Kategori: webinar


Stormvejr i dansk økonomi? Vi spørger topøkonom

Din elregning er eksploderet, prisen på benzin til din bil er tårnhøj, og når du lægger en pakke smør i indkøbskurven, så er den steget med næsten 20 procent ift. til sidste år. Det er blevet rigtig dyrt at være dansker. Inflationen lå i marts måned på det højeste de sidste 35 år. Og hvad med aktierne?

Til dette webinar får vi besøg af chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank, som har speciale i makro- og privatøkonomi. Vi spørger Aggerstrøm om, hvordan dansk økonomi står det næste års tid? Hvad Danske Banks makroteam holder særligt øje med, og hvordan rammer de nuværende strømninger i økonomien danskers forbrug, købekraft og husholdning? 

Du har måske set Louise Aggerstrøm Hansen på din tv-skærm. Hun er en velrenommeret økonomisk ekspert, og hun har været i nyhederne over 100 gange, hvor hun har formidlet sine analyser om makroøkonomi og danskernes forbrug.

Kom med og få en dugfrisk analyse af den økonomiske situation i Danmark, således at du som privat investor kan handle mere velinformeret og med forståelse for det store billede.

Når du forstår, hvordan danske forbrugere reagerer i det nuværende miljø, kan du måske investere dine penge i sektorer, som står over for vækst.

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis LIVE webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Investér i lån til danske virksomheder og få et attraktivt afkast

En sikker investering! Findes den? Nej, det gør den ikke, men nogle investeringer er sikrere end andre. Et eksempel er crowdlending. Her udlånes din formue til projekter eller virksomheder, som søger kapital – og du tager som investor den rente, som normalt ville være tilfaldet banken. 

På markedspladser som f.eks. Flex Fundings kan alle være med i denne investeringsform, da man kan investere helt ned til 200 kr. 

På Flex Fundings markedsplads kan investorer finde danske virksomheder, der er blevet kreditvurderet af Flex Fundings kreditafdeling. Den består af et team med mangeårig erfaring fra banker og andre finansielle institutioner. 

Vi har inviteret Henrik Vad, CEO og grundlægger af Flex Funding – Danmarks største crowdlending-platform, til at fortælle om crowdlending som investeringsform. Henrik Vad vil fortælle om, hvordan man kan investere i danske virksomheder via erhvervslån hos Flex Funding. 

Derudover har Flex Funding, som den første crowdlending-platform nogensinde, indgået en aftale med den Europæiske Investeringsfond (EIF), som sikrer långiver en tabsgaranti på 77,78% af det lånte beløb. Ingen anden europæisk crowdlending-platform har en garanti med EIF.

Du kan oprette en gratis og gebyrfri konto hos Flex Funding her

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis LIVE webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Kopiér en daytrader og lær hendes strategi

Nanna Fick er en af Danmarks mest kendte daytradere.

På dette webinar vil Nanna Fick løfte sløret for sin handelsstrategi på eToro, hvor man også kan kopiere Nannas handler helt automatisk.
Nanna Fick har afholdt flere webinarer på Invested.dk, og hendes webinarer får ofte positiv respons fra medlemmerne. Måske er det fordi, hun er eminent til at formidle svært tilgængeligt stof på en måde, hvor langt de fleste kan være med. Hendes fokus er på teknisk analyse af aktiegrafer.

På webinaret vil Nanna både fortælle om sin strategi, men også om, hvordan du kan kopiere hende hos eToro. eToro er en populær handelsplatform med høj transparens, hvor man kan følge og kopiere forskellige daytraderes handler, en af disse er Nanna. Når man kopierer en daytrader på eToro, investerer man præcis som dem – sammensætningen er 1:1, men du bestemmer selvfølgelig selv, hvor mange penge du vil kaste i puljen.
Det kan være en god måde at udnytte andres ekspertise og viden om aktiemarkedet, som de højst sandsynligt har brugt mange år på at opnå.

Du kan kopiere Nannas handelsstrategi her

Disclaimer: 68% af private investorer mister penge ved at handle CFD hos eToro. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at risikere at miste dine penge. 

Verden i brand: Bør du have guld under hovedpuden?

Din oldefar gjorde det, og måske er det på tide, at du også selv kommer i gang: Opbevarer guld under hovedpuden.
Inflationen raser, råvarerprisen stryger mod himlen, og Kina er igen lukket ned på grund af pandemi. Samtidig er der atter krig i Europa, og ingen ved, hvordan eller hvornår den ender.

