Short squeeze

Globus 60x60Definition af Short squeeze

En situation hvor en meget shortet aktie eller råvare stiger kraftigt, hvilket får flere shortsælgere til at lukke deres korte position og hjælpe aktien med at stige endnu mere. Et short squeeze indebærer, at shortsælgere ”vrides” ud af deres korte position, som regel med et tab. Et short squeeze bliver normalt sat i gang af en positiv udvikling i virksomheden, som regel via en nyhed.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

IE 60x60InvestEd forklarer Short squeeze

Hvis en aktie begynder at stige kraftigt, vil trenden måske fortsætte med at stige, fordi shortsælgerne sandsynligvis vil ud. Hvis en aktie for eksempel stiger 15% på en dag, vil de shortsælgere, der har en kort position, måske gerne lukke deres position for at skære tabet, hvilket kræver, at de køber aktien tilbage, som kan få aktien til at stige endnu mere. Hvis nok shortsælgere køber aktien tilbage, skubbes kursen endnu højere op.

Der bruges to brugbare indikatorer for, om en aktie kan stå over for et short squeeze: Short interest og short interest ratio. Short interest refererer til det totale antal aktier, som er shortet som en procentdel af det totale antal udestående aktier, mens short interest ratio er det totale antal shortede aktier divideret med aktiens gennemsnitlige daglige volumen.

Som et eksempel, antag da en hypotetisk medicinalvirksomhed ved navn BioMedi, som har et præparat under udvikling, der antagelsesvist skulle kurere kræft. Der er stor skepsis om, om dette nye præparat vil virke, og derfor er 5 mio. BioMedi aktier shortet ud af deres 25 mio. udestående aktier. Derfor er BioMedi’s short interest 20%, og med en daglig handelsvolumen på 1 mio. aktier er deres short interest ratio 5/20%. Denne short interest ratio indikerer, at det ville tage 5 dage for shortsælgerne at købe alle de BioMedi aktier tilbage, som er shortet.

Antag nu, at BioMedi aktien er faldet fra 15 kr. til 5 kr. på få måneder som følge af den store short interest lige inden offentliggørelsen af de kliniske forsøg af det nye præparat. Når resultaterne offentliggøres, indikerer de, at BioMedi’s nye præparat virker bedre end forventet. BioMedi’s aktier vil måske stige til 8 kr. eller mere oven på nyheden, da spekulanter køber aktien, og shortsælgere kæmper om at dække deres position. Et short squeeze er nu påbegyndt, og aktien kan skubbes endnu højere op på grund af det massive købspres.

Invested.dk