aktiekurser

Ambu aktien i frit fald – sådan kan du handle den!

En af sidste års helt store kursraketter var den danske Ambu aktie. Virksomheden der producerer hospitalsudstyr har de seneste år oplevet en voldsom interesse blandt aktieinvestorer. Men festen er for længst forbi og aktien har siden toppene i 2018 oplevet en voldsom kursnedgang. Selvom aktien ikke er meget værd lige nu, set i forhold til sidste år, så er det ikke ens betydende med, at aktien er plukkemoden. Ikke endnu. Men det kan den gå hen og blive igen. Det kræver dog lidt tålmodighed før det tekniske billede igen begynder at pege opad for Ambu-aktien.

Invested.dk anbefaler Saxo Banks handelsplatforme til privat investering Læs mere

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 87 kroner.

Afvent køb af aktien så længe den ligger under 112 kroner. Aktien kan nemlig falde yderligere i kurs tilbage mod området ved 50 til 75 kroner. Ved køb på brud over 112 kroner vil jeg sætte målet oppe ved 200 kroner. Men som sagt er aktien ikke moden rent teknisk set til køb endnu.

Peter Arendt har siden 2007 fungeret som selvstændig handelsrådgiver for danske spekulanter og investorer med virksomheden minAGRO. Peter er i den forbindelse landets ledende ekspert i analyse af fundamentale og tekniske forhold af afgrøder samt aktier og valuta.

Teknisk analyse

For blot to år siden var Ambu aktien nede og runde en kurs på 50 kroner. Her lå aktien og handlede i kurs i det meste af 2017. Men i 2018 tog aktien fat på en ny optur, der viste sig at få aktien op i ny kursrekord omkring 280 kroner for nu godt et år siden. Altså mere end en femdobling af aktiens kursværdi på mindre end to år.

Siden august måned sidste år er det dog igen gået godt og grundigt ned ad bakke for Ambu aktien, der således i skrivende stund handles til en kurs på blot 87 kroner. Aktien er dermed nu brudt tilbage undre de magiske 100 kroner og der stadig risiko for, at aktien skal søge yderligere tilbage mod bundene fra 2017 i området omkring 50 kroner. Inden da er der dog lidt støtte til aktien i området omkring 75 kroner.

Trenden er lige nu ned på både kort og lang sigt. Da trenden er ned, vil jeg ikke anbefale dig at købe aktien endnu.

I opadgående retning er der modstand til aktien ved 112 kroner. Først hvis Ambu aktien kan bryde op over dette top og modstandsniveau, vil den korte trend igen vende til op. Derfor vil jeg ikke anbefale køb af aktien, før end den skulle gå hen og bryde op over 112 kroner og før end aktien dermed beviser at trenden igen skal være opadgående.

De tekniske indikatorer bakker også op om, at du skal være afventende med at købe aktien, indtil den beviser, at trenden eventuelt vender til op på kort sigt ved brud op over 112 kroner. De tekniske indikatorer udviser stigende styrke i nedadgående retning og fortæller os derfor, at der stadig er risiko for at aktiens kurs skal søge tilbage mod 75 kroner og måske endda bundene omkring de 50 kroner, som vi sidst så tilbage i 2017. Der kan læses flere analyser af Peter Arendt på minagro.dk

Ambu-aktien på en ugegraf

 

Del denne artikel

Invested.dk