aktiekurser

Pandora og virksomhedens aktiekurs

Pandora er et globalt dansk smykkemærke, der er markedsleder inden for såkaldte ”charms”, der er smykker med vedhæng. Pandora har ca. 24.000 ansatte og realiserede en omsætning på 22,781 mia. kr. i 2017. Pandoras 2.350 konceptbutikker tegner sig for ca. 60% af omsætningen, hvorimod andre kanaler i form af multibrandsteder og online handel m.m. bidrager med de resterende 40%. Derudover bliver 50% af omsætningen genereret i Europa, 23% i USA, 7% i Kina og de resterende 20% fordelt ud på resten af verden. Pandoras produktion foregår internt i flere smykkefremstillingsfaciliteter i Thailand. Pandora meget afhængig af populariteten inden for charms og armbånd, da denne kategori næsten udgør tre fjerdele af deres omsætning.

Pandoras hovedformål er ifølge eget udsagn at skabe et univers af smykker, der inspirere alle kvinder til at føle sig kreative og veludstyrede i deres ønske om at fremvise og ligefrem også  skabe deres individualitet. Pandora stræber nemlig efter at realisere deres vision om, at blive den smykkeproducent, der leverer den mest personlige smykkeoplevelse.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Pandoras aktiekurs

Siden børsnoteringen i 2010 har Pandora-aktien bevæget sig meget. Fra 2010 til 2016 opnåede Pandora enorme vækststigninger. Pandora-aktien steg fra en aktiekurs på ca. 50 kr. i 2011 til en aktiekurs på 1.000 kr., da den toppede i 2016. Dette svarer til et afkast på lige under 2.000% på bare 6 år. De store vækststigninger kunne dog ikke holde ved. I 2017 måtte Pandora nedjustere deres forventninger til indtjeningen markant, hvilket medførte store fald i aktiekursen. Ligeledes meddelte Pandora gang på gang om nedjusteringer i deres forventninger, hvilket i 2018 førte til en større fyringsrunde. Problemer blev straffet af investorerne, der sendte kursen ned under 250 kr. i 2018/19.

Historien om Pandora

Starten på Pandora, som vi kender i dag, fandt sted i en lille juvelerbutik i København i 1982. Juvelerbutikken var ejet af guldsmeden Per Enevoldsen og hans kone Winnie. Ægteparret rejste ofte til Thailand for at finde smykker, som de kunne importere hjem til Danmark og sælge i deres butik. Det viste sig, at der var en meget stor efterspørgsel efter disse importerede produkter, hvorfor de hurtigt skiftede deres fokus mod engros til kunder i Danmark.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og modtag e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Et eksempel på Pandoras populære "Charms armbånd"

Efter at have tilbagelagt flere succesfulde år som grossister, valgte de at afbryde detailaktiviteterne og flytte ud til større lokaler i 1987. Pandora ansatte på det tidspunkt deres første interne smykkedesigner i virksomheden, og dette blev starten på, at Pandora begyndte at fremstille sine egne unikke smykker. To år efter besluttede Pandora at starte med at fremstille sine smykker i Thailand.

I år 2000 præsenterede Pandora deres såkaldte charm armbåndskoncept på det danske marked. Charm armbåndet blev taget rigtig godt imod, og det senere kom det til at stå for over halvdelen af Pandoras omsætning. Med en stadig voksende efterspørgsel begyndte Pandora de efterfølgende år at ekspandere til de internationale markeder.

I 2005 var efterspørgslen for Pandoras produkter så stor, at de åbnede et stort seks-etagers produktionsanlæg i Thailand. Tre år efter blev der igen åbnet et stort produktionsanlæg i samme område, hvilket blev efterfulgt af endnu to produktionsanlæg i 2010.

Efter flere tilnærmelser fra købslystne kapitalfonde valgte Per Enevoldsen, Winnie Liljeborg og deres søn Christian Enevoldsen at sælge 60% af Pandora til Axcel for et milliardbeløb i 2008. To år efter, altså i 2010, blev Pandora børsnoteret på Nasdaq OMX Københavns Fondsbørs.

Børsnoteringen var en stor succes. Pandora oplevede nemlig store aktieprisstigninger under de første 6 år af deres børsnotering. I 2017 og 2018 begyndte Pandora dog at melde om markante nedjusteringer i forbindelse med udgivelsen af deres regnskaber. Dette blev ikke taget godt imod af investorerne, der sendte pandora-aktien i fald.

Del denne artikel

Invested.dk