Lektion 6 – fibonacci

Når man begynder at lære teknisk analyse, så hører man hurtigt om vigtige mønstre og særlige, næsten “magiske” talkombinationer. Det drejer sig typisk om tallene 61,8%, 38,2% og 50%. Tallene er en del af de såkaldte fibonacci-numre og blev identificeret af den  italienske matematiker Leonardo Fibonacci i det trettende århundrede.  Det særlige ved fibonacci-tallene er, at de danner en form for balance og kan genfindes mange steder i naturen, blandt andet i opbygningen af konkylier og placeringen af solsikkefrø i en solsikke. Begge steder følger mønstrene præcis de såkaldte fibonacci-numre.

Inden for kunstens verden taler man også om “det gyldne snit”, der skaber en særlig balance i kompositionen af et kunstværk og netop også tager udgangspunkt i fibonacci-tallene. Læs evt. mere om det gylde snit her.

Grafen viser en stigende kurs. Ved toppen trækker prisen sig tilbage og rammer dernæst fibonacci-niveau 61,8%, hvorefter prisen stiger igen. Denne tendens udnyttes af fibonacci-tradere.

Mange tekniske børshandlere sværger også til fibonacci-tal og mener at kunne genfinde fibonacci-balancen i den måde, hvorpå en kursgraf udvikler sig. Det kan lyde næsten magisk, men sagen er, at tusindvis af tradere i dag følger fibonacci-tallene og derfor er systemet blevet selvforstærkende. Det betyder, at man sagtens kan handle via fibonacci-analyse – også selvom man IKKE tror på, at tal-strukturen rent faktisk kan genfindes i en kursudvikling, simpelthen fordi rigtig mange tradere rent faktisk køber og sælger i forhold til netop disse tal.

Grundideen med fibonacci-trading er relativt simpel: Når en kurs stiger og dernæst stopper og vender nedad, så har kursen i nogle tilfælde tendens til at stoppe op ved fibonacci-tallene: 61,8%, 38,2% og 50% i forhold til den forudgående stigning.

Man kan finde fibonacci-værktøjet på de fleste specialiserede handelsplatforme, og man tegner kurven ved at finde det højeste og det laveste punkt i en prisudvikling. Dernæst kan man nemt se fibonacci-niveauerne: 61,8%, 38,2% og 50%.

De fleste fibonacci-tradere bruger ikke fibonacci-indikatoren alene, men kombinerer den med andre signaler. Derfor kan fibonacci-trading være relativt sofistikeret. Denne lektion er dog alene ment som en hurtig indføring i ideen bag fibonacci-trading. Læs også vores definition af begrebet ved at følge nedenstående knap.

 

 

 

 

 

Invested.dk