Investering

Aldersopsparingen kan igen være interessant for dig

Den lidt glemte aldersopsparing, som i 2013 afløste den forholdsvis populære kapitalpension, bliver nu lidt mere attraktiv at benytte som pensionsopsparing efter at det årlige indbetalingsbeløb sættes op fra 5.500 kr. til 8.500 kr. med virkning fra 1. januar 2023. Samtidig forlænges perioden for aldersopsparingens høje loft med to år, så det høje loft omfatter personer, der har 7 år eller mindre til deres folkepensionsalder. Forlængelsen af perioden indebærer, at de berørte personer fra 2023 vil kunne indbetale op til 56.900 kr.

Politikerne, som i september 2022 aftalte ændringerne i indbetalingen som led i finansieringen af den kommende vinterpakke, har samtidig lovet at fremsætte forslag til ændring af reglerne vedrørende indkomstmodregning i visse sociale ydelser, så indbetalinger til aldersopsparingen ikke længere giver anledning til modregning i disse på indbetalingstidspunktet. Samlet set gør det aldersopsparingen lidt mere attraktiv end hidtil. Ordningen er ikke mindst interessant for mange mellemindkomst-borgere, idet udbetalingen fra opsparingen ikke modregnes i folkepensionens tillæg og andre ydelser, som eksempelvis udbetalinger fra ratepensioner og livrenter gør.

Hvad er en aldersopsparing?

En aldersopsparing er en pensionsform, hvor man ikke får skattefradrag ved indbetalingen. Til gengæld betales ingen skat ved udbetalingen. På trods af det manglende skattefradrag er ordningen attraktiv, idet afkastet beskattes relativt lavt sammenlignet med opsparing i frie midler. Det opsparede beløb kan udbetales som en sum, når man går på pension (evt. et antal år forinden) eller man kan vælge at få en del af pengene udbetalt eller få det udbetalt i rater.

Hvorfor er en aldersopsparing fordelagtig?

Det er særligt den lave løbende beskatning af afkastet, som i sidste ende gør, at ordningen er fordelagtig. Afkast beskattes årligt efter lagerprincippet med 15,3% (den såkaldte PAL-skat), hvilket er noget mindre end den løbende beskatning af frie midler, som typisk ligger på 27% og op til 42% ved højere afkast (aktieindkomst). Sammenligner man med aktiesparekontoen hvor den årlige beskatning er 17%, er skatterabatten dog kun marginal.

Det er især relevant at overveje aldersopsparingen som ordning, hvis man – når man går på pension – forventer at blive modregnet i ældrecheck, pensionstillæg eller boligydelse. Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke disse ydelser i modsætning til udbetaling fra ratepension og livrente.

Hvis man gerne vil have en del af sin pensionsopsparing udbetalt med det samme, når man går på pension (evt. et antal år før), er aldersopsparingen ligeledes fordelagtig, idet man kan vælge at få hele sit indestående udbetalt med det samme. Aldersopsparingen er i det hele taget ret fleksibel i den henseende, idet det også er muligt at få indeståendet udbetalt i rater eller som deludbetalinger. Man kan også vælge at udskyde udbetalingen i op til 20 år efter pensionsalderen.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Hvornår bør man oprette en aldersopsparing?

Ofte vil det være en fordel som pensionsopsparer at benytte sig af flere typer ordninger, så man dermed optimerer sine muligheder for pensionsplanlægning. En aldersopsparing vil passe fint til en sådan planlægning, særligt hvis man ikke er topskatteyder, som kan udnytte fordelen af at trække indbetalinger fra i topskatten og planlægge udbetalingerne, så man alene betaler bundskat. Kan man ikke udnytte denne skattefordel, er indbetaling på en ratepension eller livrente som udgangspunkt ikke mere fordelagtig end en indbetaling på en aldersopsparing skattemæssigt set.