I dette webinar fortæller Christian Klingenberg fra Vitus Guld om, hvordan du kan investere i guld – også for små midler. Han fortæller også om, hvorfor guld igennem menneskets historie har været en attraktiv investering – især under usikre tider.

Guldmønter og guldbarrer er blandt andet en af de få genstande som har værdi over hele verden, samtidig med, at det ikke er ejet af nogen, andre end den person, der holder det.
Sådan er det for eksempel ikke med hverken aktier, kroner eller dollars, der i sidste ende er kontrolleret af enten den enkelte virksomhed eller staten. Det betyder, at det pludselig kan blive konfiskeret eller lukket ned – som det for eksempel lige er sket for Rusland.

Meld dig til dette webinar, hvis du gerne vil vide mere om ”guld som sikker havn”.

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis LIVE webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Formuepleje

Formuepleje gæster Invested.dk endnu en gang – og I kan godt glæde jer!

Formuepleje er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter, de blev stiftet i 1986 og har mere end 100 mia. kroner under forvaltning. Formuepleje har specialiseret sig i langsigtet opsparing, og de har løsninger til private og professionelle investorer, unge og gamle, og til store formuer såvel som små opsparinger. 

Ved sidste webinar i januar var temaet “Hvor skal man finde afkast i 2022?”, temaet for dette webinar løfter vi sløret for ca. en måned før afholdelse.

Investér skattefrit for dine børn og børnebørn

De fleste kender til den traditionelle børneopsparing, hvor det årlige afkast er skattefrit. Denne ordning fungerer skattemæssigt optimalt, men desværre er det kun muligt at indsætte mindre beløb. Mindre kendt er det, at børn fra fødslen tildeles et personfradrag, som kan benyttes til at sikre barnet et årligt skattefrit afkast af bestemte typer værdipapirer.

Hvis børnene har anden formue eller måske løbende får penge fra fx bedsteforældre, er det selvfølgelig fornuftigt at investere dem i optimale skattemiljøer. Samtidig er det også vigtigt at finde de rigtige investeringsprodukter, så barnet i det mindste kan udnytte sit årlige personfradrag og dermed undgå løbende beskatning.

Vidste du fx, at hvis barnets frie midler sættes i en aktiebaseret, udbyttebetalende dansk investeringsforening, så vil barnet blive beskattet med 27%. Men hvis barnets midler i stedet sættes i en  akkumulerende investeringsforening eller en fond, som beskattes som kapitalindkomst, så vil man kunne udnytte barnets personfradrag, og afkastet vil dermed som hovedregel være skattefrit op til en vis grænse?

På webinaret vil de forskellige muligheder børn har i form af børneopsparing, aktiesparekonto, pensionsordninger og frie midler blive gennemgået. Vi vil se på fordele og ulemper ved de enkelte skattemiljøer. Fokus vil være på at finde og investere i de – i skattemæssig forstand – rigtige investeringsfonde og ETF’er (fx indeksfonde), så barnet i en vis grad kan undgå beskatning.

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis LIVE webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Alt hvad du skal vide om investering i indeksfonde

Slap af og lad din investering vokse!

I stedet for aktivt at bruge tid på at jagte og udvælge enkeltaktier, kan man vælge at investere i indeksfonde fx udenlandske ETF’er med meget lave omkostninger. Et eksempel kunne være iShares’ Core S&P 500 UCITS ETF, hvor man investerer i de største amerikanske aktier med årlige omkostninger på bare 0,07%.

Denne form for investering kaldes også passiv investering. Det er ikke bare en nem måde at investere på, ofte er det også her man får det bedste afkast i sidste ende.
Det skyldes bl.a., at det over tid kan være uhyre vanskeligt – hvis ikke umuligt – at slå markedet uanset, hvor meget tid og hvor mange ressourcer man selv eller andre professionelle aktører er villige til at ofre på sagen.

Investering i brede passive indeksfonde sikrer også en stor risikospredning, idet man kommer til at eje mindre andele af alle de aktier, der indgår i de forskellige aktieindeks, som de enkelte fonde følger.
På webinaret gennemgås forskellige former for passive indeksfonde, ligesom der ses nærmere på screeningsprocessen med, hvordan man finder de bedste og mest optimale fonde i forhold til ens egen investerings- og risikoprofil. Det skattemæssige aspekt inddrages ligeledes, idet valg af skattemiljø fx pensionsordning, aktiesparekonto eller frie midler, kan være en væsentlig faktor i valget af de enkelte fonde.

