Opsparing

Fem regler til at forbedre dit finansielle helbred

Begrebet ”privatøkonomi” handler om, hvordan du styrer dine penge, og hvordan du planlægger din fremtid. Alle dine finansielle beslutninger og aktiviteter har en effekt på dit finansielle helbred nu og i fremtiden. Vi bliver ofte guidet af tommelfingerregler – såsom ”køb ikke et hus, der koster mere end 2,5 gange din indkomst”, eller ” du bør altid spare mindst 10% af din indkomst op”. Mens mange af disse mundheld er tidstestet og meget hjælpsomme, er det vigtigt at tænke over, hvad vi bør gøre – generelt – for at forbedre vores finansielle vaner og helbred. Her diskuterer vi fem brede privatøkonomiske regler, som kan hjælpe dig med at komme på det rette spor til at opnå specifikke finansielle mål.

Saxo Bank tilbyder handelsplatforme til private Prøv den her

Regn det ud – egenkapital og personlige budgetter

Penge kommer ind, penge kommer ud. For mange mennesker er dette deres begrænsning af forståelse, når det handler om privatøkonomi. I stedet for at ignorere dine finanser og efterlade dem til chancerne kan en smule talknusning hjælpe dig med at evaluere dit nuværende finansielle helbred og bestemme, hvordan du når dine kortsigtede og langsigtede finansielle mål.

Som en start er det vigtigt at finde din egenkapital – forskellen mellem det, du ejer og det, du skylder. For at beregne din egenkapital start da med at lave en liste over dine aktiver (hvad du ejer) og dine passiver (hvad du skylder), og træk så passiverne fra aktiverne for at få egenkapitalen. Din egenkapital repræsenterer, hvor du ligger finansielt på det pågældende tidspunkt, og det er normalt, at dette tal fluktuerer over tid. Det kan være hjælpeligt at beregne din egenkapital én gang, men den reelle værdi kommer, når man laver denne beregning regelmæssigt (som minimum hvert år). Det at overvåge din egenkapital over tid tillader dig at evaluere din udvikling, belyse dine successer og identificere områder, som skal forbedres.

Lige så vigtigt er det at skabe et personligt budget eller en forbrugsplan. Et personligt budget (skabt på måneds- eller årsbasis) er et vigtigt finansielt værktøj, fordi det kan hjælpe dig med at:

  • Planlægge udgifter
  • Reducere eller eliminere udgifter
  • Spare op til fremtidige mål
  • Spendere fornuftigt
  • Planlægge nødstilfælde
  • Prioritere forbrug og opsparing

Disse er adskille tilgange til at skabe et personligt budget, men alle involverer det at skabe projektering af indkomst og udgifter. De indkomst- og udgiftskategorier du inkluderer i dit budget vil afhænge af din situation og kan ændre sig igennem tiden. Hyppige indkomstkategorier inkluderer:

  • Agtefællebidrag
  • Bonusser
  • Børnebidrag
  • Invalidepension
  • Renter og udbytte
  • Leje
  • Pensionsindkomst
  • Lønninger
  • Bistandshjælp
  • Drikkepenge

Generelle udgiftskategorier inkluderer:

  • Gældsbetalinger – billån, studielån, kreditkort
  • Uddannelse – Bøger, udstyr
  • Underholdning – Sport, hobby, film, DVD, koncerter, Netflix
  • Mad – Indkøb, restaurant
  • Foræring – Fødselsdage, helligdage, velgørenhedsformål
  • Hus – Lån eller husleje, vedligeholdelse
  • Forsikring – Ulykke, indbo, bil osv.
  • Medicin – Tandlæge og andet
  • Privat – Tøj, hår, fitness
  • Opsparing – Pension, specifikke mål (ferie)
  • Specielle begivenheder – Bryllupper, årsdage, dimission
  • Transport – Benzin, taxa, metro, bus, tog
  • Forsyning – Telefon, el, vand, varme, internet, kabel

Så snart du har lavet passende projekteringer, træk da dine udgifter fra din indkomst. Hvis du har penge tilbage, har du et overskud, og du kan nu beslutte, hvordan du skal spendere, opspare eller investere pengene. Hvis dine udgifter dog overskrider din indkomst, vil du blive nødt til at tilpasse dit budget ved at øge din indkomst (tage flere vagter eller ekstra job) eller reducere dine udgifter.

For virkelig at forstå hvor du er henne rent finansielt, og hvordan du finder ud af, hvordan du kommer der hen, du gerne vil være, skal du regne det ud: Beregn både din egenkapital og personlige budget regelmæssigt. Dette virker måske rigeligt indlysende for nogen, men folks svigt til at holde sig til et detaljeret budget er kernekilden til overforbrug og for stor gældssætning.

 

Genkend og kontroller din livsstilsinflation

De fleste mennesker vil spendere mere, hvis de har flere penge at bruge af. Som folk udvikler sig i deres karriere og får en højere løn, tenderer det sig til at forøge deres forbrug.. Et fænomen kendt som livsstilsinflation. Selvom du måske stadig kan betale dine regninger, kan livsstilsinflation være skadeligt på længere sigt, fordi det begrænser din evne til at opbygge din velstand. Hver ekstra krone du spenderer nu betyder mindre penge senere og igennem pensionen.