Eftersom der er opsat relativt lave grænser for, hvor meget man kan indbetale på en aldersopsparing, bør man primært se denne som et supplement til de indbetalinger man i øvrigt foretager via privat ratepension/livrente eller hvis man via sit arbejde har tilknyttet en arbejdsmarkedspension på et vist niveau. Det anbefales, at man kontakter en pensionsrådgiver, idet det er meget individuelt, hvad der er bedst for den enkelte, da ønsker og behov kan være meget forskellige.

Forinden man selv opretter og indbetaler på en aldersopsparing, skal man undersøge hvorvidt man i forbindelse med en eventuel arbejdsmarkedspension allerede har en aldersopsparing, der indbetales på. Man har kun mulighed for samlet set at indbetale det nævnte årlige beløb. Indbetaler man mere, bliver man opkrævet en strafskat på 20% af det indbetale beløb.

Som nævnt er det især relevant at overveje aldersopsparingen som pensionsordning, hvis man – når man går på pension – forventer at blive modregnet i ældrecheck, pensionstillæg eller boligydelse. Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke disse ydelser i modsætning til udbetaling fra ratepension og livrente.

Det vil stort set altid kunne betale sig at oprette en aldersopsparing og indbetale på denne. Man behøver ikke nødvendigvis indbetale hvert eneste år. Jo før man kommer i gang med at indbetale på en aldersopsparing, jo mere kan man nå at indbetale frem til pensionsalderen og jo mere glæde får man af renters rente effekten, som derfor kan maksimeres over rigtig mange år og gøre ordningen endnu mere fordelagtig. Som supplement til såvel arbejdsmarkedspensioner som private ratepensioner og livrenter, fungerer aldersopsparingen optimalt. Har man oprettet sin aldersopsparing efter 1. januar 2018, kan man få sit indestående udbetalt op til tre år før man når sin pensionsalder. Selve udbetalingen er som nævnt meget fleksibel, idet man kan få hele indestående udbetalt på en gang, i rater eller i delbetalinger.

Man kan argumentere, at indskud på en aktiesparekonto, hvor man samlet set i 2022 kan indbetale op til 103.500 kr. med en årlig beskatning af afkast på 17% opnår mere fleksibilitet end ved indskud på en aldersopsparing, idet man kan hæve fra kontoen når man vil. Dog vil indskud på en aktiesparekonto ikke have samme karakter af opsparing, idet man alt andet lige nemmere vil kunne “komme til at bruge pengene” til andet og således ikke kan være sikker på at pengene er til rådighed når man går på pension. Men det er naturligvis individuelt hvor disciplineret man er.

Ofte vil opsparing til alderdom alligevel indbefatte frie midler i et vist omfang, herunder indestående på en aktiesparekonto, opsparing i andre frie midler, fast ejendom osv. En hovedregel er typisk, at når man når pensionsalderen vil det skattemæssigt bedst kunne betale sig at bruge frie midler forinden man tager hul på sin pensionsopsparinger. Det er dog meget individuelt og det må tilrådes at søge rådgivning om dette eller sætte sig grundigt ind i reglerne.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Hvor kan man oprette en aldersopsparing?

Man kan oprette en aldersopsparing i stort set alle banker og pensionsselskaber. Oftest tilbyder bankerne lidt bedre mulighed for, at man selv kan investere sit indestående via et tilknyttet værdipapirdepot, hvis man har mod og lyst til dette. Hos Invested.dk anbefaler vi, at man så vidt muligt selv tager ansvar for sine investeringer, og – hvis man føler sig klædt på til det – selv står for investeringen fremfor at betale andre for at gøre det. De sparede omkostninger vil på denne måde – forudsat man selv er i stand til at genere et tilsvarende afkast – give et væsentligt højere afkast i sidste ende. Man kan let komme til at betale 1-2% i årlige omkostninger, hvis man beder ens bank eller pensionsselskab om at investere for sig, hvilket sjovt nok ikke altid er så let at gennemskue. Dog kan man argumentere, at det jo er betaling for ekspertise, herunder eksempelvis løbende balancering af risiko og tidshorisont. Den del skal man altså selv stå for, hvis ikke man vil betale udbyderen for det.

