Guides

Introduktion til udbytte

Et udbytte (dividende) er en fordeling af en virksomheds indtjening til en bestemt klasse aktionærer. De fleste stabile virksomheder tilbyder udbytte. Aktiekurserne af disse virksomheder bevæger sig ofte ikke ret meget, og derfor er udbytte en god måde at få gevinst på i disse selskaber.

At investere i aktier der udbetaler udbytte kan være en effektiv måde at opbygge velstand på længere sigt. Denne guide vil introducere dig til udbytteterminologi og udforske det basale omkring udbytte – fra hvordan udbytte fungerer til research, geninvestering og skatter.

Introduktion til udbytte: Basal info

Date Of Record

Man skal være registreret som ejer af værdipapiret på denne dato for at have ret til udbytte, og det er typisk dagen før virksomhedens generalforsamling. For særligt amerikanske aktier kan det være minimum 3 dage før.

 

Dækningsgrad af udbytte

Forholdet mellem en virksomheds indtjening og deres nettoudbytte til aktionærerne. Dette nøgletal hjælper investorer med at måle, om en virksomheds indtjening kan holde til at betale deres forventede udbytte. Dækningsgraden af udbytte beregnes ved at dividere EPS (indtjening pr. aktie) med udbytte pr. aktie.

 

Automatisk geninvestering (Dividend Reinvestment Plan (DRIP)

En plan der tilbydes af forskellige mæglere samt nogle udbyttebetalende virksomheder, som tillader dig at geninvestere det udbytte, som du er berettiget til i værdipapiret ved at købe ekstra aktier på udbetalingsdatoen af udbyttet.

 

Direkte afkast (yield)

Et finansielt nøgletal der illustrerer, hvor meget en virksomhed udbetaler i udbytte pr. år i forhold til aktiekursen. Det direkte afkast beregnes ved at dividere det årlige udbytte pr. aktie med den nuværende aktiekurs.

 

Ex-Dividend Date

Den dato hvor en aktie ikke længere bliver handlet med ret til udbytte.

Hvis man køber dagen før denne dag får man del i udbyttet.

Formuleret på en anden måde er “Ex-dividend date” den første dag, man kan sælge aktien uden at miste retten til udbytte.

 

Engangsudbytte

Et specielt udbytte der kan blive betalt som tilføjelse til almindeligt udbytte.

 

Date Of Payment (betalingsdato)

Den dato som offentliggjorte udbytter bliver betalt på.

 

Aktionær

En person, virksomhed eller institution som ejer mindst én aktie i en virksomhed.

Nogle virksomheder kan også finde på at udbetale udbytte i form af aktier i stedet for kontanter.

 

Det basale omkring udbytte

Virksomheder der tjener penge kan vælge at:

  • Geninvestere indtjeningen igennem udvidelse, betaling af gæld eller tilbagekøb af aktier.
  • Udbetale en portion af indtjeningen til aktionærerne.
  • Både geninvestere og udbetale til aktionærerne.

Når en virksomhed udbetaler en portion af dens indtjening til aktionærerne, gør den det igennem udbytte. Udbyttet bliver betalt på kvartalsbasis eller årsbasis. Amerikanske virksomheder betaler oftest udbyttet hvert kvartal, og alle andre lande plejer at betale på halvårs- eller årsbasis. Ikke alle virksomheder betaler udbytte til aktionærerne, og virksomheder der betaler det, har ret til at øge, sænke eller fjerne fremtidigt udbytte. Det kommer dog oftest an på præstationen af virksomheden. En virksomhed vil for eksempel sænke udbyttet for at frigøre kapital til at kunne opkøbe en anden virksomhed. Mange virksomheder prøver dog på at vedligeholde udbytteudbetalingen for at holde investorerne glade.

Udbytte bliver normalt talt om og skrevet ned som udbytte pr. aktie, hvilket betyder, at det udbytte, aktionæren modtager, afhænger af, hvor mange aktier han/hun ejer. Hvis du for eksempel ejer 100 aktier i virksomheden ABC, og ABC vælger at udbetale et årligt udbytte på 5 kr. pr. aktie, så vil du få et udbytte svarende til 500 kr. (100 aktier * 5 kr. pr. aktie).

