiale til at stige over 50-100% et år, men også vil falde mere end indekset, hvis vindene ikke blæser den rigtige vej.
På aktiemarkedet er der aldrig garanti ved aktieanbefalinger – særligt ikke, hvis en pludselig krise rammer, som i 2008, 2020 eller 2022. Men du kan bruge følgende liste til inspiration i jagten på de bedste aktier i 2024. En oplagt måde at bruge raketterne på er at udvælge dem, du bedst kan lide, og bruge dem som supplement til din almindelige portefølje.
DOWNLOAD DENNE ARTIKEL SOM PRAKTISK E-BOG
Nogle af de følgende aktier kan handles på AvaTrade med mulighed for at geare positionen , og de andre kan handles eToro. Vi har ud for hver aktie angivet, hvor den kan handles.
Her er de aktier, vi synes er mest spændende i aktieåret 2024. Ved hver aktie har vi angivet, om risikoen er høj, mellem eller lav. Risiko og afkast følges som regel ad, så hvis du har en høj risiko, så har du normalt også mulighed for at få et højt afkast. Til gengæld er der også en fare for, at aktien kan falde relativt meget. Du kan læse vores idéer til aktier på denne side, og du kan melde dig gratis ind hos invested.dk og løbende få mange flere aktietips.
Mellemstore tankskibe er ikke det, som almindelige investorer synes, det er mest sexet at investere i. Men af og til kan man finde gyldne muligheder, hvis man kigger andre steder end der, hvor de fleste andre har deres fokus.
Det er for eksempel tilfældet med shipping-virksomheden Teekay Tankers, der med sine stærke nøgletal og kompromisløse fokus på at reducere egen gæld, ligner et godt bud på en vinder-aktie i 2024.
Med en flåde på 53 skibe spiller firmaet en vigtig rolle i transport af råolie på verdensplan. Virksomheden har en stærk position i tankmarkedet sammenlignet med sine konkurrenter og har i 2023 indledt et aktietilbagekøbsprogram, som holder hånden under aktien og er med til at reducere det samlede antal aktier til fordel for aktionærerne.
I forbindelse med krisen i Det røde Hav er fragtraterne steget, og de geopolitiske spændinger kommer flere shipping-virksomheder til gode. Teekay Tankers klarer sig finansielt bedre end sine konkurrenter. Virksomheden har bedre likviditet, opnår bedre afkast og har igennem længere tid fokuseret på at reducere sin gæld, hvilket har stor betydning i en tid med høje renter. Teekay Tankers har 227 mio. USD i cash, og 231 mio. USD i gæld. Det har ført til, at ledelsen har kunnet reduceret renteudgifterne med 30% i forhold sidste år, og selskabet står derfor i en bomstærk position på vej ind i 2024.
Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her |
Risicene for aktien kan for det første være forbundet med situationen i Det Røde Hav. Hvis der kommer en løsning på krisen, eller en form for normalisering af situationen, så vil det kunne få fragtraterne til at falde igen. Det vil påvirke virksomhedens indtjening negativt.
Ud over det har Teekay Tankers en ældre flåde. Skibene er i gennemsnit 14,7 år gamle, og det kan blandt andet medføre højere driftsomkostninger.
Alt i alt ser det dog ud til, at der er en fornuftig balance mellem risici og den potentielle gevinst i aktien.
Teekay Tankers kan handles på eToro
Advanced Micro Devices (AMD) er en interessant aktie på grund af den rolle, virksomheden kan spille inden for AI. Den amerikanske teknologivirksomhed er kendt for at fremstille mikroprocessorer, grafikprocessorer og relaterede teknologier og er bredt anerkendt for sine produkter, der bruges i computere, spil, datacentre og AI-applikationer.
På nuværende tidspunkt ligner AMD den bedste udfordrer til NVIDIA, der i lidt over et år har siddet solidt på tronen inden for processorer til brug for generative AI. NVIDIA steg sidste år over 200%, og nu har markedet også fået øje på, at AMD kan blive en spiller inden for dette hastigt voksende område.
