Kategori: Personlig finans


Anchoring

Globus 60x60Definition af begrebet ”anchoring”

Anchoring forekommer, når man bruger irrelevant information som et referencepunkt til at evaluere eller estimere en ukendt værdi eller information. Når en person falder for anchoring, så baserer denne person sine beslutninger eller estimeringer på værdier, han/hun allerede kender, selvom disse måske ikke har nogen som helst relevans til den faktiske beslutning eller værdi.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”anchoring”

Her er et dagligdagseksempel: En ven spørger dig, hvor meget du betaler i husleje for din 50-kvadratmeter lejlighed og spørger dig så, hvor meget en 60-kvadratmeter lejlighed ville koste i samme bygning. Ville du estimere huslejen for den større lejlighed ved bare at lægge lidt til det, du betaler, selvom du ikke har nogen anelse om de faktiske omkostninger? I så fald ”anchor” du dit estimat til din egen husleje.

I forbindelse med investering har folk det med at holde fast i deres dårlige investeringer i håb om at nå break-even. Derfor ”anchor” de værdien af deres investering til den værdi, investeringen engang havde.

Arbejdsmarkedsbidrag

Globus 60x60Definition af Arbejdsmarkedsbidrag

En skat som pålægges al indkomst fra arbejde. Skatten ligger på 8% og er uden fradrag. Den blev vedtaget af Folketinget i 1993.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag beskattes også at indbetalinger til pension i modsætning til indkomstskat.

Lad os sige, at du tjener 28.000 kr. om måneden, hvor der bliver lagt 3.000 kr. til side til en arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsfonden sørger for, at der bliver betalt 8% i arbejdsmarkedsbidrag af de 3000 kr. Af de resterende 25.000 kr. af din indkomst betales først 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag og dernæst indkomstskat. Du skal altså alene betale indkomstskat af 25.000 kr. (28.000 kr. minus 3.000 kr.), men der betales arbejdsmarkedsbidrag af alle 28.000 kr.

Årlige omkostninger i procent – ÅOP

Globus 60x60Definition af Årlige omkostninger i procent – ÅOP

Et udtryk der bruges for alle de årlige reelle omkostninger, der er i forbindelse med et lån, udtrykt i procent. Dette tal skal oplyses til alle, der ønsker at låne penge.

IE 60x60InvestEd forklarer Årlige omkostninger i procent – ÅOP

ÅOP inkluderer ikke bare renteomkostningerne ved lånet men også de ekstra omkostninger, der eksempelvis kunne inkludere stiftelsesomkostninger og andre gebyrer.

I ÅOP tages der også hensyn til, hvornår renter, afdrag osv. skal betales.

Asset allocation

Globus 60x60Definition af Asset allocation

En investeringsstrategi hvor man balancerer risiko med gevinstpotentiale ved at rette porteføljens aktiver hen mod investorens mål, risikotolerance og investeringshorisont.

De tre hovedaktiver – aktier, aktiver med fast indtægt og likvide midler – har forskellige niveauer af risiko og gevinst, så hver klasse vil opføre sig forskelligt igennem tiden.

IE 60x60InvestEd forklarer Asset allocation

Der er ikke nogen enkelt formular, der kan finde den rette asset allocation for hver individuelle investor. Dog mener mange finansielle professionelle, at asset allocation er en af de vigtigste beslutninger, en investor skal tage. Med andre ord er valget af individuelle aktier mindre vigtigt end, hvordan du fordeler din kapital på aktier, obligationer og likvide midler, hvilket kan være hoveddeterminanten i dine resultater.

Annuitetslån

Globus 60x60Definition af Annuitetslån

Et lån hvor der betales et fast beløb på hver terminsdato. Dette beløb skal betale både renter og afdrag.

IE 60x60InvestEd forklarer Annuitetslån

Det modsatte af et annuitetslån er serielån, hvor ydelserne formindskes igennem løbetiden.

Åben position

Globus 60x60Definition af Åben position

Er i investering en handel, som er blevet indtaget (eller indtastet), og som endnu ikke er blevet lukket. En åben position kan eksistere ved at købe (lang position) eller ved at shorte (kort position). I begge tilfælde kan den åbne position lukkes ved at foretage en modsat handel (sælge eller dække).

IE 60x60InvestEd forklarer Åben position

For eksempel har en investor, der ejer 500 aktier af et bestemt selskab, en åben position i denne aktie. Når investoren sælger disse aktier, vil positionen blive lukket.

