Alternativ investering

Guld stiger voldsomt, og signalerer en verden i krise

Af Erik Bork

Der sker noget påfaldende i råvaremarkedet i øjeblikket: Flere store centralbanker køber massivt op i guld, og i de seneste dage er prisen på guld steget så voldsomt, at værdien nærmer sig ny rekord omkring 2100 dollars.

Nogle analytikere mener, at der er noget større under opsejling, og at man som privat også bør positionere sig i guld hurtigst muligt. Andre maner dog til besindighed og peger på, at prisen på guld før er faldet hurtigt – præcis, når den er nær sin gamle top omkring 2000 dollars.

Deres skepsis ændrer dog ikke ved, at guld i skrivende stund kun har været så stærk få gange før i menneskehedens historie, og at det er et ganske tankevækkende signal i sig selv.

Guld er nemlig igennem tiden blevet set som en slags ”sikker havn”, fordi guld bevarer sin glans og egenskaber i årtusinder, og fordi guld er sjældent. I flere perioder har guld og guldmønter været den mest solide form for betaling, og i USA har guld ligefrem understøttet værdien af dollars helt frem til 1971.

I de seneste år tyder det på, at guld har genfundet lidt af sin ”indre styrke”. Med frygt for yderligere inflation er mange private begyndt at opkøbe guldmønter, og salget er guld til private amerikanere steg i 2022 til det højeste niveau i 23 år.

Det samme gælder centralbankernes syn på guld. Gennem de første to måneder af 2023 nåede centralbankernes nettoopkøb af guld op på 125 tons. Det er den stærkeste start på et år siden 2010, og den 11. måned i træk, hvor der har været et nettotilkøb af guld fra centralbankernes side.

Centralbankernes opkøb af guld er taget til over årene.

Flere analytikere hævder, at det øgede opkøb af guld skal ses i en større sammenhæng. I de seneste år har Rusland, Kina og flere BRIC-lande nemlig været utilfredse med, at USA har kontrol over verdens stærkeste valuta, den amerikanske dollars.

Kina og Rusland føler sig i stigende grad sårbare i en øget magtkamp med USA, fordi USA bare kan åbne og lukke for vigtige pengetilførsler, fordi det er dem, der ejer valutareserven.

For at undgå den kattepine er Kina og Rusland og flere BRIC-lande begyndt at se sig om efter alternativer til amerikanske dollars. Seneste er Kina og Saudi Arabien f.eks. blevet enige om at afregne olie i den kinesiske valuta Yuan. Det lyder måske ikke så opsigtsvækkende, men det er det. For normalt afregnes olie i amerikanske dollars, og den afregning er netop med til at styrke og understøtte værdien og brugen af dollars.

På samme måde er Kina og Rusland og flere andre lande også på jagt efter andre tiltag, der kan understøtte og styrke deres egne valutareserver – uafhængigt af dollars. Og her passer guld perfekt ind som den ældgamle råvare, der har været eftertragtet igennem tusindvis af år.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

I februar måned var netop Kina verdens største køber af guld. Peoples Bank of China øgede således guldbeholdningen med rapporterede 24,9 tons. Og også Rusland øger beholdningen af guld, og har i løbet af det seneste år købt mindst 31 tons. Begge lande er dog mistænkt for at underrapportere opkøbet, og mange analytikere mistænker, at både Kina og Rusland opkøber endnu mere guld, end de rapporterer.

Også Tyrkiet fortsætter med at opkøbe guld. Landet tilføjede yderligere 22,5 tons i februar, og har øget sin guldbeholdning i 15 måneder i træk. Efter en pause i januar begyndte også Indien at genoptage købet af guld, og lige nu er Indien ejer af verdens niende største guldbeholdning i verden.

Top fem er i øvrigt:

USA – 8,133.5 tons

Tyskland – 3,355.1 tons

Italien – 2,451.8 tons

Frankrig – 2436.6 tons

Rusland – 2298.5 tons

Kina – 1948.3 tons

Til sammenligning har Danmarks Nationalbank omkring 66,5 tons guld i sin beholdning.

Hvis det er korrekt, at lande som Kina og Rusland i øjeblikket opkøber guld for at underbygge tilliden til deres egen valuta i et forsøg på at slå tilbage mod dollars, så har det mange konsekvenser: Først og fremmest er det ikke gode tegn i forhold til verdensfreden, men i forhold til værdien af guld kan det være helt afgørende. Stigende efterspørgsmål på guld vil nemlig føre til stigende priser, og de mest hardcore guldfanatikere spår, at prisen hurtig kan mangedobles fra det nuværende niveau på omkring 2000 dollars. Især, hvis inflationen fortsætter med at hænge fast.

Ifølge danske Saxo Banks Outrageous Predictions-rapport fra 2023 kan der opstå en situation, hvor guld kan stige til en værdi på mindst 3000 dollars i den kommende måneder.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Det kan ske, hvis den nuværende udvikling fortsætter med sejlivet inflation, geopolitisk mistillid og energikrise.

Som banken skriver i sin rapport: ”Guld kan skære sig igennem sin dobbelttop omkring 2075 USD som om, toppen slet ikke eksisterede, og dernæst skynde sig videre til mindst 3000 dollars”.

Hvis man som privat vil eksponere sig mod guld, så kan det f.eks. ske ved at købe fysisk guld. Men man kan også købe aktier i guldmineselskaber eller eksponere sig i ETF’er. Der findes ETF’er både for guldmineselskaber, men også for fonde, der rent faktisk ejer fysisk guld. Det kan du læse mere om  i vores guide til investering i guld.

Prisudviklingen på VanEck Gold Miners ETF. Denne afspejler dog langtfra direkte guldprisen.

Udkig efter noget andet end Guld? Stærk indeks-investering kan være svaret!

Med indeksinvestering (ETF) køber du en hel håndfuld aktier med et enkelt klik! Det er en snusfornuftigt og smart løsning for mange private investorer. Download vores omfattede guide. ETF'er fra mange brancher og hele verden samlet i en praktisk PDF lige til at printe.

Del denne artikel

Invested.dk