Forbrugerrådet Tænk har estimeret, at en forskel på bare et enkelt procentpoint i omkostningerne på en investors samlede pensionsopsparing kan betyde, at man i runde tal skal blive hele fire år mere på arbejdsmarkedet for at opnå den samme pension.

Forbrugerrådet Tænk har også udarbejdet en gebyrberegner, hvor man kan finde ud af, hvor store beløb man reelt kan spare over tid. Man kan indtaste sine omkostninger, sin nuværende opsparing, sin løbende indbetaling, antal år osv. Det kan være skræmmende at se i kroner og ører, hvor meget en lille procent faktisk betyder i sidste ende.

Hvis man gerne vil gøre det billigst muligt, nemmest for en selv og med mindst mulig risiko er en oplagt løsning at vælge at investere i globale passive indeksfonde, som følger markedets gennemsnitlige udvikling. Det er naturligvis ikke risikofrit, men man påtager sig dog ikke risiko udover den generelle markedsrisko. Det vil man gøre, hvis man eksempelvis selv forsøger at udvælge enkeltaktier, som måske eller måske ikke vil klare det bedre end gennemsnittet. Man kan investere i passive globale aktie- og obligationsindeks via ETF´er eller danske indeks-investeringsforeninger med ret lave årlige omkostninger. Man skal dog selv sørge for at tilpasse sin risikoprofil fx forholdet mellem aktier og obligationer og særligt tage højde for den samlede risiko, når udbetalingstidspunktet nærmer sig. Læs evt. mere om sammensætning af en portefølje bestående af indeksfonde her (i afsnittet Overvejelser om risiko før sammensætning af en portefølje af indeksfonde).

Som sagt tilbyder de fleste banker også, at man selv kan stå for sine investeringer. Man bør dog undersøge både omkostningsniveau og muligheder grundigt forinden man går i gang selvom man altid har mulighed for at flytte eksisterende ordninger (koster typisk et vist gebyr). Blandt de konkurrencedygtige online handels- og investeringsplatforme er det alene Nordnet, som tilbyder private pensionsordninger. Hverken Saxo Bank, Degiro eller eToro, som ellers er rettet mod det danske marked, tilbyder pensionsordninger.

Det er muligt både at oprette private aldersopsparinger, hvor man selv indbetaler og arbejdsgiveradministrerede ordninger, hvor arbejdsgiveren via ens løn indbetaler. Man kan dog kun årligt indbetale op til det maksimale beløb, hvorfor det alt andet lige for de fleste vil give bedst mening at oprette en privat aldersopsparing, hvor man selv indbetaler i stedet for at skulle aftale med en arbejdsgiver om at indbetale. Man er selv ansvarlig for ikke at indbetale for meget, og bliver pålagt en strafskat på 20% af det beløb som overstiger det maksimale beløb. Har man allerede en aldersopsparing i forbindelse med en arbejdsmarkedspension, vil indbetalte beløb her også tælle med.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Hvordan kan man investere via en aldersopsparing?

Hvis man gerne selv vil stå for investeringerne, kan man få tilknyttet et værdipapirdepot til ordningen, hvor man kan investere i fx aktier, obligationer, investeringsforeninger og ETF´er. Dette kan man typisk gøre i alle banker, eksempelvis hvor man allerede er kunde. Men som nævnt må det anbefales at undersøge omkostninger og muligheder forinden, idet der kan være stor forskel blandt bankerne. Typisk er visse banker ret dyre i forhold til ETF´er mens handelsomkostningerne er mere ensartede i forhold til danske værdipapirer. Langt de fleste banker opkræver også diverse depotgebyrer, hvilket ikke altid ses så tydeligt. Særligt i forhold til ETF´er kan gebyrerne løbe op i flere hundrede kroner årligt blot for at opbevare disse.

