Bemærk

51% af alle detailinvestorer mister penge, når de handler CFD'er hos denne udbyder. Din kapital er i fare. Andre gebyrer kan forekomme. Læs mere

Markeder

En enkel og solid portefølje i en krisetid

For de fleste private investorer er det forvirrende og forstemmende at kigge på aktieporteføljen. Bevægelserne er voldsomme, og det kan føles som om, at nye problemer hele tiden afløser hinanden. Det betyder desværre, at de fleste aktier rykker mere ned end op.

Men i en sådan situation er det en god idé at træde et skridt tilbage fra den daglige støj og se det hele lidt mere på afstand. For i virkeligheder er der nemlig ”kun” tale om tre overordnede problemer:

1. Energikrise
2. Inflationskrise
3. Recessionsfrygt

De tre problemer er hver især ganske voldsomme, og påvirker det samlede aktiemarked negativt. Samtidig er hver af de tre problemer ikke lige store hele tiden. For nogle måneder siden talte alle f.eks. om energikrise, men lige nu er det problem trådt lidt i baggrunden, og markedet fokuserer i stedet for på recessionsfrygt.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Det betyder dog ikke, at energikrisen er væk. De fleste eksperter regner tværtimod med, at energiproblemet kommer tilbage med stor kraft til næste vinter – eller endnu tidligere, hvis den nuværende vinter pludselig bliver hård. Det samme kan siges om inflationsproblemet, der bestemt ikke er overstået.

Men som investor i en krisetid kan man faktisk bygge en portefølje, der er nogenlunde modstandsdygtig i forhold til hver af de tre problemer. Og det er slet ikke så svært, som det lyder.

En portefølje kan groft sagt se således ud:

1. Energikrise = Energisektoren
2. Inflationskrise = Finanssektoren
3. Recessionsfrygt = Sundhedssektoren

Vincent Deluard, CFA, StoneX Group

Enkel logik

Logikken bag investeringsfilosofien er enkel: Hvis der er mangel på energi stiger energipriserne, og det gavner energisektoren, der pludselig kan tjene mere per solgt enhed. Hvis inflationen raser, er centralbankerne nødt til at hæve den toneangivne rente, og det smitter af på finanssektoren og bankerne, der pludselig igen tjener gode penge på udlån.

Med hensyn til recession, så er det typisk sådan, at sundhedssektoren klarer sig betydelig bedre igennem en recession i forhold til de fleste andre brancher. Det skyldes blandt andet, at sundhedssektoren er defensiv og sværere at skære ned set i forhold til de øvrige brancher. Befolkningen bliver f.eks. ikke mindre behandlingskrævende bare fordi der er recession – måske snarere tværtimod.

Hvordan skal man bygge sin portefølje?

Som rutineret investor kan du måske selv finde stærke aktier i hver sektor, men alternativt findes der også tre solide ETF’er, der dækker hver branche. På den måde behøver din portefølje faktisk kun at bestå af tre ETF’er, nemlig:

1. Energisektoren = XLE (Energy Select Sector SPDR Fund)
2. Finanssektoren = XLF (Financial Select Sector SPDR Fund)
3. Sundhedssektoren = XLV (Health Care Select Sector SPDR Fund)

Det lyder næsten for enkelt til at være sandt, men ifølge Vincent Deluard, der er leder af makrostrategier hos amerikanske StoneX, vil en ligelig fordeling i de tre sektorer have givet et afkast på hele 7% i år – i modsætning til det samlede marked, der er faldet med -25% (S&P 500). I et interview med finansmediet RealVision omtales de tre ETF’er ligefrem som ”Den Hellige Treenighed”, fordi de har klaret sig så godt igennem de mange problemer på aktiemarkedet.

Det er ikke sådan, at de tre ETF’er er steget i hele perioden. Men pointen er netop, at de i nogen grad afløser hinanden i styrke, og derfor samlet set kan levere et godt til neutralt afkast.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Som almindelig privat investor i Danmark kan du desværre kun købe netop de produkter hos udenlandske brokere som f.eks. eToro, men du kan sagtens finde europæiske ETF’er, der efterligner de amerikanske og som kan købes igennem de fleste brokere/banker:

1. SPDR S&P US Energy Select Sector UCITS ETF (A14QB0) = XLE
2. SPDR S&P US Financials Select Sector UCITS ETF (A14QB1) = XLF
3. SPDR S&P US Health Care Select Sector UCITS ETF (A14QB2) = XLV

I år har det særligt været energisektoren (XLE), der har klaret sig godt, men du kan selv vurdere vægtningen af de tre ETF’er i din portefølje. Udgangspunktet er 1/3 af hver, men hvis du tror på, at energiproblemet fortsætter eller tager til, kan du selv vælge at vægte det lidt højere end de øvrige. Det kan også være, at du tror, at renterne skal fortsætte med at stige kraftigt, og i så fald kan du vægte mere mod finanssektoren.

Det er langt fra givet, at de tre sektorer til sammen fortsat giver et positivt afkast, men hvis de nuværende problemer i den globale økonomi forsætter, er det sandsynligt, at de tre brancher til sammen i hvert fald vil klare sig bedre end det generelle aktiemarkedet.

Som du kan se af nedenstående grafer, er det heller ikke sådan, at alle tre ETF’er stiger i hele perioden. Men pointen er netop, at de kan afløse hinanden i styrke, og derfor samlet set kan levere et godt til neutralt afkast i forhold til resten af markedet.

Nedenstående grafer viser udviklingen i henholdsvis XLE, XLF og XLV

Ovenstående graf viser udviklingen på energi-ETF’en kaldes XLE (I en europæisk version kendes den også som A14QB0. De største positioner i denne ETF udgøres af Exxon Mobil Corp., Chevron Corp., ConocoPhillips og EOG Resources Inc.

Ovenstående graf viser udviklingen på energi-ETF’en kaldes XLF (I en europæisk version kendes den også som A14QB1. De største positioner i denne ETF udgøres af Berkshire Hathaway, JPMorgan Chase & Co., Bank of America Corp samt Wells Fargo & Co

Ovenstående graf viser udviklingen på energi-ETF’en kaldes XLF (I en europæisk version kendes den også som A14QB2. De største positioner i denne ETF udgøres af Johnson & Johnson, UnitedHealth Group Inc, Pfizer Inc samt Abbott Laboratories.

Udkig efter noget andet end XLE? Stærk indeks-investering kan være svaret!

Med indeksinvestering (ETF) køber du en hel håndfuld aktier med et enkelt klik! Det er en snusfornuftigt og smart løsning for mange private investorer. Download vores omfattede guide. ETF'er fra mange brancher og hele verden samlet i en praktisk PDF lige til at printe.

Del denne artikel

Invested.dk