AMD’s nyeste serie af AI-acceleratorer, MI 300-serien, bringer dem på omgangshøjde med NVIDIA inden for AI-hardware. For AMD er der dog den udfordring, at deres software, ROCm, endnu ikke er lige så kendt og udbredt som NVIDIAs CUDA-software, og det bliver afgørende, om det lykkes AMD at få udviklere til at skifte over til ROCm.
AI-chipmarkedet vil med stor sandsynlighed vokse betydeligt de kommende år, og AMD er derfor positioneret til at opleve betydelig indtægts- og indtjeningsvækst. Deres evne til at konkurrere med andre store spillere som NVIDIA i GPU-segmentet styrker deres fremtidsudsigter.
AMD har i forbindelse med deres mangeårige rivalisering med Intel også god erfaring med at være underdog, og den viden kan de gøre god brug af, når de nu skal forsøge at spise en bid af NVIDIA’s høje markedsandel for AI-chips.
AMD kan handles med gearing på AvaTrade
Den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration (FDA) godkendte i 2022 Relyvrio fra Amylyx Pharmaceuticals til behandling af patienter, der lider af ALS (amyotrofisk lateral sklerose).
Relyvrio er firmaets første og eneste lægemiddel, og dets lancering har været en succes med salg, der nåede $103 millioner i tredje kvartal af 2023. Hvordan salget udvikler sig fremover, afhænger dog af resultater fra fase 3-forsøg forventet i marts 2024.
ALS er en lidelse, der typisk er dødelig inden for få år efter at have modtaget en diagnose. På grund af en mangel på andre muligheder var FDA noget eftergivende overfor produktet og godkendte Relyvrio baseret på resultater fra et fase 2-forsøg med 137 patienter.
I dette forsøg scorede patienter, som modtog Relyvrio betydeligt lavere på en ALS-sværhedsgradstest 24 uger efter at have påbegyndt behandlingen. Fordelen var statistisk signifikant, men der har været kritik af måden, som data blev indsamlet på.
Den Europæiske Lægemiddelagentur har endnu ikke godkendt Amylyx’ lægemiddel, så mange øjne vil være rettet mod resultater fra et igangværende fase 3-studie, der kan afsluttes i marts. Amylyx har brug for succes i dette studie for at opnå markedsføringstilladelse til deres lægemiddel i EU. I Amerika har Relyvrio dog allerede fuld godkendelse fra FDA, så der er ikke meget, som agenturet kan gøre, hvis fase 3-studiet slår fejl.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Amylyx Pharmaceuticals’ markedsværdi på ca. 1 milliard dollars synes for lav, selv hvis vi antager, at Phoenix-studiet vil give mindre tilfredsstillende resultater. Potentialet for udvidelse af Relyvrios anvendelse og godkendelse i flere markeder, for eksempel i EU, gør virksomheden interessant og vil kunne føre til væsentlig indtjeningsvækst.
Med kun ét lægemiddel er en investering i Amylyx dog risikabel, selvom aktien synes undervurderet. Som en form for nødbremse kan man overveje at lukke positionen, hvis aktien taber mere end 40%. Til gengæld er upsiden i aktien høj, og det er lige det, man er på udkig efter, når man er på jagt efter aktieraketter.
Amylyx Pharmaceuticals kan handles på eToro
Biotech-giganten Amgen har klaret sig forholdsvist godt i de seneste år, og nu ser det ud til, at selskabet kan blive interessant som aktie af en helt særlig årsag. Novo Nordisk og Eli Lilly har lagt sig i førerposition inden udvikling af fedmemedicin, men bagfra kommer en række konkurrenter, og her er Amgen den måske mest interessante. Selskabet meddelte slut i 2022, at MariTide førte til et gennemsnitligt vægttab på 14,5% af kropsvægten, og at patienterne opretholdt det i 70 dage. Og den afgørende pointe her er, at patienterne faktisk kunne vedligeholde vægttabet, hvilket er en stor fordel i forhold i sammenligning med produkterne fra Novo og Eli Lilly, som viser, at man skal skal blive ved med at tage produkterne for at holde vægten nede. Og af den grund er der en chance for, at Amgen kan blive en væsentlig spiller i markedet for fedmemedicin.