En udbyder som den specialiserede bank Nordnet har fjernet de fleste af denne type gebyrer, og har typisk også lavere handelsomkostninger i øvrigt end de traditionelle banker. Herudover tilbyder Nordnet kurtagefri køb af en lang række ETF´er og investeringsforeninger en gang om måneden. Desuden tilbyder Nordnet et mindre udvalg af ikke børsnoterede indeksfonde med relativt lave årlige omkostninger, hvor man hverken betaler købs- eller salgskurtage. Disse to ordninger er som skræddersyet til pensionsordninger, hvor man fx for mindre beløb hver måned køber sig ind i disse fonde og beholder dem i mange år. Ordningerne er meget fleksible og man behøver ikke investere hver måned, hvis man ikke ønsker det. Læs mere om hvordan ordningerne fungerer i vores anmeldelse af Nordnet her.

Når man investerer i værdipapirer via en pensionsordning skal man endvidere være opmærksom på, at man ikke kan tilknytte en valutakonto og herved spare vekselgebyrer, hvis man investerer i fx ETF´er, som typisk handles i EUR. Det kan gøre investering i ETF´er og i det hele taget udenlandske værdipapirer til en bekostelig affære, idet gebyret visse steder kan være 0,5 – 1%. Hos Nordnet er gebyret 0,25%. Omkostningerne er generelt ikke så problematiske, hvis man har en køb og hold strategi så længe man sørger for at investere i akkumulerende fonde, hvorved man undgår at reinvestere udbytte løbende (og betale unødige vekselgebyrer oveni).

Er du interesseret i at åbne en aldersopsparing eller flytte eksisterende til Nordnet kan du læse mere om hvordan det foregår her. Såfremt man flytter eksisterende ordninger eller lægger disse sammen, skal man være opmærksom på om de enkelte ordninger er oprettet før hhv. 1. maj 2007 (hvor det mulige udbetalingstidspunkt allerede er 60 år og før 1. januar 2018 (hvor udbetalingstidspunktet er 5 år før pensionsalderen). Ordninger der er oprettet efter 1. januar 2018, kan man alene får ubetalt 3 år før pensionsalderen. Man skal sikre sig at disse gunstige udbetalingstidspunkter bibeholdes, hvilket vil ske hvis man bare flytter ordningen. Man kan evt. bede banken om at bekræfte dette eller på anden vis gemme dokumentation. Hvis man derimod sammenlægger en gammel ordning med en ny, vil det være reglerne for den nye ordning som gælder. Det er meget væsentligt at være opmærksom på, hvis man gerne vil bibeholde muligheden for eventuelt at få pensionsordningen udbetalt med de gamle regler.

Hvilke globale indeksfonde kan man investere i?

Eftersom der ikke findes mange restriktioner for hvilken type indeksfonde man kan investere i via en pensionsordning, er der næsten frit slag i forhold til de udbudte fonde. Idet fondene investerer efter et givent globalt indeks er fokus på lave årlige omkostninger relativt vigtigt, når tidshorisonten er meget lang. Udbyderens og særligt fondens historik, juridiske udformning samt størrelsen af fonden bør man dog også skæve lidt til. Det kan anbefales at investere i fonde, som er akkumulerende, idet man så undgår løbende at skulle reinvestere udbetalte udbytter. Investerer man i ETF´er, som handles i euro skal man være opmærksom på de vekselgebyrer som ens bank opkræver.

Nedenfor gennemgås et par globale aktiefonde, som kan være værd at overveje som langsigtede investeringer i en pensionsordning. Investerer man alene i globale aktier skal man som tidligere nævnt være opmærksom på den risiko man løber med en høj aktieandel, men idet tidshorisonten alt andet lige vil være meget lang, kan man typisk bedre tillade sig at løbe risikoen. Det er dog individuelt, hvad ens risikoprofil dvs. risikoappetit og risikoevne tilsiger i forhold til aktieandel.

