Fundamental analyse, Guides, Investering

Hvordan Warren Buffett investerer

Det er ikke overraskende, at Warren Buffetts investeringsstrategi er blevet til en mytisk historie. En investering på 8.175$ i Berkshire Hathaway i januar 1990 ville være mere værd end 165.000$ i september 2013 sammenlignet med 8.175$ i S&P 500, som ville være vokset til 42.000$ inden for samme tidsramme. Hvordan gjorde Warren Buffett? Nedenfor er de vigtigste principper i hans investeringsstrategi.

 

Buffetts filosofi

Warren Buffett følger Benjamin Grahams principper omkring value investing. Value investorer leder efter værdipapirer med kurser, der ligger under deres indre værdi. Der findes ikke en korrekt måde at bestemme den indre værdi på, men value tilgangen starter ofte med en analyse af virksomhedens fundamentale faktorer. Vi snakker altså her om fundamental analyse. Value investorer leder efter aktier, som han/hun tror er undervurderet af markedet. Aktier som er værdifulde, men som ikke er genkendt af størstedelen af køberne. Det kan sammenlignes med et røverkøb.

Benjamin Graham value investing
Buffetts mentor, Benjamin Graham

Warren Buffett har dog løftet denne investeringstilgang til et nyt niveau. Mange value investorer støtter ikke den teori, der hedder den efficiente markedshypotese. De tror på, at markedet på et tidspunkt vil favorisere de aktier, der engang var undervurderede. Buffett er dog ikke bekymret for udbuddet/efterspørgslen på aktiemarkedet. Han er faktisk ikke særlig interesseret i aktiemarkedet overhovedet. Denne hentydning findes i hans berømte citat: ”in the short term the market is a popularity contest; in the long term it is a weighing machine.”

Han vælger aktier ene og alene baseret på deres potentiale som en virksomhed – han kigger altså på helheden. Ved at holde disse aktier med en langsigtet intention, søger Buffett ikke kapitalgevinst men ejerskab i kvalitetsvirksomheder, der er dygtige til at skabe indtjening. Når Warren Buffett investerer i et selskab, er han ikke bekymret for, om markedet på et tidspunkt vil genkende dets værdi. Han er bekymret for, om virksomheden kan tjene penge som en forretning.

 

Buffetts metode

Vi vil nu kigge på, hvordan Warren Buffett finder værdi med en lav pris ved at stille sig selv nogle spørgsmål for at kunne evaluere forholdet mellem en akties kvalitet og dens kurs. Husk på, at det følgende ikke er det eneste, han analyserer, men nærmere et kort resumé af, hvad Buffett leder efter:

 

1. Har virksomheden konstant præsteret godt?

Virksomheder der har skabt et positivt og acceptabelt afkast i egenkapital over mange år er mere tiltrækkende end virksomheder, der kun har skabt kortvarige resultater. Jo længere det gode egenkapitalafkast har varet ved, des bedre.

 

2. Har virksomheden undgået alt for meget gæld?

Gæld/egenkapital nøgletallet (debt/equity) er et andet hovedaspekt, som Buffett nærstuderer. Warren Buffett foretrækker at se en lille mængde gæld, så indtjeningen bliver genereret ud fra aktionærernes egenkapital i stedet for lånte penge. Gæld/egenkapital forholdet beregnes på følgende måde:

= Totale passiver / Aktionærernes egenkapital

Dette forhold viser proportionen af egenkapital og gæld, som selskabet bruger til at finansiere deres aktiver. Jo højere nøgletallet er, des mere gæld (i forhold til egenkapital) finansierer selskabet med. Et højt gældsniveau sammenlignet med egenkapital kan resultere i en ustabil indtjening og store renteudgifter. Nogle investorer bruger kun langfristede gældsforpligtelser i stedet for den totale gæld i beregningen.

 

3. Er profitmarginen høj? Stiger den?

En virksomheds rentabilitet afhænger ikke kun af at have en god profitmargin, men også af om den konstant stiger. Denne margin beregnes ved at dividere nettoresultatet med nettoomsætningen. Investorer bør kigge mindst fem år tilbage for at få en god indikation om den historiske profitmargin. En høj profitmargin indikerer, at virksomheden kører sin forretning godt, mens en stigende margin betyder, at ledelsen har været ekstremt effektiv og succesfuld i at styre udgifterne.