En af hovedgrundene til at folk tillader livsstilsinflation at sabotere deres finanser er deres længsel om at følge med på bølgen. Det er ikke ualmindeligt for folk at føle behovet for at matche deres venners og medarbejderes forbrugsvaner. Hvis dine ligemænd kører BMW’er, tager på eksklusive rejser og spiser på dyre restauranter, føler du dig måske presset til at gøre det samme. Hvad der er nemt at overse er, at de ligemænd du ser på i de fleste tilfælde står over for en masse gæld – over en periode på årtier – for at bibeholde deres velhavende udseende. Til trods for deres velhavende ”glød” – båden, de dyre biler, de dyre rejser – lever disse ligemænd måske kun efter lønseddel til lønseddel og gemmer ikke en øre til pensionen.

Som din professionelle og private situation udvikler sig igennem tiden, er en lille stigning i forbruget meget normalt. Du skal måske opgradere din garderobe for at klæde dig passende til en ny stilling eller købe dig et hus med et ekstra værelse, hvis du skal have et barn. Og med mere ansvar på arbejdet synes du måske, at det giver mening at hyre nogen til at slå græsset eller gøre huset rent, hvilket frigør værdifuld tid at bruge med familien og vennerne samt forbedrer din livskvalitet.

 

Erkend behov vs. længsler

Medmindre du har en ubegrænset mængde af penge, er det i din bedste interesse at erkende forskellen mellem behov og længsler, så du kan tage bedre forbrugsbeslutninger. ”Behov” er ting, som du skal have for at overlede: Mad, logi, tøj, medicin og transport (mange folk inkluderer opsparing som et behov). Omvendt er ”længsler” ting, som du gerne vil eje, men som du ikke behøver for at overleve.

Det kan være udfordrende at præcist kategorisere sine udgifter efter behov eller længsler, og for mange er linjen mellem de to meget slørret. Når det sker, kan det være nemt at rationalisere et unødig eller ekstravagant køb ved at kalde det et behov. En bil er et godt eksempel. Du behøver en bil for at komme på arbejde og køre børnene i skole. Du vil have den store firhjulstrækker, der koster dobbelt så meget som en mere praktisk bil (og koster mere i benzin). Du kunne prøve at kalde denne firhjulstrækker et ”behov”, fordi du faktisk behøver en bil, men det er stadig en længsel. Enhver forskel i prisen mellem en mere økonomisk bil og den luksuriøse firhjulstrækker er penge, som du ikke havde behøvet at bruge.

Dine behov bør være førsteprioritet i dit personlige budget. Kun efter disse behov er dækket, bør du fordele dit rådighedsbeløb til længsler. Og igen, hvis du har penge til overs hver uge eller hver måned, efter du har betalt de ting, du virkelig behøver, behøver du ikke bruge det hele.

Begynd at spare op tidligt

Det siges ofte, at det aldrig er for sent at spare op til pensionen. Det er måske sandt (teknisk set), men jo tidligere du begynder, jo bedre får du det, når du når din pension. Dette er på grund af det fænomen, der hedder rentes rente – som Albert Einstein kaldte ”verdens ottende vidunder”.

Rentes rente involverer geninvestering af sin indtjening, og det er mest succesfuldt over tid: Jo længere indtjeningen er geninvesteret, jo større vil værdien af investeringen være, og jo større vil indtjeningen (hypotetisk set) være.

For at illustrere vigtigheden af at starte tidligt, lad os da antage, at du gerne vil have opsparet 1.000.000 kr., når du fylder 60 år. Hvis du begynder at spare op som 20-årig, vil du skulle gemme 655,3 kr. om måneden – hvilket giver 314.544 kr. over 40 år – for at blive millionær, når du fylder 60. Hvis du havde ventet til du blev 40 år, ville din månedlige tilsidesættelse skulle være 2432,89 kr. – hvilket giver 583.894 kr. over 20 år. Vent til du bliver 50, og du ville skulle gemme 6439,88 hver måned – som svarer til 772,786 kr. over 10 år. (Disse tal er baseret på en investeringsrate på 5%. Jo tidligere du starter, jo nemmere er det at nå dine langsigtede finansielle mål. Du vil kunne tilsidesætte mindre hver måned og tilsidesætte mindre overordnet set for at nå det samme mål i fremtiden.

 

Opbyg og bibehold en konto til nødstilfælder

Dette er penge som sættes til side for at kunne dække nødstilfælder. Kontoen er til for at hjælpe dig med at betale for ting, som du normalt ikke ville inkludere i dit personlige budget: Uventede udgifter såsom bilreparationer eller akut tur til tandlægen. Den kan også hjælpe dig med at betale dine almindelige udgifter, hvis din indkomst bliver forstyrret; for eksempel hvis en sygdom eller skade forhindrer dig i at arbejde, eller hvis du mister dit job.

 

Konklusion

Privatøkonomiens tommelfingerregler kan være rigtig gode værktøjer til at opnå finansiel succes. Men det er også vigtigt at se på det overordnede billede og derved skabe vaner, der hjælper dig med at tage bedre beslutninger, hvilket skaber et bedre finansielt helbred.

Invested.dk