Basal investering, Investering, Opsparing, Privatøkonomi

Derfor tjener den gennemsnitlige investor ikke nok

Den gennemsnitlige investor skaber dårlige afkast på sine investeringer. Utallige af undersøgelser og analyser har vist, at den almene investor ikke kan overgå benchmark (det brede indeks), når han/hun udvælger sine investeringer, og det er ofte med nogle betydelige procentvise afvigelser.

Når man som investor underpræsterer markedet, har man kun sig selv at give skylden. Der er adskillige beslutningsmæssige aspekter involveret, der forhindrer en investor i at nå sit fulde potentiale, og en af de største fejl er ikke at ramme de rigtige købs- og salgspunkter på længere sigt. Det sker også hyppigt, at man undgår at realisere sin gevinst på sine vindere og tage tabet på sine tabere, når tiden er inde. Den almene investor jagter populære aktier i stedet for at følge Warren Buffetts råd om at lede efter de aktier, som markedet undervurderer. Og mange investorer tager risici, der ikke afspejler den potentielle gevinst. Her er nogle grunde til problemet:

 

Tidshorisonten

En klog investor kender sin tidshorisont og foretager køb og salg ifølge denne. Med en 20-årig tidshorisont er det bedste tidspunkt at købe nye aktier på, når prisen falder. Selv hvis den falder yderligere, har investoren mange år at indhente det tabte i. Strategier såsom ”dollar-cost averaging” virker rigtig godt under lange tidshorisonter, da denne strategi sikrer, at man køber flere aktier, når kursen er lav og færre, når kursen er høj.

En investor med tidshorisont på eksempelvis 24 timer eller en uge bør være mere forsigtig med at købe på fald. Hvis det tager for længe for aktien at komme tilbage, så tjener investoren måske ikke sine penge tilbage. Uheldigvis er det sådan, at den gennemsnitlige kortsigtede investor ikke følger denne anvisning. Han/hun sætter flere penge i langsigtede investeringer, når de er hotte og køber stort ind på kortsigtede investeringer under fald.

 

Profit- og tabsrealisering

En af grundsætningerne ved køb-og-behold strategien er at modstå fristelsen til at tage sin profit efter en stigning eller dumpe den ved første tegn på problemer. Med det sagt er de bedste investorer de, som er i harmoni med deres portefølje og ved, hvornår deres aktie er overophedet eller ikke har nogen mulighed for at komme tilbage. I disse situationer tøver den kløgtige investor ikke med at tage sin profit på sine vinderaktier eller sælge sin taberaktier for at skære sit tab.

Den gennemsnitlige investor lader vinderne køre og holder fast i taberne i håb om at indløse sin gevinst på en hurtig stigning, som oftest resulterer i et endnu større tab.

 

Jagten på populære aktier

Når man jager populære investeringer, ender man ofte med at betale for meget. Dette lærte dotcom-investorerne i 2000 og ejendomsinvestorerne i 2006 på den hårde måde. Bare fordi noget er hot, gør det det ikke til en god langsigtet investering. Warren Buffett opbyggede sin formue ved at investere i aktier, som resten af markedet ignorerede. Med andre ord gik han imod det, som var populært. Den gennemsnitlige investor følger flokmentaliteten ved at købe aktier, som er overvurderede.

 

Risk/reward

Risiko og gevinst (risk/reward) går hånd i hånd. Dog påtager den almene investor sig ofte unødig risiko, som ikke berettiger den potentielle gevinst. For eksempel ses det ofte som risikabelt at holde en ”daytrade” til næste handelsdag, da der kan ske for meget mellem lukke og åbningstiderne.

En investor som ikke forstår risk/reward kan ende med at holde fast i en godt præsterende aktie, selv hvis der kan komme industrispecifikke nyheder, der kan volde problemer. Den kloge investor vejer altid risikoen op med den potentielle gevinst, inden investeringen foretages.

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.