Fundamental analyse, Investering

Tålmodighed eller stædighed? Bill Ackman og Herbalife

En af de sværeste aspekter ved investering er at finde balancen mellem:

  • at holde fast i svære perioder.
  • at indse, at dine meninger er forkerte og komme videre.

Det er forskellen mellem tålmodighed og stædighed og kan separere den ruinerede fra den rige investor.

Den velkendte hedgefond manager Bill Ackman shortede (satsede imod) Herbalife aktien for mere end tre år siden. Det har ikke virket. Aktien steg 50% sidste år og er 35% højere end de var, da han shortede i 2012.

Bill Ackman er standhaftig. ”Markedet forstår ikke Herbalifes forretningsmodel”, siger han. Han gør, for han og hans analytikere har brugt flere år på at analysere virksomheden. Ifølge Wall Street Journal har Ackman brugt mere end 50 mio. dollars på research af Herbalife, og han har hyret et hold af lobbyister og konsulenter til at kontakte politikere og regulatorer for at sætte gang i en efterforskning af virksomheden. En sådan sum penge er stor. Også for en hedgefond.

Jeg aner ikke, om Ackman har ret. Men jeg ved, at det vil være svært at indrømme, at man har taget fejl efter at have brugt så meget tid og så mange penge på én idé. Presset af at ignorere alt, der går imod det, du forsøger at bevise kan være gevaldigt. Det er rent brændstof for stædighed.

Dette er et stort problem, når det handler om investering. Analytikere vil gerne være grundige og dykke dybt i deres investeringer for at forstå forretninger og teorier. Men umage kan svække ens åbenhed, hvilket måske er endnu farligere end slet ikke at gøre sig umage.

Det er utroligt nemt at rationalisere og overbevise dig selv om noget, du så desperat gerne vil tro. Du kan klamre dig til data, der viser, at du har ret og ignorere al den information, der fortæller dig, du tager fejl. Dette kan ikke blot give dig uret, men uret og selvsikkerhed, hvilket er katastrofalt. Mennesker er de eneste skabninger, der kan gøre dette. Warren Buffetts højre hånd, Charlie Munger, har engang beskrevet, hvad der sker, når du ikke kan give slip på dine dyrebar holdninger:

”Fejltagelsen i at håndtere psykologisk nægtelse er en hyppig måde at blive fattig på. Du lægger en enormt dedikeret indsats i noget. Du har kastet anstrengelser og penge efter det. Og jo mere du lægger i det, des mere vil hele konsistensprincippet få dig til at tænke, ”nu skal det virke. Hvis bare jeg lægger en smule mere i det, så skal alt nok gå.” Folk bliver fattige på denne måde, fordi de ikke kan stoppe op, tænke sig om og sige, ”Jeg har råd til at give slip på den her og leve endnu for at kæmpe igen. Jeg behøver ikke stræbe efter en besættelse på en måde, der vil ødelægge mig.”

Hvordan undgår du denne fælde?

Det er så svært. Men her er en idé, der kan hjælpe: Undgå investeringer med så uklar en case, at det kræver et hold Harvard MBA’er, tre år og 50 mio. dollars af research at komme til bunds.

Der er folk, hvis investeringsholdninger kan sammenlignes med religiøs passion. De tror så meget på deres idé, at de bogstaveligt talt ikke kan forstå, hvorfor du ikke er enig med dem. Fundamentet i deres passion er som regel flere års undersøgelser, hvilket skaber et indtryk af ekspertise men måske mere er en supernova med bekræftelsesskævheder og selvindbildning. Investoren Dean Williams sagde engang: ”Ekspertise er godt, men det har en dårlig bivirkning: Det har det med at skabe en manglende evne til at acceptere nye idéer.”

Nøglen er at indse, at der er en forskel mellem fordelagtige sandsynligheder og indsats. I 1996 blev Munger spurgt om, hvilken DCF-model (Discounted Cash Flow model) Warren Buffett bruger, inden han investerer i en virksomhed. ”Jeg har aldrig set ham lave en,” svarede Munger. Buffett sagde: ”Det er sandt. Hvis en virksomheds værdi ikke råber til dig, så er den for tæt på.” Så snart der skal dybe beregninger til, så bevæger du dig ned af vejen til at skulle bekræfte alt, du gerne vil tro på, ofte fordi du gerne vil have din indsats berettiget.

Mange af Buffetts bedste investeringer er sket hurtigt (et spørgsmål om få dage). Det er til dels fordi, han har investeret i 70 år, så der er en del information tilgængelig i den øverste bevidsthed. Men det er også fordi, han kun laver en investering, når idéen er så tydelig og indlysende, at det ikke er nødvendigt at komplicere tingene

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.