Norske Storebrand fondene tilbyder en håndfuld akkumulerende indeksfonde, der handles i danske kroner med relativt lave årlige omkostninger. Indeksfonden Storebrand Indeks Alle Markeder har en årlig omkostningsprocent på 0,3. Fonden investerer i det helt brede globale aktiemarked i form af referenceindekset MSCI All Countries. Fonden investerer primært i aktier noteret på globale udviklede børser inklusiv et udvalg af vækstmarkeder, Fonden er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen med tickerkoden STIIAM og handles i danske kroner hvilket betyder, at man undgår vekselomkostninger i forbindelse med køb og salg og at man typisk vil kunne handle til en lav kurtage.

En specifik global akkumulerende ETF kunne i den forbindelse være Xtrackers MSCI World UCITS ETF 1C (XDWD), som har årlige omkostninger på bare 0,19%. Udbyderen bag Xtrackers er tyske DWS Group, som er en af de største kapitalforvaltere i Europa. Fondens benchmark er verdensindekset MSCI World, som har fokus på de største udviklede børsmarkeder i verden. Fonden handles bl.a. på den tyske børs og man kan investere kurtagefrit i fonden via Nordnets månedsopsparing. Handler man igennem sin egen bank, skal man være opmærksom på at mange banker har relativt høje omkostninger, når man handler med ETF´er.

 

Er man kunde hos Nordnet kan man overveje den unoterede akkumulerende fond Nordnet Indeksfond Global ESG, som har årlige omkostninger på 0,3%. Fonden investerer i en ESG baseret udgave af MSCI World indekset. Fonden kan kun handles hos Nordnet, hvilket kan ske uden hverken at betale købs- eller salgskurtage. Det gør bl.a. fonden velegnet når afregning af pal-skat skal finde sted, idet man let kan sælge også mindre andele uden at skulle betale kurtage. Henset til at man ofte er nødt til at investere mindre beløb, idet der er et relativt lavt loft over indbetalingerne, kommer handelsomkostningerne til at fylde en del, hvorfor kurtagefriheden gør investeringen ekstra attraktiv. Det samme er tilfældet med de ETF´er man kan købe igennem Nordnets månedsopsparing, hvor det dog typisk koster min 12 EUR hver gang man skal sælge.

Læs mere om hvordan man finder egnede fonde i denne artikel.

Hvorfor har aldersopsparingen ikke været en succes indtil videre?

Som nævnt afløste aldersopsparingen i 2013 den succesfulde kapitalpension. Frem til 2015 var det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensioner til aldersopsparinger med skatterabat. Skattefordelen for kapitalpensioner var forinden løbende blevet udvandet således, at man faktisk blev beskattet hårdere ved udbetaling end man fik fradrag for ved indbetaling. Dette var ikke tilfældet få år tidligere.

Den nye aldersopsparing er i dag langt fra blevet den succes, som lovgiverne havde håbet på. Årsagerne til den manglende interesse for aldersopsparingen er formentlig, at man alene kan indbetale relativt små beløb og at at indbetalinger på en aldersopsparing ikke er fradragsberettigede (selvom man så ikke skal betale skat af udbetalingerne, når de påbegyndes. Herudover har pensionsselskaberne kun i begrænset omfang tilbudt ordningen til deres kunder.

Det har formentlig skabt en del forvirring omkring fordelagtigheden af aldersopsparingen at man ikke længere har fradragsmulighed. Faktum er dog, at aldersopsparingen i skattemæssig henseende er en bedre ordning end kapitalpensionen, idet fradragsværdien ved indbetaling var cirka 37%, og beskatningen ved udbetaling var 40%. Denne ulempe på 3% point findes ikke ved aldersopsparingen.

Herudover er der ingen særlig fordel ved at man får forrentet et større beløb, når man får fradrag for indbetalingerne (hvis man indbetaler det mere), idet man ikke opnår en ekstra rentegevinst ved at have fradragsberettiget indbetaling via en kapitalpension og dermed et større investeringsbeløb i forhold til et ikke fradragsberettiget indbetaling via en aldersopsparing. Princippet er det samme i forhold til fx ratepensioner medmindre man kan opnå en lavere skattesats ved udbetaling end ved indbetaling (topskat vs. bundskat). Sammenligningen med ratepensioner besværliggøres dog lidt af, at man i 2018 indførte et ekstra fradrag for indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger for at minimere de såkaldte samspilseffekter (at det for visse opsparere ikke kan betale sig at indbetale på en pensionsordning).