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis LIVE webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Kig i denne retning, når inflationen og renterne stiger

Renten stiger og aktiekurserne risikerer at falde! Sådan lyder mange advarsler i denne tid, hvor centralbankerne forsøger at tøjle inflationen.

Men skal man som privat investor virkelig frygte markedet i denne tid?

Vi inviterer til webinar med den dygtige og anerkendte aktiestrateg Morten Kongshaug fra Copenhagen Allocation Partners. Morten trækker på viden og erfaring fra en lang karriere i nogle af Danmarks største finanshuse.

Kongshaugs oplæg tager udgangspunkt i, at vi nu i 30 år har været vant til både faldende renter og faldende inflation. Men sådan er det ikke længere, og på den måde står vi midt i en brydningstid.

I det store perspektiv, mener Kongshaug dog, at det er en naturlig strukturel trend, som verden ikke kan komme uden om. Og det betyder ikke nødvendigvis, at vi står foran et krak.

Som investorer skal vi blot i højere grad holde tungen lige i munden. Nogle strategier klarer sig godt, når der opsving i markedet – og andre strategier klarer sig bedre under rentestigninger og sågar recession.

I dette webinar med Morten Kongshaug kan du høre hvilke.

 

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Forstå dig selv, når du investerer

Selvom du har forskellige strategier og overvejelser inden du køber eller sælger, så influeres du af frygt, optimisme, og din vurdering af risici. Du er ikke en robot, men et menneske af kød og blod med følelser, hormoner og neuroner.

På dette webinar får vi besøg af Jens Balle, som har over 30 års erfaring med de finansielle markeder og 15 år med investorpsykologi og adfærdsøkonomi.

Som mennesker kan vi slet ikke forstå risiko ved investering. Vi kan forstå risikoen for at blive angrebet eller komme til skade, men hvordan vi vil reagere “hvis værdien falder 15 %”, kan vi slet ikke forudsige.

Men vi elsker at reducere kompleksiteten for at forstå situationen, for det hjælper os på rette vej. Men verden er ikke sort og hvid. Som investor læser du artikler, lytter til podcasts og ser webinarer for at højne din viden om børsmarkederne og dets dynamikker. Dette giver dig en relation til dine kilder og en grad af tillid.

Hvis du har høj tillid til kilden, så er det også en god måde at reducere kompleksiteten ved en given situation – du outsourcer så at sige stillingtagen til en anden ekspert eller institution.

Dette er en helt naturlig proces for mennesket – og vi gør det konstant. Men hvad gør denne proces ved din vurdering af risici?

På dette webinar dykker vi derfor ned i adfærdspsykologien og bliver klogere på, hvordan mennesker vurderer risici og andre psykologiske processer ved investering.

Oplægsholderen Jens Balle udgav den populære bog ”Når hulemænd investerer” i 2021, der afdækker adfærdspsykologien ved investering. Han er desuden aktuel med en helt ny podcast “Investering på hjernen”, som du kan finde dér, hvor du lytter til din podcast.

Markedet lige nu – en analyse med Gary Brode

Amerikanske Gary Brode er en anerkendt Wall Street-analytiker med base i Westport, Connecticut. Han er grundlægger og Managing Partner i Deep Knowledge Investing, som leverer analyser til internationale hedgefonde, familiefonde og private formuende individer.

Tidligere var Gary Brode Managing Partner og Senior Portfolio Manager hos Silver Arrow Investment Management, som over en 8-årig periode slog S&P500-indekset med næsten 100%.

På dette webinar er temaet den amerikanske dollarkurs. Gary Brode ser allerede tegn på, at dollaren er ved at miste rollen som verdens reserve-valuta. Her spiller USA’s sanktioner mod Rusland en signifikant rolle. Og som investor, vil man jo gerne vide, hvilke konsekvenser en svækkelse af den amerikanske dollar har for markedet? Under webinaret vil Gary Brode desuden drage paralleller til euroen, og hvordan den nuværende situation påvirker den gængse europæiske investor.

Vi glæder os til endnu en skarp markedsanalyse fra Gary Brode.

Bemærk venligst, at dette webinar afholdes på engelsk.

 

Læs Deep Knowledge Investing’s seneste markedskommentar her.

 

Har du en ven, som du vil tippe om dette gratis webinar? Så brug delemulighederne nedenfor.

Invested.dk