Markeder

Aktivist investorer – det nye virksomheds tilsyn

Den nye udgave af 80’ernes corporate raiders.

Aktivist investorers indflydelse er vokset kraftigt i de seneste år.

 

Unavngivet2

Figuren til venstre viser den seneste tids store forøgelse af aktivist fondes midler fra 2007 til 2014[1].

Men hvad er en aktivist investor – og måske endnu mere interessant, er deres indflydelse god eller dårlig? Karakteren Gordon Gekko fra filmen ”Wall Street” der spilles af Michael Douglas, illustrerer hvad der i 80’erne var manges definition på en kynisk wall street kapitalist. Gekko er en såkaldt ”corporate raider” hvis måde at tjene penge på er at købe op i et selskabs aktier for at vinde indflydelse i form af stemmerettigheder. Dette blev typisk gjort i selskaber hvis aktiver ”raideren” mente var undervurderede i markedet. Herefter kunne han så presse ledelsen til at foretage ændringer og reagerede markedet positivt på dette kunne aktierne sælges med profit. Hvad der gjorde denne type investor slem i manges øjne, var det kyniske profit motiv hvor målet helligede midlet. De ændringer der kunne pålægges virksomheden gik typisk ud over medarbejderne i form af nedgang i løn, fyringer, frasalg af aktiver og andre tiltag der brød virksomheden op.

Nutidens corporate raiders, i form af aktivist investorer er dog ikke helt så stereotype kapitalister som Gordon Gekko, heldigvis. I dag synes den generelle stemning omkring aktivistiske fonde at være positiv, da de har en vigtig effekt i kraft af deres eksistens alene. Fondene holder virksomhedernes bestyrelse og direktion på tæerne, da konsistent dårlig performance vil gøre dem til et let mål for fondene. Dårlig performance betyder også en øget chance for at aktivist fonden kan få støtte fra de andre aktionærer, der gerne ser et afkast af deres investering. I modsætning til 80’ernes Gordon Gekko’er udviser aktivist fondene en reel interesse for at optimere de virksomheder der investeres i. Man kunne gå så langt som at kalde dem den individuelle aktionærs’ stemme, da de muliggør tiltrængte ændringer i virksomhederne og især større etablerede virksomheder der er gået i tomgang.

Lazy money

Problemet med flere større virksomheder, i USA især, er mængden af ”lazy money” eller dovne penge der er investeret i virksomheden. Dovne penge er den mængde investeret kapital der ikke aktivt udøver indflydelse i virksomheden, det er f.eks. passive indeks fonde eller pensionskasser der ejer en stor mængde aktier, men uden at gøre brug af den potentielle indflydelse ejerskabet medfører. En pensionskasse vil hellere sælge eller minimere sin aktie andel i en virksomhed end at forsøge på at foretage ændringer i virksomheden. The Economist estimerer at omkring 20% af det typiske firma i USA er ejet af sådanne passive forvaltere. Uden aktive investorer er det derfor også langt nemmere for virksomheder at blive for komfortable og ikke bevæge sig frem. Netop her kommer aktivist fondene ind i billedet og sørger for virksomhederne konstant er i bevægelse – den eneste umiddelbare ulempe er chancen for at fondene bliver for aggressive og angriber veldrevne virksomheder.

Invested.dk giver adgang til masser af gratis LIVE webinarer om investering Skriv dig op

Værdiskabelse

MI-CD834_MIDHED_G_20140707180903Om aktivist fondene skaber langsigtet værdi debatteres stadig, især i den akademiske verden. Ser man på afkast alene klarer fondene sig godt i forhold til andre hedgefonde, men den reelle værdiskabelse er stadig ikke klar. En række professorer fra Harvard Law School publicerede det første studie der forsøger at finde svaret på dette. De kiggede på aktivist fondenes indgriben fra 1994 til 2007 og fandt frem til at virksomhedernes operationelle performance og aktiepris klarede sig bedre i de 5 år der efterfulgte fondenes kampagne end de 3 år før fondenes indgriben[2]. Andre argumenterer dog for at aktivist investorerne ikke er meget anderledes end 80’ernes corporate raiders og stadig har et relativt kortsigtet profitmotiv for øje.

 

Indtil nu har fondene som udgangspunkt været positivt for aktionærer i de selskaber der angribes, netop på grund af øgede aktiekurser og forbedret performance. Profitmotivet vil altid eksistere og er grundstenen i det frie marked, men så længe det forhindrer bestyrelser og direktioner i at blive dovne må det vurderes at være mere positivt end negativt.

[1] www.economist.com

[2] https://www.bermandevalerio.com/9-news/recent-developments/206-do-activist-funds-add-long-term-value-to-targeted-companies

Invested.dk