Vigtig råvare kan stige efter bekymrende udvikling i Rusland

I fattige lande fører stigende fødevarepriser hurtigt til utilfredshed med myndighederne, og det kan igen udvikle sig til social uro. Hvede er altså meget mere end en råvare. Der er også politik, og myndighederne i fattige lande er således ofte involveret i import (evt. eksport) af råvaren

Rusland skyder sig selv i foden

Rusland er i dag blandt verdens største hvedeeksportører, og USDA anslår, at eksporten for sæsonen 2021-22 vil være på 35 millioner tons. Dette er en væsentlig del af den globale produktion, som USDA anslår (for samme sæson) til 776 millioner tons.

Sovjetunionen var længe verdens største importør af hvede, men da kommunismen faldt, fik bønderne frihed til at investere i maskiner, lager og teknologi. Og ikke mindst: De fik adgang til det internationale marked. Det hele blev en succeshistorie, noget der ikke er alt for mange af i russisk erhvervsliv.

Rusland har længe opereret med midlertidig eksporttold. I sommer indførte de dog et permanent regime, hvor hele 70 % af salgsindtægterne over 200 dollars pr. ton går til staten. I det seneste år har prisen på hvede med levering i Sortehavet ligget langt over dette, så de russiske myndigheder er begyndt grådigt at forsyne sig med bøndernes overskud:

De russiske myndigheders motivation er todelt. For det første er lave fødevarepriser en forholdsvis nem måde at formilde landets indbyggere på. Derudover giver det store summer i statskassen. Financial Times anslår, at skatterne for sæsonen 2021-22 vil udgøre så meget som 4 milliarder dollars.

Jeg er ikke overrasket over, at myndighederne bliver fristet af øgede eksportafgifter, men introduktionen af ​​disse er desværre som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Problemet er, at russiske landmænd allerede er presset af meget høje gødningspriser. Når skatteniveauet nu skrues så meget op, er det naturligt at forestille sig et kraftigt i fald landmændenes investeringsiver. En af de letteste investeringer at skære i er brugen af ​​gødning, som er rekorddyr på grund af de høje energipriser. Og når man reducerer brugen af ​​gødning, skader det væksten. Konsekvenserne af eksportafgiften bliver således væsentligt færre afgrøder, hvilket hurtigt vil kunne mærkes.

Det har taget årtier at opbygge den russiske kornindustri, men det vil kun tage et par år at ødelægge den. Landet skyder sig selv i foden.

Ekstrem tørke flere steder

Store dele af Canada og USA oplevede ekstrem tørke i år. Dette reducerede udbyttet betydeligt, især hård rød vårhvede, der vokser i Northern Plains (Montana, Minnesota og North og South Dakota). Hveden plantes i det tidlige forår og høstes hele sensommeren og efteråret:

Konsekvenserne af tørken har været store. I USDA’s seneste World Agricultural Supply and Demand Estimates (WASDE) blev Canadas produktion for sæsonen 2021-22 nedgraderet fra 23 millioner tons til 21 millioner tons. Den amerikanske produktion blev skåret ned fra 46,2 millioner tons til 44,8 millioner tons. Sammenlignet med de to foregående sæsoner er tallene beklagelige, især for Canada, som producerede hele 35,2 millioner tons i 2020-21 og 32,7 millioner tons sæsonen før.

Iran oplevede også ekstrem tørke, og landets estimerede produktion blev næsten halveret i forhold til de to foregående sæsoner (fra 14-15 millioner tons til godt 7 millioner tons). Iran er et stort land, så det mærkes på verdensmarkedet.

Hamstring

De fattige importlande følger hvedemarkedet tæt. De ved godt, at markedet vil være stramt, medmindre Rusland sænker eksportafgifterne. For mange bliver det derfor fristende at hamstre. Det eneste problem er, at dette presser priserne endnu højere.

Indtil videre forholder importørerne sig afventende og håber på det bedste. Verdens største importør, Egypten, var blandt andet ude at sige, at det ikke er relevant at importere til dagens priser. Spørgsmålet er, hvor længe de IKKE tør hamstre. Det bliver hurtigt en dominoeffekt, når en spiller begynder at købe.

For dem, der finder spilteori spændende, er dette en klassisk “fangedilemma”-situation, og som bekendt ender det sjældent godt.