Spørgsmål

Hvad er et hyppigt kursmål, når man identificerer en dobbelt-top?

Et af de mest hyppige mønstre er dobbelt-top, som er et M-formet kursudsving, der hjælper tradere med at bestemme et modstandsniveau. Du vil højst sandsynligt bemærke en dobbelt-top igennem en optrend, efter et nyt højdepunkt bliver efterfulgt af et stort salg. Efter faldet kommer kursen tilbage i opsving men kan ikke bryde over den forrige top. Det er meget vigtigt for tekniske tradere at lære, hvordan man reagerer på en sådan dobbelt-top.

Invested.dk anbefaler Saxo Banks handelsplatforme til privat investering Skriv dig op

Tradere leder efter shortingmuligheder med en dobbelt-top. Efter den første top falder kursen i et kort stykke tid, før den kommer tilbage i en ny opadgående bevægelse. Bunden af dette korte fald bliver en form for støtteniveau, der ofte kaldes ”halslinjen”. Hvis kursen igen begynder at falde efter den anden top, så vil målet om at komme ud ofte være omkring denne støttelinje.

Man kan evt. placere en stop-loss ordre over den dobbelte top. Hvis kursen bryder over denne modstand, så vil muligheden for short sandsynligvis slutte.

Konservative tradere venter normalt på, at kursen bryder halslinjen, før de indtager en position. Mere aggressive tradere prøver måske at time toppen af den anden top, hvor de måske benytter sig af candlestick formationer eller andre tekniske indikatorer, der kan identificere det præcise skift i kursen.

Timing bliver vigtigt for alle pessimistiske tradere, så snart halslinjen brydes. Det forekommer tit, at kursmålet nås meget hurtigere, end det tog at skabe den dobbelte top i første omgang. Hvis mønsteret falder tilbage for langsomt, kan det måske være et tegn til at forlade markedet før kursmålet nås.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål

Invested.dk