Amgen er også tæt på at opnå godkendelser for helt nye produkter. Sidste år indgav det en ansøgning til den amerikanske FDA for tarlatamab, en potentiel behandling for lungekræft. Agenturet har sat en datoen til, hvornår det vil afslutte gennemgangen af Amgens ansøgning til den 12. juni.
Virksomheden har et andet interessant produkt i Tezspire, en astmamedicin som først blev godkendt i USA i slutningen af 2021. Amgen udviklede denne behandling i partnerskab med AstraZeneca. Den bidrager endnu ikke betydeligt til Amgens resultater på et overordnet plan. I tredje kvartal steg Tezspires omsætning dog med næsten 193% år over år til 161 millioner dollars.
Men Tezspire sigter mod flere godkendelser, der kunne hjælpe med at øge selskabet salg, og det gør Amgen til et af de mere solide bud på en aktie, som har stort potentiale.
Amgen Inc. kan handles med gearing på AvaTrade
AerCap er en ledende global virksomhed inden for flyleasing, som opererer med en forretningsmodel baseret på køb, leasing og salg af fly, motorer og helikoptere til luftfartsselskaber verden over. Virksomheden adskiller sig fra luftfartsselskaber ved at fokusere på struktureret finansiering med aktiver som sikkerhed, hvilket giver en mere robust forretningsmodel med mindre risiko.
AerCap er særligt interessant nu på grund af dens stærke position i industrien, demonstreret gennem overlegne afkast sammenlignet med traditionelle luftfartsselskaber. Virksomheden har vist sin modstandsdygtighed over for industriens udfordringer såsom COVID-19.
Potentialet for AerCap ses i virksomhedens evne til at fortsætte med at generere stærke afkast og udnytte sin undervurderede bogførte værdi. Selskabet har fået konfiskeret en lang række aktiver i Rusland, men har mulighed for at få erstatning for dette, hvilket ikke synes at være indregnet i prisen. Med planer om tilbagekøb af aktier og muligheder for strategiske opkøb står AerCap godt rustet til at øge værdien og aktiekursen.
Risikoen ved at investere i AerCap inkluderer eksterne faktorer som globale økonomiske nedgangstider, olieprisvolatilitet, geopolitiske spændinger, og specifikke brancherisici som ændringer i flyindustriens efterspørgsel. Trods disse risici viser AerCaps historik og forretningsmodel en robusthed, der kan mildne disse bekymringer.
Det kinesiske aktiemarked har tabt 7 billioner dollars i værdi siden toppen i 2021, og efter en mareridtsagtig tur igennem 2022 og 2023 ser det ud til, at bunden snart er ved at være nået.
En af de aktier, man kan overveje at kigge på, når det kinesiske marked vender, er det kinesiske svar på Google, som hedder Baidu.
Baidus kerneforretning er dens søgemaskine, der har en dominerende position i Kina. Selskabet er dog også i færd med at etablere sig som en af de førende aktører inden for kunstig intelligens (AI). Baidu har udviklet og lanceret Ernie Bot 4.0, en AI-drevet chatbot, der svarer til ChatGPT 4.0.
I slutningen af sidste år rundede Ernie Bot 100 millioner brugere, og det har skabt en lang række indtægtsmuligheder, som er relataret til AI. Mulighederne, som er ved at opstå for Baidu, minder om dem, som de amerikanske tech-giganter oplever netop nu.
Baidu er særligt interessant på grund af virksomhedens hastige vækst inden for AI. Ernie Bot har etableret sig som det kinesiske modstykke til ChatGPT, og Baidu er også blandt de første til at tjene penge på sin chatbot ved at tilbyde adgang til en professionel version mod et abonnement svarende til lidt over 60 kr. om måneden. Baidu vil, på linje med de amerikanske big tech-virksomheder, kunne opleve en række fordele ved at være ledende inden for AI.