Udbytte kan også skrives som procent af aktiekursen. For eksempel kan en virksomhed offentliggøre et udbytte på 3,7%. Udbyttet vil så svare til 3,7% af den nuværende aktiekurs. Antag, at aktien ABC pt. handles for 50 kr., og virksomheden tilbyder et udbytte på 5%. Så vil udbyttet være 2,5 kr. pr. aktie (0,05 * 50).

En akties direkte afkast er det erklærede årlige udbytte divideret med den nuværende aktiekurs:

Udregning af direkte afkast

Antag for eksempel, at aktien ABC handles for 50 kr. pr. aktie, og virksomheden tilbyder et årligt udbytte på 5 kr. pr. aktie. Det direkte afkast ville derfor være 10% (5 / 50). Bemærk, at hvis aktien handles til en højere kurs såsom 100, ville det direkte afkast falde (5 / 100 = 5% direkte afkast). Omvendt, hvis aktiekursen ligger på en lavere pris såsom 25, vil det direkte afkast stige (5 / 25 = 20% direkte afkast). Et direkte afkast på 20% er usædvanligt.

Det er nemt at blive tiltrukket af virksomheder med høje direkte afkast, men du bør huske på, at disse imponerende rater måske ikke repræsenterer en stabil investering. Høje direkte afkast er ofte indikator for lav fremtidsvækst i virksomheden. Et meget højt direkte afkast er måske et tegn på, at virksomheden står over for et økonomisk dilemma, og markedet forventer, at virksomheden derfor skærer i fremtidigt udbytte. På den anden side indikerer aktier med lavt direkte afkast ofte en forventning om stor vækst i fremtiden. Det historisk gennemsnitlige direkte afkast ligger imellem 2 og 5%

 

Udbytte i form af kontanter og aktier samt engangsudbytte

Udbytte i form af kontanter er det, man normal tænker på, når man snakker udbytte. Disse er kontante udbetalinger til aktionærerne, som bliver betalt pr. aktie. Udbytte i form af kontanter bliver typisk udbetalt fra virksomhedens nuværende driftsindtjening eller samlede profit. Som aktionær har man nogle gange mulighed for at geninvestere sit udbytte for at købe ekstra aktier.

Udbytte i form af aktier er, hvor aktionæren får ekstra aktier i stedet for kontanter. Antallet af de ekstra aktier du modtager afhænger af antallet af aktier, som du ejer. En virksomhed udbetaler måske eksempelvis et udbytte i form af aktier svarende til 5 aktier pr. 100. aktie ejet af en aktionær. Hvis du ejer 500 aktier, vil du derfor modtage 25 ekstra.

En virksomhed kan også betale et specielt engangsudbytte som tilføjelse til det regulære kontantudbytte. Selskabet kan vælge at betale dette engangsudbytte af mange årsager såsom en pludselig stigning i kontanter fra et salg af en afdeling eller en vunden retssag.

 

Introduktion til udbytte: Udbyttedatoer

Et selskabs bestyrelse skal tilkendegive al udbytte. Der er fire udbytterelaterede datoer i denne proces.

 

Erklæringsdag

Den dato hvor udbyttet bliver offentliggjort af bestyrelsen. Erklæringen inkluderer størrelsen og omfanget af udbyttet, date of record og date of payment (dato for udbetaling). Så snart udbyttet er blevet erklæret, er virksomheden forpligtet til at udbetale det.

 

Date Of Record

Når virksomheden har erklæret udbyttet, sætter den en date of record på eller før det tidspunkt, hvor du skal være i virksomhedens dataoplysninger for at kunne modtage det erklærede udbytte (hvilket svarer til, at du skal eje aktien dagen inden generalforsamlingen. For amerikanske aktier er dette typisk 3 dage før).

