Lektion 4 – porteføljestrategi
Hvis man ønsker at spotte enkelt-aktier i stedet for alene at fokusere på passive og/eller aktive investeringsfonde, så viser undersøgelser, at det mest optimale er at have mellem 20 og 30 forskellige papirer i sin portefølje. Hvis man kun har 5-10 forskellige aktier, så stiger ens risiko markant. Omvendt bliver omkostningerne ofte for høje, hvis man prøver at håndtere mere end 30 forskellige aktier. En gruppe af værdipapirer kaldes en portefølje, og det er vigtigt, at man har tænkt over, hvilken type investor man ønsker at være, og hvilken portefølje-strategi man dermed ønsker at opbygge.