Nøglen til høje afkast er en disciplineret investeringsstrategi

Det der adskiller den professionelle formueforvalter fra den almene gør-det-selv investor er en disciplineret investeringsstrategi. Den behøver ikke være indviklet. Hvis man for eksempel skulle opsummere Warren Buffetts investeringsstrategi er det måske ”køb gode forretninger til en fair pris med intentionen om at holde dem for evigt.” En investeringsstrategi hjælper en med at fokusere og sikre, at der er styr på følelserne, når man tage beslutninger. Det at have en strategi for både asset allocation og valg af enkelte værdipapirer vil skabe disciplin til at blive en succesfuld investor på langt sigt. Vi vil i denne artikel kigge på nogle forskellige investeringsstrategier, og hvordan du kan vælge den rette.

Strategisk aktivmiks

Det centrale i en enhver investeringsplan er det strategiske eller langsigtede miks af aktiver. Generelt er formålet med dette at udnytte diversifikation og drage fordel af at investere i aktiver, der har lav korrelation med hinanden.

Mange investorer vil gerne have, at deres nuværende asset allocation stemmer overens med deres strategiske aktivmiks. En simpel rebalancering er det eneste man skal gøre. Typisk vil hver aktivklasse dog præstere forskelligt igennem tiden, og derfor vil aktivmikset afvige fra det strategiske aktivmiks.

For eksempel kunne en balanceret portefølje på 60% aktier og 40% obligationer blive til 70% aktier og 30% obligationer efter et stærkt marked. For at rebalancere bør man sælge nogle aktier og bruge disse penge til at købe obligationer, så aktivmikset vil komme tilbage til det langsigtede aktivmiks. Denne rebalancering kan gøres regelmæssigt (halvårligt, årligt), eller når aktivmikset afviger med et bestemt antal procent.

Effektivt set er en rebalanceringsstrategi i bund og grund en sælg-højt-køb-lavt strategi, fordi den altid vil sælge de aktiver, der har præsteret bedst og købe de aktiver med relativt lav præstation.

Taktisk asset allocation

En taktisk asset allocation strategi forsøger at tilføje værdi ved at overvægte de aktivklasser, der forventes at præstere bedst og undervægte de aktivklasser, der forventes at præstere mindre godt.

Hvis en investor for eksempel tror, at det danske aktiemarked over det næste år vil være svagt, vil han/hun måske vælge at undervægte sin eksponering over for aktier og overvægte kontanter eller obligationer. I modsætning til en rebalanceringsstrategi, som er mere mekanisk, kræver en taktisk asset allocation en vis evne til at forudsige og tage de rigtige beslutninger.

Strategier for valg af værdipapirer

Der er ikke mangel på strategier at vælge fra, når vi taler om at købe og sælge aktier. Der er blevet skrevet utallige bøger, som beskriver mange strategier i detaljer. Alle disse strategier svinger fra growth, til value, til momentum osv. Og så er der fundamentalbaserede strategier såvel som tekniske eller kvantitative strategier. Der er også top-down og bottom-up strategier.

Hver type vil have sine fordele og ulemper, men en logisk og rationel strategi der følges konstant er altid bedre end slet ikke at have nogen strategi. Værdien er den disciplinerede tilgang.

Udvikling af strategi

Værdien af en investeringsstrategi er ikke strategien i sig selv, men hvordan den følges og implementeres.

I investering er der to forskellige tilgange: En top-down eller en bottom-up tilgang. I en top-down tilgang analyserer investoren de hovedfaktorer, der påvirker kapitalmarkederne og virksomhederne i dem. Hovedfaktorerne er den overordnede økonomi, finans- og pengepolitik, demografiske ændringer, inflation, industrielle sektortrends og renter. De investorer der bruger en bottom-up tilgang analyserer individuelle virksomheder, deres finansielle opgørelser, vækstforventninger og industriændringer.

Den ene tilgang er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Men afhængig af dine interesser, din viden og din erfaring er den ene tilgang måske mere passende til dig. Som eksempel vil en økonom sandsynligvis vælge en top-down tilgang til investering, og en revisor vil nok have det bedre med en bottom-up tilgang.

Oven i dét bestemmes din foretrukne investeringsstrategi også af den mænge tid, du har til at bruge på den. For eksempel vil en investor med begrænset mængde tid måske bygge en portefølje ved brug af få exchange-traded funds (ETF’er) og så rebalancere denne portefølje én gang om året. Han/hun kunne også lægge sine penge hos en investeringsforening eller andre former for professionelle formueforvaltere.

Information og viden er en vigtig del af at få succes med sin investeringsstrategi. Man bør kunne identificere datakilder og investeringsresearch. Den største udfordring som investor er at filtrere den virkeligt brugbare information fra den ubrugelige støj. En disciplineret investeringsstrategi tvinger dig til at fokusere på den information, som er vigtig for din beslutningsproces.

Uddelegering af beslutninger

Det er bedst at indse det faktum, at det er meget svært at gøre det hele, når det kommer til investering. Hvis du har en veldiversificeret portefølje, og du investerer i de store aktivklasser (og måske også har subaktivklasser), så vil du sandsynligvis ikke aktivt kunne kontrollere dine investeringer på en effektiv måde, medmindre du har masser af tid. Spørgsmålet bliver så, hvad du skal gøre selv, og hvad du skal uddelegere til andre. Det er vigtigt at holde dig til dine styrker og interesser og for eksempel uddelegere de aktivklasser, som du har begrænset ekspertise i.

Antag for eksempel, at en investor føler sig selvsikker i at handle med large cap value aktier. Denne person bør derfor koncentrere sig med denne aktivklasse og uddelere styringen af andre aktivklasser til en anden.

Konklusion

At have en investeringsstrategi for både aktivmiks og valg af værdipapirer er en vigtig del af at kunne sikre sig konstant succes som investor. At have disciplin til at følge en investeringsstrategi er mere vigtigt end den faktiske valgte strategi.