Køb-og-behold investorer har generelt flere åbne positioner på samme tid. Kortsigtede tradere, som daytradere eller scalpere, har måske åbne positioner i meget kort tid (fra 1-2 dage og helt ned til et par sekunder), hvor de prøver at fange de meget små, men hurtige prisbevægelser igennem dagen.

Årsopgørelse

Globus 60x60Definition af Årsopgørelse

Den slutlige opgørelse af, hvor meget man i det forgangne år skal betale i skat.

IE 60x60InvestEd forklarer Årsopgørelse

Hvis du har betalt for meget i forskudsskat, får du de ekstra penge tilbage med renter. Omvendt, hvis du har betalt for lidt, skal du betale restskat med renter.

Aktivist investor

Globus 60x60Definition af Aktivist investor

En privatperson eller gruppe der køber store antal af et børsnoteret selskabs aktier og/eller prøver at skaffe en plads i virksomhedens bestyrelse med målet om at implementere en stor forandring i virksomheden. En virksomhed kan blive et mål for aktivist investorer, hvis virksomheden ikke drives ordenligt, har for mange omkostninger, kunne drives mere rentabelt som et privat selskab eller har andre problemer, som aktivist investoren mener, han/hun kan ordne for at gøre virksomheden mere værdifuld.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktivist investor

Private selskaber, hedge fonde og rige privatpersoner er typer af entiteter, der måske vælger at agere som en aktivist investor. En meget velkendt aktivist investor er Carl Icahn. Han har prøvet at lave store ændringer i Yahoo!, Time Warner, Blockbuster og RJR Nabisco samt andre selskaber. Andre store aktivist investorer inkluderer Nelson Peltz, Bill Ackman, Eddie Lampert og Kirk Kerkorian.

Danske aktieselskaber har pligt til at føre en fortegnelse over de personer, der ejer mere end 5 procent af aktiekapitalen eller stemmerne. Dette kan bruges som en indikation af, om en virksomhed er blevet et mål for en aktivist investor.

Angel investor

Globus 60x60Definition af Angel investor

En investor der bidrager med økonomisk støtte til små, nye virksomheder eller entreprenører. Angel investorer findes som regel blandt entreprenørens familie eller venner.  Den kapital de bidrager med kan være et engangsindskud eller en løbende støtte, som kan bære selskabet igennem svære tider.

IE 60x60InvestEd forklarer Angel investor

Angel investorer giver flere favorable betingelser end andre lånegivere, da de som regel er interesserede i personen i stedet for virksomhedens overlevelsesevne. De er fokuserede på at hjælpe virksomheden med at få succes i stedet for at skabe et enorm profit fra deres investering.

Aktionær

Globus 60x60Definition af Aktionær

En person, virksomhed eller anden institution der ejer mindst én aktie af en virksomhed. Aktionærer er en virksomheds ejere. De har muligheden for at tjene penge, når det går godt i virksomheden, men det kommer også med potentialet til at tabe, hvis det går dårligt.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktionær

Modsat interessenter i I/S selskaber eller enkeltmandsvirksomheder er aktionærer ikke personligt hæftet til virksomhedens gæld eller andre hæftelser. I koncerner spiller aktionærer ikke en stor rolle i virksomheden. Bestyrelsen og ledelsen udfører denne funktion. Aktionærer har dog mulighed for at stemme på virksomhedens vegne om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvad end en evt. fusion bør fuldføres (præferenceaktionærer har som regel ikke stemmeret). Aktionærer drager også fordel af, når virksomheden præsterer godt, og aktiekursen stiger.

Aktionærer har rettigheder, som er defineret i virksomhedens vedtægter. De kan inspicere virksomhedens rapporter, sagsøge selskabet for misgerninger begået af direktører og hvis virksomheden skal likvideres, har de retten til en del af forløbet. Dog har kreditorer, obligationsejere og præferenceaktionærer førsteret over ordinære aktionærer i en likvidation. Aktionærer har retten til at modtage en portion af ethvert udbytte, som virksomheden vil udbetale.

Aktionærer kan deltage i selskabets årlige generalforsamling for at lære om virksomhedens præstation, stemme på hvem der skal sidde i bestyrelsen og andre ting. De kan også høre mødet via telefonkonferencer og stemme via mail eller online.

Invested.dk