Basal investering

En aktieportefølje for unge investorer

Unge mennesker har fantastiske intentioner, når de går ud og investerer for første gang. Men at brage igennem aktieuniverset uden en plan kan godt blive overvældende. Her kommer nogle fordele, som unge investorer har og en simpel metode til at konstruere en aktieportefølje.

 

Tiden er til din fordel

Du har 3 store fordele, når du investerer tidligt. For det første vil du have tiden på din side, så du har råd til at lave fejl en gang imellem. For det andet kan du investere mere aggressivt and mange andre investorer. For det tredje kan investering af små mængder penge give dig virkelig gode fordele senere i livet på grund af den magi, der hedder rentes rente. Disse tre grunde er gode nok til at få dig i gang!

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Opbygning en portefølje

Du kan konstruere en strålende portefølje ved at bruge en simpel metode og adskillige højkvalitetsaktier. Fordel en portion af din portefølje i kerneaktier, en lille portion i vækstaktier og en mindre del i aggressive aktier. Hvis din tolerance for risiko er høj, kan du inkludere en eller to ekstra aktier i vækstaktier og aggressive aktier. Hvis din tolerance for risiko omvendt er lav, kan du tilføje flere aktier til kerneaktier og færre aggressive.

Kerneaktier

Disse bygger fundamentet af din portefølje. De bidrager med stabil vækst, betaler godt med udbytte og er set som ledende virksomheder i deres respektive industri. Deres produkter bruger vi ofte på dagsbasis. De plejer at være store institutionelle virksomheder, der har været omkring i mange årtier. De bliver ofte set som kedelige, men du kan sove trygt om natten velvidende om, at de er der i morgen. Faktisk vil du måske eje nogle af disse kerneaktier resten af dit liv.

Hvis vi kigger på én stor udenlandsk aktie, er Procter & Gamble (NYSE:PG) en kerneaktie du skal overveje. Giganten af husholdningsvarer ejer 25 forskellige brands, der hver omsætter for mere end 1 milliard dollars hvert år. P&G har betalt deres nuværende 3,1% i udbytte i mere end 123 år og har øget deres udbytte 57 år i træk. Udover nylige ledelsesændringer leverer virksomheden den innovation, som kunderne forventer. Deres mærke Tide, som inkluderer Tide Pods, er blevet set som den førende inden for nye industristandarde, som har vundet priser hvert år siden 2005. Dog er P&G blevet kritiseret for at være langsomme, når de skal ind i udviklingslande. Stadig kommer 40% af salget fra udviklingslande i dag. Du ved det måske ikke, men rigtigt mange husholdningsvarer, som du køber i det danske supermarked er rent faktisk lavet af P&G. Dog skal du tage i betragtning, at danske mæglere (som du skal handle aktien igennem), ofte tager højere børsgebyrer, når der handles med udenlandske værdipapirer.

Vækstaktier

Disse er ikke lige så kedelige som kerneaktier, men de er heller ikke så sexede som de aggressive. Disse midt-imellem aktier har stadig glimrende vækstpotentiale og praler med gode forretningsmodeller. Nogle af disse virksomheder betaler et lavt udbytte, og nogle betaler slet ikke.

Aggressive aktier

Disse virksomheder har potentialet til at udløse et paradigmeskift, der kan vende en hel industri på hovedet. Kig på 3D-print industrien, der indeholder den forstyrrende teknologi, der omformer måden, verden konverterer data om til fysiske objekter. Den mest varierede spiller i denne industri er 3D Systems (NYSE: DDD), igen en amerikansk virksomhed. Først var disse 3D printere kun berettiget til industrielle virksomheder på grund af prisniveauet, men printerne er nu begyndt at blive prisbilligere til hjemme- og kontorbrug. 3D Systems har leveret et afkast på forbløffende 406% over de sidste to år, så måske er kursniveauet for højt for aktien. Men hvem ved? Måske er det kun begyndelsen.

Du skyder enten papegøjen eller misser elendigt med disse aktier, så derfor skal disse ses som dine ”gamblingpenge”. Du skal ikke investere så meget i aggressive aktier, at du ville blive knust, hvis du skulle gå hen og tabe det hele.

Det er også vigtigt at understrege, at man altid skal tage kursen på aktien til overvejelse, også selv om man ser enormt vækstpotentiale. Hvis andre har fanget samme idé, som du har, hvem siger så ikke, at alle allerede har skudt pengene i virksomheden, så kursniveauet allerede nu er alt for højt på grund af de høje forventninger? Når man tager stor højde for aktiens kurs, og man forsøger at købe billigere, end aktien faktisk er værd, er det et begreb, der hedder value investing.

Invested.dk anbefaler Saxo Banks handelsplatforme til privat investering Skriv dig op

Konklusion

Ved at starte i en ung alder, kan du ikke kun opbygge en glimrende portefølje, men du lærer også meget om investering – og dig selv. Det er naturligt at lave nogle dårlige beslutninger hen ad vejen, men at blive en god investor kræver en livslang læring. Så lær af dine fejl!

Invested.dk