Markeder

Hvad er markedseffektivitet?

Når penge lægges på aktiemarkedet er målet at generere et afkast. Mange investorer prøver ikke bare at skabe et profitabelt afkast men også at overgå, eller slå, markedet.

Dog antyder markedseffektivitet – Opblusset af den efficiente markedshypotese (EMH) skabt af Eugene Fama i 1970 – at kurser altid fuldt ud reflekterer al tilgængelig information om en bestemt aktie og/eller marked. Fama modtog en Nobelpris i Economic Sciences i fællesskab med Robert Shiller og Lars Peter Hansen i 2013. Ifølge EMH har ingen investor nogen som helst fordel i at forudse et afkast på en aktiekurs, fordi ingen har adgang til information, som ikke allerede er tilgængelig for alle.

Få fart på din investering: Se certifikaterne hos en Danmarks førende udstedere Klik her

Effekten af effektivitet: Uforudsigelighed

Informationens natur behøver ikke være begrænset til de finansielle nyheder og research alene; politisk information, økonomiske og sociale begivenheder lagt sammen med hvordan investorer opfatter sådan information (hvad end det er sandt eller falsk) vil reflekteres i aktiekursen. Ifølge EMH vil ingen have evnen til at overgå andre, da kurserne kun reagerer over for den tilgængelige information på markedet, og fordi alle markedsdeltagere står over for den samme information.

På effektive markeder bliver kurser ikke forudsigelige men nærmere tilfældige, så der er ikke noget mønster at tyde. Derfor kan en planlagt tilgang til investering ikke skabe succes.

Denne ”tilfældighedsteori”, der ofte omtales i forbindelse med EMH, resulterer i fiasko hos alle de investeringsstrategier, der sigter efter at overgå markedet konstant. Faktisk antyder EMH teorien, at det ville være bedst at lægge sine penge i en indeksfond givet de transaktionsomkostninger, som er involveret i porteføljestyring.

 

Misforhold: Udfordringen for effektivitet

I investeringens virkelige verden er der dog tydelige argumenter, der taler imod EMH. Der er investorer, som har overgået markedet – Warren Buffett, hvis investeringsstrategi fokuserer på undervurderede aktier, har tjent milliarder og fremstår som et godt forbillede for mange tilhængere. Der er porteføljemanagere, som har bedre historik end andre, og der findes selskaber med mere anerkendte analyser end andre. Så hvordan kan præstation være tilfældig, når folk tydeligvis profiterer på at slå markedet?

Flere argumenter imod EMH antyder, at der opstår konstante mønstre. For eksempel er januareffekten et mønster, der viser, at højere afkast foregår i starten af det nye år. Weekendeffekten viser, at afkastene er lavere om mandagen end i slutningen af ugen.

Studier i finansadfærd, der tager et kig på effekten af investorpsykologi, afslører også, at investorer står over for mange tilbøjeligheder såsom risikoaversitet og overmod.

 

EMH modargumentet

EMH teorien afviser ikke muligheden for, at markedsmisforhold kan opstå, så der kan skabes overlegne afkast. Faktisk kræver teorien ikke, at kurserne skal passe med den fair værdi hele tiden. Kurser kan enten være over- eller undervurderede i tilfældige tilfælde, så de på et tidspunkt kommer tilbage til deres fair værdi.

Ydermere argumenterer hypotesen også, at en investor der overgår markedet ikke har en evne men held. Tilhængere af hypotesen siger, at dette er grundet sandsynlighedsloven: Når der er et stort antal investorer, vil nogen være bedre end eller dårligere end markedet.

 

Hvordan bliver et marked effektivt?

For at et marked skal blive effektivt skal investorer fornemme, at markedet er ineffektivt og muligt at slå. Ironisk set er det faktisk de investeringsstrategier, der drager fordel af ineffektivitet, der skubber markedet i retningen af effektivitet.

Et marked skal være stort og likvidt. Nem adgang og omkostningsinformation skal være bredt tilgængeligt for investorerne. Transaktionsomkostningerne skal være billigere end investeringsstrategiens forventede profit. Investorer skal også have nok penge til at drage fordel af ineffektiviteten, indtil den (ifølge EMH) forsvinder igen.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Grader af effektivitet

At acceptere EMH hypotesen i dens klareste form kan være svært. Der er dog tre identificerede EMH klassifikationer, der sigter efter at reflektere graden, som kan pålægges markedet:

  1. Stærk effektivitet – Dette er den stærkeste version, der siger, at al information på markedet, hvad end det er privat eller offentligt, er indregnet i aktiekursen. Ikke engang insiderinformation vil kunne give investorerne en fordel.
  2. Semistærk effektivitet – Denne form for effektivitet antyder, at al offentlig information er indregnet i aktiekursen. Hverken fundamental eller teknisk analyse kan bruges til at skabe overlegne afkast.
  3. Svag effektivitet – Denne type EMH antager, at alle tidligere aktiekurser på en aktie er reflekterede i idags aktiekurs. Derfor kan teknisk analyse ikke bruges til at forudse eller slå markedet.

 

Konklusion

I den virkelige verden kan markeder ikke være absolut effektive eller helt ineffektive. Det er måske rimeligt at se på markedet som en blanding af begge, hvori daglige beslutninger og begivenheder ikke altid kan reflekteres i markedet med det samme. Hvis alle deltagere troede på, at markedet var effektivt, så ville ingen stræbe efter ekstraordinære afkast, hvilket er kraften, der får hjulene til at køre rundt.

I IT-alderen kommer markederne verden over dog tættere på effektivitet. IT gør markedet meget mere effektivt og gør, at information kan indregnes hurtigere. Elektronisk handel gør, at priserne kan tilpasse sig meget hurtigere over for nyheder.

Del denne artikel

Invested.dk