Inden for finans bruges begrebet gearing særligt i to sammenhænge:
Hvis man for eksempel har købt aktier for 10.000 kroner til kurs 100, og kursen dernæst stiger til 106 i løbet af de næste dage, så vil man have tjent 6% af 10.000 kroner, det vil sige 600 kroner. En CFD-kontrakt er derimod et papir, der afspejler en given akties kursudvikling. En sådan CFD-kontrakt kan man geare, så man for eksempel ”satser” 15 gange aktiens bevægelse. Med en gearing på 15 gange vil en kursændring på 6% dermed pludselig betyde en gevinst på omkring 90%. Dette gælder naturligvis også med omvendt fortegn, hvis kursen går imod investoren. Læs om handelsplatformen Markets her.
Gearing kan også referere til forholdet mellem en virksomheds aktiekurs og prisen på dens warranter.
Gearing kan måles via nogle nøgletal inklusiv debt-to-equity ratio (gæld/egenkapital værdi), egenkapitalandelen og ydelsesforholdet. Det passende niveau gearing skal ligge på afhænger af industrien, som virksomheden befinder sig i og dens konkurrenters gearing.
En gearing på for eksempel 70% viser, at en virksomheds gæld udgør 70% af dens egenkapital. Er det for meget? Dette afhænger af industrien, hvor virksomheden opererer. En gearing på 70% ville sikkert være fint for en forsyningsvirksomhed, men det ville måske være alt for meget for en teknologivirksomhed.
Generelt vil en virksomhed med høj gearing være mere sårbar over for kriser. Det er fordi, virksomheden skal betale renter af sin gæld, og det skal den gøre igennem dens pengestrøm, hvilken måske bliver meget lavere på grund af økonomiske nedture.
Omvendt kan gæld virke fint i gode tider, siden al den ekstra pengestrøm, der er tilbage efter betaling af renter går til aktionærerne.