 

4. Hvor længe har virksomheden været børsnoteret?

Buffett overvejer typisk kun virksomheder, der har været til stede på aktiemarkedet i mindst 10 år. Dette betyder, at teknologivirksomheder der har haft deres børsintroduktion inden for det sidste årti ikke er inden for buffetts radar (for ikke at nævne det faktum at Warren Buffett kun investerer i forretninger, som han forstår fuldt ud, og han forstår ganske vist ikke, hvad de fleste teknologivirksomheder i dag faktisk laver). Det giver mening, at et af Buffetts kriterier er lang levetid: Value investing betyder at lede efter virksomheder, der har bestået tidstesten men pt. er undervurderet.

Aldrig undervurdér værdien af historisk præstation, hvilket demonstrerer en virksomheds evne (eller svaghed) til at kunne øge investorernes værdi. Husk dog på, at en akties tidligere præstation ikke garanterer fremtidig præstation – value investorens arbejde er at bestemme, om virksomheden kan præstere lig så godt eller bedre, end den gjorde i fortiden. Det er ofte svært at bestemme, og det er i bund og grund her, Warren Buffett er unik.

 

5. Afhænger virksomhedens produkter af en råvare?

Dette spørgsmål er meget vigtigt ifølge Buffett. Han plejer at gå væk fra virksomheder, hvis produkterne ligner meget konkurrenternes og de, der udelukkende afhænger af en råvare såsom olie og naturgas. Hvis virksomheden ikke tilbyder noget andet end et andet selskab i samme industri, kan Buffett ikke rigtig se, hvad der adskiller virksomheden. Enhver karakteristik som er svær at kopiere kalder Warren Buffett for en virksomheds ”economic moat”. Jo bredere denne moat (voldgrav) er, jo sværere er det for konkurrenterne at få en markedsandel.

 

6. Sælges aktien til en værdi, der ligger 25% under dens indre værdi?

Her ligger det afgørende aspekt. At finde virksomheder der passer til de andre fem kriterier er én ting, men at bestemme om de er undervurderet er den sværeste del af value investing og Buffetts vigtigste færdighed. For at tjekke dette skal en investor bestemme en virksomheds indre værdi ved at analysere virksomhedens fundamentale faktorer såsom indtjening, omsætning og aktiver. En virksomheds indre værdi er som regel højere (og mere kompliceret) end dens likvidationsværdi (hvad en virksomhed ville være værd, hvis den skulle opdeles og sælges i stykker i dag). Likvidationsværdien inkluderer ikke immaterielle aktiver såsom værdien af et brandnavn, som ikke direkte er udtrykt på årsrapporten.

Så snart Warren Buffett har bestemt den indre værdi af virksomheden som helhed, sammenligner han den med dens nuværende markedsværdi – den nuværende værdi (kurs). Hvis hans indre værdi ligger mindst 25% højere end den nuværende markedsværdi, ser Buffett virksomheden som at have værdi. Det lyder nemt gør det ikke? Buffetts succes afhænger dog af hans uforlignelige evner til præcist at kunne bestemme en virksomheds indre værdi.

 

Investorbiblen

Da Warren Buffett var under lære af Benjamin Graham på Columbia Business School, læste han en bog, der ændrede hans liv. Den bog, som han siger, lærte ham næsten alt, hvad der er værd at vide for ham om investering. Hvad hedder bogen? The Intelligent Investor, af Benjamin Graham. Buffett lærte at værdiansætte virksomheder via principperne i denne bog. Man kan sige, at hans investeringssucces har været grundet en blanding af Benjamin Grahams value investing principper og det at finde kvalitetsvirksomheder med en skarp konkurrencefordel.

Warren Buffetts favoritkapitler er kapitel 8 og 20, som han råder dig til at læse grundigt for at få ekstraordinær succes i investeringsverdenen.

 

Konklusion

Som du sikkert har bemærket, reflekterer Warren Buffetts investeringsstil en attitude, som er nede på jorden. Han bibeholder også denne attitude i andre dele af hans liv: Hans bor ikke i et enormt hus, han samler ikke på biler og han tager ikke en limousine på arbejde. Value investing principperne er ikke uden kritik, men uanset om du støtter Warren Buffett eller ej, ligger beviset i hans pengepung. Han er en af de rigeste personer i verden med en værdi på mere end 290 mia. kroner.

Husk på, at det sværeste ved value investing er at bestemme selskabets indre værdi, men ved at læse The Intelligent Investor kan du være godt på rette vej.

Én kommentar

  1. Peter Nordfeldt Peter Nordfeldt

    Super god artikel. Kan også anbefale at supplere med Security Analysis, også skrevet af Benjamin Graham. Han var en stjerne den mand!

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.