Af Tor Klaveness, analytiker hos invested.dk
Prisen på hvede er steget over 50 % det seneste år. Stigningen skyldes primært ekstrem tørke i Nordamerika og Iran samt skærpede eksportafgifter i Rusland. Fortsatte stigninger kan få kritiske konsekvenser.
Ruslands øgede eksportafgifter bidrager til lave priser for landets forbrugere og milliarder af dollars i statskassen. På kort sigt kan konsekvenserne dog blive katastrofale, fordi investeringsniveauet vil falde kraftigt, og vi risikerer at miste Rusland som (stort) eksportland. Dette vil formentlig bidrage til endnu højere priser end i dag, og enhver hamstring fra fattige lande kan få priserne til at eskalere yderligere.
De store prisstigninger på hvede har gjort råvaren til en populær og interessant investering. Det er dog ikke nødvendigt at tømme garagen, hvis man vil spekulere i prisudviklingen. Hos onlinemæglere som Markets.com kan du handle hvede baseret på futures-kontrakter.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Hvede er måske verdens vigtigste “bløde råvare”. Der produceres ganske vist langt mere majs og sukkerrør, men størstedelen af dette bruges til andre formål såsom dyrefoder, ethanolproduktion, drikkevarer og sukker/sødestoffer. Hvede bliver derimod hovedsageligt brugt som mad til mennesker og indtager således en særstilling.
Ifølge det amerikanske landbrugsministerium (USDA) står USA, Canada, Argentina, EU, Australien og lande, der tilhørte Sovjetunionen, for omkring 90 % af verdens hvedeeksport. Eksportørerne er således hovedsageligt relativt velstående lande. Ser vi på, hvem der importerer hvede, er listen domineret af relativt fattige lande i Afrika, Mellemøsten og Asien.
Top 6 er:
Fødevarer udgør størstedelen af leveomkostningerne for indbyggerne i fattige lande. På det seneste er det ikke kun prisen på hvede, der er steget voldsomt. Også en række andre fødevarer er blevet væsentligt dyrere, blandt andet som følge af stigende energi- og gødningspriser:
I fattige lande fører stigende fødevarepriser hurtigt til utilfredshed med myndighederne, og det kan igen udvikle sig til social uro. Hvede er altså meget mere end en råvare. Der er også politik, og myndighederne i fattige lande er således ofte involveret i import (evt. eksport) af råvaren
Rusland er i dag blandt verdens største hvedeeksportører, og USDA anslår, at eksporten for sæsonen 2021-22 vil være på 35 millioner tons. Dette er en væsentlig del af den globale produktion, som USDA anslår (for samme sæson) til 776 millioner tons.
Sovjetunionen var længe verdens største importør af hvede, men da kommunismen faldt, fik bønderne frihed til at investere i maskiner, lager og teknologi. Og ikke mindst: De fik adgang til det internationale marked. Det hele blev en succeshistorie, noget der ikke er alt for mange af i russisk erhvervsliv.
Rusland har længe opereret med midlertidig eksporttold. I sommer indførte de dog et permanent regime, hvor hele 70 % af salgsindtægterne over 200 dollars pr. ton går til staten. I det seneste år har prisen på hvede med levering i Sortehavet ligget langt over dette, så de russiske myndigheder er begyndt grådigt at forsyne sig med bøndernes overskud:
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
De russiske myndigheders motivation er todelt. For det første er lave fødevarepriser en forholdsvis nem måde at formilde landets indbyggere på. Derudover giver det store summer i statskassen. Financial Times anslår, at skatterne for sæsonen 2021-22 vil udgøre så meget som 4 milliarder dollars.
Jeg er ikke overrasket over, at myndighederne bliver fristet af øgede eksportafgifter, men introduktionen af disse er desværre som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Problemet er, at russiske landmænd allerede er presset af meget høje gødningspriser. Når skatteniveauet nu skrues så meget op, er det naturligt at forestille sig et kraftigt i fald landmændenes investeringsiver. En af de letteste investeringer at skære i er brugen af gødning, som er rekorddyr på grund af de høje energipriser. Og når man reducerer brugen af gødning, skader det væksten. Konsekvenserne af eksportafgiften bliver således væsentligt færre afgrøder, hvilket hurtigt vil kunne mærkes.
