Den omkostning der er forbundet med den kapital, der driver en virksomhed. Cost of capital afhænger af den brugte finansiering – cost of capital er lig med cost of equity, hvis virksomheden udelukkende er finansieret med egenkapital, eller cost of capital er lig cost of debt, hvis den udelukkende er finansieret via gæld. Mange virksomheder bruger en kombination af de to, og derfor består cost of capital typisk af et vægtet gennemsnit (weighted average cost of capital). Fordi cost of capital repræsenterer det afkastkrav, virksomheden skal overgå for at skabe værdi, bruges målingen ofte i budgettering for at beslutte, om virksomheden skal påbegynde et givet projekt.
Cost of capital varierer fra virksomhed til virksomhed og afhænger af faktorer som virksomhedens historik, rentabilitet, kreditværdighed osv. Generelt har nye virksomheder en højere cost of capital end veletablerede virksomheder med en solid historik, fordi investorerne og kreditorerne kræver en højere risikopræmie for den nyere virksomhed.
Cost of debt er i bund og grund den rente, der betales på virksomhedens gæld. Fordi renteomkostninger er fradragsberettigede, så beregnes cost of debt efter skat som: Den effektive rente af gælden * (1 – marginale skatteprocent).
Cost of equity er mere kompliceret, fordi det afkastkrav, der kræves af aktionærerne, ikke altid er klart. Teoretisk set estimerer man cost of equity via CAPM-modellen, som lyder således: Risikofri rente + (virksomhedens beta * risikopræmie).
Virksomhedens overordnede cost of capital er et vægtet gennemsnit af de to (WACC). Tag for eksempel en virksomhed, der består af 70% egenkapital og 30% gæld, hvor cost of equity er lig 10%, og cost of debt efter skat er lig 7%. WACC vil derfor være (0,7*10%)+(0,3*7%)=9,1%.
En type industri som er følsom over for konjunkturcyklusser i form af, at omsætningen generelt er højere i perioder med økonomisk vækst og ekspansion og lavere i perioder med økonomisk nedtur og kontraktion.
Virksomheder i cykliske industrier kan bekæmpe denne form for volatilitet ved at implementere skæringer i lønninger og fyringer igennem dårlige tider og betale bonusser og lave hyringer igennem gode tider. Cykliske industrier inkluderer de, der producerer varige forbrugsgoder, såsom råvarer og tungt udstyr.
For eksempel er flyindustrien en ret cyklisk industri. Under gode tider har folk et større rådighedsbeløb og er derfor villige til at tage på ferie.
Under dårlige tider er folk omvendt mere sparsommelige. Derfor vælger de oftere at tage på mere konservative ferier, der ligger tættere på (hvis de overhovedet tager på ferie) for at spare på omkostningerne.
Den entitet som er ansvarlig for at overvåge det monetære system i en nation (eller gruppe af nationer). Centralbanker har en bred vifte ansvar, såsom at føre tilsyn med pengepolitikken for at implementere specifikke mål som valutastabilitet, lav inflation og fuld beskæftigelse. Centralbanker udsteder generelt også penge, fungerer som statens bank, regulerer kreditsystemet, overvåger kommercielle banker, styrer reserver og agerer som långiver i sidste instans.
Den Europæiske Centralbank er Eurozonens ansvarlige centralbank og har ansvaret for euroen. Systemet består også af de enkelte lande i EU’s egen centralbanker, hvilket tilsammen udgør Det Europæiske System af Centralbanker (ECBS). Centralbanken i USA er Federal Reserve.
En sæt dagligt offentliggjorte rentegennemsnit.
Renten fortæller, hvor villig en bank er til at udlåne danske kroner for en nærmere defineret periode (fra 1 uge op til 12 måneder) til en såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse.
Renten bliver offentliggjort på NASDAQ OMX’ hjemmeside.
CIBOR-renten bliver offentliggjort hver dag kl. 11 ved at seks danske og to udenlandske banker indberetter til Finansrådet.
Et sæt af dagligt offentliggjorte rentegennemsnit.
CITA er en forkortelse af Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average.
CITA renten bliver hver dag offentliggjort ca. kl. 11:00.
Følgende banker er stillere for CITA renten:
Danske Bank
Jyske Bank
Nordea Bank
Nykredit
SEB
Sydbank
Spar Nord Bank
En model der beskriver forholdet mellem risiko og forventet afkast og bliver brugt til at prissætte risikofyldte værdipapirer.
Den egentlige idé bag CAPM er, at investorer skal kompenseres på to måder: Tidsværdi af penge og risiko. Tidsværdien af penge repræsenteres via den risikofrie rente i formlen og kompenserer investoren for at placere penge i enhver investering over en tidsperiode. Den anden halvdel af formlen repræsenterer risiko og beregner den mængde kompensation, som investoren har brug for for at påtage sig ekstra risiko.
CAPM siger, at det forventede afkast af et værdipapir eller en portefølje er lig med renten på et risikofrit værdipapir plus et pristillæg. Hvis dette forventede afkast ikke imødekommer eller overgår de krævede afkast, bør investeringen ikke laves.
Ved brug af Capital Asset Pricing modellen kan vi skabe et forventet afkast af en aktie via følgende eksempel: Hvis den risikofrie rente er 3%, beta af aktien er 2 og det forventede markedsafkast over perioden er 10%, så er det forventet, at aktien vil give 17% i afkast (3%+2(10%-3%)).