 

Oversigt over fordele og ulemper ved aldersopsparing

Fordele

  • Ingen skat ved udbetaling (men heller ikke fradrag ved indbetaling) – giver et mere præcist overblik over hvor mange penge man har stående
  • Relativt lav beskatning af afkast, idet den årlige PAL-skat er 15,3 procent. Ved alternativ opsparing i frie midler beskattes afkast af aktieindkomst fra 27% og op til 42% dog kun 17% ved indskud på en aktiesparekonto
  • Fleksibel udbetaling – sum, rater, deludbetalinger eller udskydelse i 20 år efter pensionsudbetalingsalder
  • Udskydes aldersopsparingen i 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, kan den udbetales i rater i op til 10 år. Aldersopsparingen kan når som helst udbetales helt eller delvist
  • I modsætning til ratepension og livrenter er der ingen modregning i pensionstillæg mv.
  • Man kan selv stå for investeringerne via depot i sin bank
  • Begunstigelsesmuligheder ved arv uden om boet
  • Kreditorbeskyttelse
  • Indbetaling frem til 20 år efter, at du har opnået din pensionsudbetalingsalder (dog ikke hvis man modtager udbetaling fra fx en ratepension eller livrente)

Ulemper

  • Indbetalinger er ikke fradragsberettigede (udbetalinger dog skattefrie)
  • Kun muligt at indbetale relativt små beløb årligt indtil 5 (7 år) før pensionsalderen
  • Kan ikke omlægges til en ratepension eller livrente
  • Indeståendet er bundet indtil opnået pensionsalder
  • Det koster 20% at få pengene udbetalt inden opnået pensionsalder
  • Modregnes i efterløn

Læs mere her

Skat om aldersopsparing
Ældresagen om hvordan man bruger aldersopsparingen rigtigt
Læs om ændringerne i aldersopsparingen foretaget i 2018 her
Forsikring og pension giver gode råd om pensionsformerne
ATP om aldersopsparingens manglende popularitet

Hvad er en aldersopsparing?

En aldersopsparing er en pensionsform, hvor man ikke får skattefradrag ved indbetalingen. Til gengæld betales ingen skat ved udbetalingen. På trods af det manglende skattefradrag er ordningen attraktiv, idet afkastet beskattes relativt lavt sammenlignet med opsparing i frie midler.

Hvor meget kan jeg indbetale på en aldersopsparing i 2023?

Man kan i 2023 indbetale 8.500 kr. på en aldersopsparing hvis man har mere end 7 år til sin pensionsalder og 56.900 kr. hvis man har mindre end 7 år til sin pensionsalder. Indbetalingsmulighederne blev forbedret i forbindelse med aftalen om vinterpakken for 2022/23.

Er aldersopsparing en god ide?

Aldersopsparing er en god ide for de fleste. Eksempelvis bliver man ikke modregnet i folkepensionens tillæg af udbetaling fra denne i modsætning til ratepension og livrenter. Selvom man ikke får fradrag for indbetalinger, betyder det ikke noget i sidste ende særligt hvis man ikke er topskatteyder på indbetalingstidspunktet.

Hvorfor kan man ikke indbetale så meget på en aldersopsparing?

Det er politisk bestemt, at indbetalingsmulighederne er relativt begrænsede i mange år indtil man så har valgt at skrue op for indbetalingsmulighederne op til man når sin pensionsalder. Det skyldes bl.a., at man vil forsøge at imødegå udfordringerne ved at det for en del typisk mellemindkomstborgere ikke kan betale sig at indbetale ekstra på pensionsordninger, idet man risikerer at blive modregnet uforholdsmæssigt meget i pensionstillæg (samspilseffekter).

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro
Del denne artikel

Invested.dk