Det har taget årtier at opbygge den russiske kornindustri, men det vil kun tage et par år at ødelægge den. Landet skyder sig selv i foden.
Store dele af Canada og USA oplevede ekstrem tørke i år. Dette reducerede udbyttet betydeligt, især hård rød vårhvede, der vokser i Northern Plains (Montana, Minnesota og North og South Dakota). Hveden plantes i det tidlige forår og høstes hele sensommeren og efteråret:
Konsekvenserne af tørken har været store. I USDA’s seneste World Agricultural Supply and Demand Estimates (WASDE) blev Canadas produktion for sæsonen 2021-22 nedgraderet fra 23 millioner tons til 21 millioner tons. Den amerikanske produktion blev skåret ned fra 46,2 millioner tons til 44,8 millioner tons. Sammenlignet med de to foregående sæsoner er tallene beklagelige, især for Canada, som producerede hele 35,2 millioner tons i 2020-21 og 32,7 millioner tons sæsonen før.
Iran oplevede også ekstrem tørke, og landets estimerede produktion blev næsten halveret i forhold til de to foregående sæsoner (fra 14-15 millioner tons til godt 7 millioner tons). Iran er et stort land, så det mærkes på verdensmarkedet.
De fattige importlande følger hvedemarkedet tæt. De ved godt, at markedet vil være stramt, medmindre Rusland sænker eksportafgifterne. For mange bliver det derfor fristende at hamstre. Det eneste problem er, at dette presser priserne endnu højere.
Indtil videre forholder importørerne sig afventende og håber på det bedste. Verdens største importør, Egypten, var blandt andet ude at sige, at det ikke er relevant at importere til dagens priser. Spørgsmålet er, hvor længe de IKKE tør hamstre. Det bliver hurtigt en dominoeffekt, når en spiller begynder at købe.
For dem, der finder spilteori spændende, er dette en klassisk “fangedilemma”-situation, og som bekendt ender det sjældent godt.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Hvede er en spændende handelsvare. Det er ikke så krævende at sætte sig ind i de grundlæggende forhold, og verdens fremmeste autoritet på hvedeområdet og andre “bløde råvarer” er USDA. Deres rapporter er naturligvis gratis, og et godt sted at starte er her.
Det er vigtigt at understrege, at USDA-rapporterne er prisdrivende, og især WASDE-rapporterne er vigtige.
Som jeg har nævnt, er det også vigtigt at følge med i vejret. Især ekstremt vejr har stor indflydelse, og voldsomt vejr er noget, vi får mere og mere af. En anden vigtig faktor der påvirker priserne er myndighederne. Det kan være eksportafgifter, hamstring osv. Rusland, som jeg nævnte, er et godt eksempel. Argentina har også betydelige eksportafgifter.
På kort sigt tror jeg, at chancen er stor for en yderligere prisstigning på hvede. Sandsynligvis skal der en udløsende årsag til for at prisen bryder op igennem $770 pr. skæppe (bushel), så dette er et vigtigt niveau at følge med i. En potentiel trigger er, hvis USDA skærer produktions- og eksportestimater for Rusland i en af de næste WASDE-rapporter. Næste rapporter er 9. november og 9. december. Wheat Outlook, som kommer den 12. november, bliver også interessant at læse, men der vil næppe være noget der, som ikke er med i WASDEs novemberrapport.
Det kan også betale sig at abonnere på nyhedstjenester, især hvis du skal følge flere bløde råvarer. Jeg har til tider abonneret på “The Van Trump Report” som til en rimelig penge lader dig følge amerikanske forhold meget tæt (det kan være nyttigt, for det er typisk amerikanske råvarer man køber).
En forholdsvis nem måde at handle hvede på er gennem såkalte futureskontrakter. Hos Markets.com kan du spekulere i hvedeprisen, men også i en lang række andre råvarer.