 

Ex-Dividend Date

Efter virksomheden fastsætter date of record, er ex-dividend date fastsat. Hvis en investor køber aktien på eller efter ex-dividend date, vil han/hun ikke modtage det erklærede udbytte. Investorer der køber aktien før denne dato vil modtage udbytte.

For eksempel har virksomheden ABC for nyligt erklæret et udbytte med en ex-dividend date, der ligger d. 7. december. Hvis du køber 100 aktier af ABC d. 7. december (på eller efter), vil du ikke modtage udbyttet; derimod vil personen, du købte aktien af modtage det. Hvis du derimod køber aktien d. 6. december (før), vil du modtage udbyttet. Ex-dividend date er typisk lagt to hverdage før date of record. En akties kurs stiger ofte, når ex-dividend rate nærmer sig.

Bemærk: Hvis virksomheden udbetaler udbytte i form af aktier, vil ex-dividend date sættes den første hverdag efter aktieudbyttet er blevet udbetalt.

 

Date Of Payment

Date of payment (betalingsdatoen) er en planlagt dato, hvorpå det erklærede udbytte vil udbetales. Kun de aktionærer, der købte aktien før ex-dividend date vil modtage udbyttet.

 

Introduktion til udbytte: Investering i udbytteaktier

Mange mennesker investerer i aktier med udbytte for at drage fordel af de konstante udbetalinger og muligheden for at geninvestere udbyttet for at købe ekstra aktier. Fordi mange udbyttebetalende aktier repræsenterer virksomheder, som bliver set som finansielt stabile og modne, vil aktiekursen hos disse virksomheder ofte stige stille og roligt over tid, imens aktionærerne nyder godt af de periodiske udbyttebetalinger. Disse modne virksomheder hæver også ofte deres udbytte igennem tiden. For eksempel betaler en virksomhed måske 2,5% direkte afkast det ene år og 3% det næste år. Det er dog slet ikke garanteret, men så snart en virksomhed har omdømmet om at levere pålideligt udbytte, der stiger over tid, vil den arbejde hårdt for ikke at skuffe aktionærerne.

En virksomhed der betaler konstante og stigende udbytte er sandsynligvis et finansielt sundt selskab, der genererer konstant pengestrøm (det er her udbyttet kommer fra). Disse virksomheder er ofte stabile, og deres aktiekurser tenderer til at være mindre ustabile end markedet generelt. Derfor er disse virksomheder måske mindre risikable end de selskaber, der ikke betaler udbytte og har mere ustabile prissvingninger i deres aktiekurs.

Fordi mange udbyttebetalende aktier er mindre risikable, er aktierne tiltrækkende for både yngre mennesker, der gerne vil generere indkomst over det lange løb, og for mennesker, der gerne vil skabe en form for ekstra indkomst under deres pension.

 

Kraften af ”rentes rente”

Udbytte giver ofte investorer muligheden for at drage fordel af den kraft, der hedder rentes rente. Det sker, når vi genererer indkomst og geninvesterer disse indkomster, som derefter skaber indkomst af den geninvesterede indkomst oveni. ”Udbyttes udbytte” forekommer, når udbytte bliver geninvesteret for at købe ekstra aktier, der derfor skaber endnu bedre udbytte.

For at illustrere kraften af rentes rente, lad os da antage, at en person spørger dig, om du helst vil have 1.000.000 kr. i dag eller få en øre, der ville fordobles i værdi hver dag i 30 dage. Først ser det logisk ud at, at millionen ville være det bedste valg. Men efter lidt beregninger, kan vi se, at det ville være bedre at tage den ene øre og se den vokse i 30 dage, som er illustreret i figuren:

en øre til over en million

Som figuren viser, vil der i de første par uger ikke rigtigt ske noget, og det synes måske umuligt, at en sølle øre kan vokse særlig meget. Vores ”indtjening” vil dog på et tidspunkt lige pludselig tage fart, og ved dag 28 vil vi allerede have mere end en million. Er dette eksempel realistisk? Nej, slet ikke. Selvom vi måske kan fordoble vores penge, når vi er nede i de helt små beløb, er det urealistisk at antage, at man kan tjene hundrede tusinder og millioner om dagen.

