Keynesianisme

Definition af Keynesianisme

En økonomisk teori der har at gøre med det totale forbrug i en økonomi og dets effekt på produktionen og inflationen. Keynesianisme blev opfundet af den britiske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne som et forsøg på at forstå Den Store Depression. Keynes talte for at øge det offentlige forbrug og sænke skatterne for at stimulere efterspørgslen og trække den globale økonomi ud af depressionen. Derved skabtes begrebet ”keynesianisme” som et koncept af, at optimal økonomisk præstation kan opnås – og økonomiske kriser undgås – ved at påvirke den samlede efterspørgsel via stabilisering og økonomisk indblanding fra staten. Keynesianismen ses som at fokusere på ”efterspørgselssiden”, der fokuserer på ændringer i økonomien på kort sigt.

InvestEd forklarer Keynesianisme

Før den keynesianske teori var tankegangen i den klassiske økonomiske tankegang, at cykliske svingninger i beskæftigelsen og produktionen ville være beskedne og selvjusterende. Hvis den samlede efterspørgsel ifølge denne teori faldt, så ville den resulterende svaghed i produktionen og arbejde fremme et fald i priserne og lønningerne. Et lavere inflationsniveau samt lønningsniveau ville øge arbejdsgivernes incitament til at lave kapitalinvesteringer og ansætte flere mennesker, hvilket ville stimulere beskæftigelsen og genoprette den økonomiske vækst.

Alvoren og omfanget af Den Store Depression testede dog denne hypotese i stor grad. Keynes skrev i sin bog ”General Theory of Employment, Interest and Money” samt andre værker, at strukturelle rigiditeter og bestemte karakteristika ved markedsøkonomier ville forværre den økonomiske svaghed og få den samlede efterspørgsel til yderligere at falde.