Potentialet for Baidu ligger i selskabets evne til at drive vækst og indtægter gennem forspringet inden for AI i Kina. Først og fremmest vil premium-version af Ernie-bot kunne drive en pæn omsætning, men det er måske endnu vigtigere, at AI også vil kunne føre til en markant vækst inden for Baidus cloud-produkter, lig med det, man oplever hos Microsoft, som lige nu vækster sin cloud-forretning markant pga. mulighederne inden for AI. Inden for online-annoncering vil AI også kunne drive store forbedringer, ligesom dem man ser hos Google og Meta, og man vil formentlig også kunne opleve en produktivitetsforbedring i virksomheden som helhed, sådan at man kan levere stadigt bedre resultater med færre ansatte. Markedsværdien er så relativt lav, at Baidu er i besiddelse af halvdelen af sin egen markedsværdi i kontanter, og denne store kontantbeholdning vil blandt andet kunne bruges til aktietilbagekøb, som over tid vil levere værdi tilbage til aktionærerne.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Baidu-aktien har en væsentlig risiko og kan sagtens komme i modvind på den korte bane, men på den lange bane ser det ud til, at der er en værdi i aktien, som kan blive priset ind, hvis usikkerhederne over tid fjernes eller bliver mindre.
Risiciene for Baidu inkluderer blandt andet geopolitiske spændinger, særlig frem mod det amerikanske valg, hvor der godt kan komme en del uro og kraftige politiske udmeldinger. Baidu er også hæmmet af AI-chip eksportrestriktioner fra USA/EU, som dog på kort sigt er afbødet af selskabets lagerbeholdninger. På længere sigt kan restriktionerne dog betyde, at Baidu kan få svært ved at følge med deres amerikanske konkurrenter.
Af disse årsager er der tale om en aktie, som bestemt indeholder risici, men som på den anden side er så lavt prissat, at gevinstpotentialet er markant højere end risikoen for yderligere markante dyk i aktieprisen. Med andre ord er der et fornuftigt forhold mellem risiko og den potentielle gevinst.
Baidu kan handles med gearing på AvaTrade
Ethereum står en smule i skyggen af den største kryptovaluta bitcoin, men der er noget, der tyder på, at det kan være en god ide at have en smule ether – Ethereums kryptovaluta – i porteføljen i 2024. I januar blev det godkendt, at en række store finansielle institutioner kunne markedsføre ETF’er med bitcoin, og det forventes at føre til, at flere investorer vil kunne blive eksponeret til kryptovaluta. Det vil i sidste ende kunne føre til prisstigninger over tid.
ETF-godkendelsen af bitcoin var en “buy the rumour – sell the news”-event, hvor prisen gik meget op i månederne før godkendelsen, men derefter faldt igen. Den næste kryptovaluta i rækken til en ETF-godkendelse kan meget vel blive ether, da den er nummer to i hierarkiet og derfor er den næste, som man kunne forestille sig, at man kunne investere i gennem ETF’er. Denne forventning kan føre til prisstigninger, hvis det går ligesom det gik med bitcoin.
Bankkoncernen Standard Chartered forudsiger, at godkendelsen af en ether-ETF senest vil komme i slutningen af maj, og det vil i givet fald kunne føre til væsentlig stigninger frem mod en eventuel godkendelse, og muligvis en “sell the news”-dynamik efter det. Så man kan overveje at forsøge at time sit køb, så man kommer ud, inden en eventuel ETF bliver godkendt.
En anden katalysator for Ethereum er, at produktionen af nye bitcoin står til at blive halveret i 2024, og det har historisk set ført til pæne stigninger i bitcoin. Hidtil har det været sådan, at bitcoin og ether er meget direkte korreleret, sådan at en opgang i bitcoin kan trække ether med. Om det også bliver tilfældet denne gang er spændende at følge, og af disse grunde kan det være interessant at have en eksponering til Ethereum i år.