Dette er blot et eksempel på, hvordan penge kan vokse, specielt hvis man geninvesterer indtjening. Dette er rentes rente, som ifølge Albert Einstein kaldes for ”verdens 8. vidunder”.

Jo oftere du modtager og geninvesterer dit udbytte, des højere bliver dit eventuelle afkast. For at illustrere et mere realistisk eksempel på rentes rente, så lad os antage, at du køber 100 aktier af virksomheden ABC til 50 kr. pr. aktie for en samlet investering af 5.000 kr. I det første år du ejer aktien, udbetaler selskabet et udbytte med direkte afkast på 2,5%, hvilket giver dig 125 kr. i udbytteindkomst. Hvis udbyttet stiger med 5% hvert år (5% af det udbytte; ikke 5% af aktiens værdi), så vil din investering på 5.000 kr. være 11.226 kr. værd efter 20 år (uden at tage højde for ændring af aktiekurs, og at du geninvesterede al udbytte).

Lad os nu antage, at situationen var den samme, men at virksomheden betaler et kvartalsvis udbytte (i stedet for det årlige som det var i forrige eksempel). Dine 5.000 kr. ville vokse en smule mere til 11.650 kr. over de næste 20 år, hvilket svarer til et procentvist afkast på 133,01%. Sæt din investering op til 50.000 og du vil få 116.502 kr. efter 20 år pga. kraften af rentes rente.

 

Automatisk geninvestering

Automatisk geninvestering (i USA kaldet DRIP) er en plan, som bliver tilbudt af en virksomhed, der tillader investorer automatisk at geninvestere kontant udbytte ved at købe flere aktier. Dette er en rigtig gode måde for investorer til at drage fordel af rentes rente potentialet. I stedet for at modtage din kvartalsvise eller årsvise udbyttecheck, så vil den der styrer planen (det kunne være virksomheden eller din mægler) købe ekstra aktier automatisk for det udbytte, du var berettiget til.

Mange af mæglerne eller virksomheder tillader dig at købe ekstra aktier kommissionsfrit og endda med et prisnedslag af den nuværende aktiekurs. Når planerne styres af virksomhederne, er de kommissionsfrie, da der ikke er nogen mægler involveret.

Fra investorers perspektiv, tilbyder automatisk geninvestering en praktisk metode til geninvestering. Den primære ulempe for aktionærer er dog, at de skal betale skat af det geninvesterede udbytte, selv om de slet ikke har modtaget nogen penge.

 

Introduktion til udbytte: Research og beskatning

Som med alle andre investeringer, er det vigtigt at foretage undersøgelser, før man tager en beslutning. Der er adskillige faktorer at overveje, når man researcher og vælger udbytteaktier, som inkluderer direkte afkast, dækningsgrad af udbytte og virksomhedens historik af udbytte.

 

Direkte afkast

Som nævnt tidligere i denne guide viser direkte afkast, hvor meget en virksomhed betaler i udbytte hvert år i forhold til dens aktiekurs. Det er udregnet ved at dividere det årlige udbytte pr. aktie med prisen pr. aktie (aktiekurs).

Det at et højere direkte afkast er lig med bedre investering ville give mening, men denne ratio kan være vildledende. Husk på at denne ratio stiger, når aktiekursen falder. Et direkte afkast for en aktie som er usædvanligt højere end andre aktier i samme industri kan måske indikere at aktiekursen vil falde, eller at fremtidigt udbytte vil skæres i eller fjernes. Dette kan give to problemer for investorer, hvilket er at tabe penge på både faldende aktiekurser og tabet af al fremtidig udbytteindkomst. Generelt er mange investorer fokuseret på aktier, hvor det direkte afkast falder ind i omfanget på 2% til 5%.

 

Dækningsgrad af udbytte

Forholdet mellem en virksomheds indtjening og dens nettoudbytte til aktionærerne er kendt som dækningsgraden af udbytte. Dette nøgletal hjælper investorer med at måle, om et selskabs indtjening kan dække det forventede udbytte. Dækningsgrad af udbytte beregnes ved at dividere indtjeningen pr. aktie (EPS) med udbyttet pr. aktie.

Udregning af dækningsgrad pr. udbytte

En virksomhed der f.eks. har en indtjening pr. aktie på 7 kr. og betaler et udbytte på 2,5 ville have en dækningsgrad af udbytte på 2,8 (7 / 2,5 = 2,8)

Generelt viser en dækningsgrad på 2 og 3 den gennemsnitlige dækning, og at virksomheden har råd til at betale udbyttet. Hvis ratioen falder under 2, kunne det indikere, at en nedslag på udbyttet kunne komme. Hvis ratioen falder under 1, bruger virksomheden sandsynligvis det overførte resultat fra sidste år til at dække dette års udbytte. Et højt nøgletal såsom 5 indikerer måske, at selskabet kunne have betalt et større udbytte til aktionærerne.

 

Fortsættende rapporter

Virksomheder der praler med konstante udbyttebetalinger (specielt udbytte der stiger over tid) er typisk finansielt stabile og godt styret.

 

Online researchværktøjer og screenere

I dag har udbytteinvestorer adgang til et voksende antal ressourcer, researchværktøjer og screenere, der kan hjælpe med at udforske og evaluere udbytteaktier. De fleste af gangene kan denne research udføres uden nogen former for omkostning andet end den tid, du bruger på at lave dine lektier.

Visse hjemmesider tilbyder udbyttescreener, der gør det muligt for dig at sortere udbytteaktier baseret på mange forskellige inputs såsom industri/sektor, markedsværdi, kurs og udbytte, udbyttefrekvens og historik eller efter specifikke ex-dividend dates. Baseret på dine specifikke inputs vil screeneren søge og vise en liste af udbytteaktier, som matcher dine kriterier.

Det er vigtigt at huske, at når man investerer i enhver aktie – om den er udbyttebetalende eller ej – er det ikke uden risiko. Som tillæg til research, skal man som investor overvåge sine investeringer og hvis nødvendigt konsultere med kvalificerede skatte- og investeringsprofessionelle.

 

Skatter

Udbytte skal som almindelig aktieindkomst beskattes, og til det findes der forskellige skatter afhængig af, hvem modtageren af udbyttet er.

 

Personer

Udbytte for personer beskattes med 27%, men det gælder dog ikke eksempelvis pensionsordninger, der er fritaget for udbytteskat og personer, der bor i udlandet, når der er opnået tilladelse til nettoindeholdelse fra SKAT.

 

Selskaber

Hvis modtageren af udbyttet er en koncern, et moderselskab eller har frikort beskattes udbyttet ikke.

Hvis modtageren af udbyttet er et investeringsselskab, beskattes det med 15%.

Andre selskaber beskattes med 27% som hos personer.

 

Internationale investorer

Udbytte til investorer, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, beskattes i Danmark med 28%. Den danske udbytteskat kan nedsættes ifølge bestemmelserne i en eventuel dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor aktionæren er skattemæssigt hjemmehørende. Internationale aktionærer kan få tilbagebetalt for meget betalt dansk udbytteskat hos de danske skattemyndigheder.

Udbyttebeskatningen i det land, hvor investor er hjemmehørende, afhænger af de lokale skatteregler i det pågældende land.

 

Introduktion til udbytte: Konklusion

Mange investorer leder efter udbyttebetalende aktier med intentionen om at generere indkomst og voksende velstand. Som med enhver anden investering, er det vigtigt, at du laver dine lektier og finder de rette investeringer, der passer til din stil, tidshorisont, finansielle situation og finansielle målsætninger. Et udvalg af ressourcer og værktøjer er til rådighed online, som kan hjælpe dig med at skabe investeringsbeslutninger. Du kan konsultere med kvalificerede finansprofessionelle og skattespecialister for at fastsætte den bedste kurs for din investeringsstrategi.

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.