Utrolig udvikling: Prisen på bitcoin gør eksperter målløse

For få uger siden brød prisen på en bitcoin op over sin gamle rekord på 20.000 dollars, og siden har udviklingen været helt ustoppelig. I skrivende stund er kursen rundet 30.000 USD, og dermed er en prisstigning på omkring 800% på under 12 måneder en realitet. Fortalere for bitcoin mener, at kryptovalutaen har potentiale til at ramme 50.000 USD i dette år. I denne artikel lister vi nogle af årsagerne.

Men lad os slå fast med det samme, at mange traditionelle investorer stadig undrer sig over, hvordan en virtuel valuta som bitcoin overhovedet kan have værdi, men måske er det på tide at skifte holdning? I hvert fald er det et faktum, at mange og meget anerkendte investorer nu er parate til at købe sig ind i bitcoin, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Før vi behandler dette, vil vi kort beskrive, hvor du selv kan handle bitcoin. Hvis du allerede har købt den virtuelle valuta, kan du springe denne afsnit over.

Hvor kan man købe bitcoins?

Hvis du er fristet til at købe bitcoin, så bør du kende risikoen. Bitcoin svinger meget i pris, og du skal derfor kun bruge penge, du kan tåle at tabe. Dernæst bør du bruge en handelsplatform, der er reguleret og under kontrol af de europæiske tilsynsmyndigheder for broker-virksomhed.  Det gælder for eksempel for handelsplatformen eToro, hvor du både kan købe bitcoin som en finansiel kontrakt, men også “rigtige” bitcoin, der kan trækkes ud i en wallet, hvis du ønsker det.

Hvis du køber hos eToro skal du lede efter den kontrakt, der hedder “bitcoin”. Hvis du vil eje rigtige bitcoin, skal du vælge gearing “1X”, når du køber hos eToro. Så spekulerer du ikke kun i prisudviklingen, men ejer også selve den virtuelle valuta.

Hvis du kun ønsker at spekulere i kursudviklingen, kan du også bruge handelsplatformen Markets. Her skal du lede efter den finansielle kontrakt, der hedder “Bitcoin”. Denne kontrakt gør det muligt at investere i bitcoin uden gearing. Du bør være opmærksom på, at begge handelsplatforme sponsorerer invested.dk, så vi har derfor et økonomisk samarbejde med de to handelsplatforme. Det ændrer dog ikke ved, at vi alligevel ville anbefale netop disse to handelsplatforme, hvis du ønsker at spekulere i prisen på bitcoin. Det skyldes bl.a., at begge platforme er lette at komme i gang med og så selvfølgelig fordi de i forvejen er regulerede af EU-regler. Man skal dog være opmærksom på, at rigtig kryptovaluta som sådan ikke er omfattet af EU-reguleringen, hvilket det dog bliver, hvis man handler kryptoen som en finansiel kontrakt.

Video: Sådan spekulerer du i prisudviklingen på bitcoin hos eToro

Du kan tilmelde dig eToro her.

Derfor kan bitcoin  måske stige endnu mere i 2021

Bitcoin stiger voldsomt i disse dage, men ifølge mange eksperter er der ingen grund til at tro, at bictoins vilde himmelflugt vil stoppe her. Det er der flere årsager til, og dem har vi beskrevet i det følgende.

  1. Udbuddet af bitcoin er det laveste i flere år. Ifølge virksomheden Glassnode, der blandt andet analyserer bitcoin, var der for få uger siden kun omkring 2,4 millioner bitcoin tilgængelig på de største kryptovaluta-børser, og det er det laveste tal i flere år. Dette lavere udbud er omvendt korreleret med prisen, så når udbuddet er faldet, er prisen omvendt steget. Det kan ses på grafen herunder.

Lige nu skabes der kun 900 nye bitcoin om dagen, mod tidligere 1800 bitcoin. Det skyldes, at bitcoin har været udsat for en såkaldt halvering. Denne halvering er indbygget i koden og gør, at der kun udstedes halvt så mange bitcoin som før. Dette giver naturligvis et pres på prisen.

2. I de seneste måneder har efterspørgslen været høj på mange niveauer. Vigtigst af alt er en række virksomheder og meget store fonde på det seneste begyndt at investere meget store milliondollar-beløb i kryptovalutaen, og det betyder, at markedet simpelthen bliver støvsuget for bitcoins i øjeblikket.

Blandt de større aktører, som for nylig har investeret i bitcoin er:

  • Microstrategy:  Ejer nu for 900 mio. dollars i bitcoin og har annonceret, at de har planer om at købe for yderligere 400 mio. dollars mere
  • Ruffer Investment Management: Investerede for 745 mio. USD i kryptovalutaen i november, hvilket udgør omkring 2,7% af fondens samlede aktiver
  • Massachusetts Mutual Life Insurance Company:  Annoncerede, at de i september havde investeret 100 mio. dollars i bitcoin.

Samtidig er den største kryptovaluta også blevet blåstemplet af meget anerkendte investorer. Mest bemærkelsesværdigt to legender inden for investering Stanley Druckenmiller og Paul Tudor Jones, der begge offentligt har udtalt, at de nu invester i bitcoins.

3. De økonomiske vinde blæser i retning af bitcoin. Det skyldes, at centralbankerne i disse år trykker penge i stor stil. Hver eneste gang, der bliver udstedt en ny dollars-seddel, bliver den gamle dollar-seddel mindre værd i henhold til praksis om udbud og efterspørgsel. Bitcoin går derimod den modsatte vej, og det er indbygget i koden, hvor mange bitcoin, der kan udstedes. Det betyder, at mange ser kryptovalutaen som en mulig risikoafdækning mod inflation, en rolle som guld tidligere har haft, og stadig har.

4. Bitcoin bliver mere og mere enkelt at købe og bruge, og det betyder, at bitcoin er et nemt investeringsobjekt for unge. Betalingsvirksomheden PayPal har f.eks. meldt ud, at de vil gøre det lettere for deres brugere at veksle om til kryptovaluta, pg at man nu kan bruge bitcoin til køb på deres platform. I den senere tid er der endda rapporter om, at også Visa er i gang med at lang række kryptorelaterede projekter.

5. Bitcoin er rent teknisk inden i momentum i forhold til kursudviklingen,og det betyder, at man investorer i øjeblikket bliver tiltrukket af investering i bitcoin. Det er en selvforstærkende proces, der kan få kursen til at stige yderligere.

“Det kæmpe hop i prisen har fjernet massevis af salgsordrer fra børserne, og derfor så ser man, at likviditeten på salgssiden er meget tyndere end på købssiden, fordi vi er i et uberørt territorium prismæssigt. Det betyder, at bitcoins pris kan stige hurtigere nu”, vurderer Andrew Tu fra kvant-virksomheden Efficient Frontier.

Bør man investere i bitcoin lige nu?

Man skal naturligvis passe på, når man investerer i bitcoin. Kursen bevæger sig kraftigt, og man kan risikere meget store stigninger, men også meget store fald på kort tid. Man skal derfor ikke investere for mere, end man kan tåle at tabe, og man skal sætte sig grundigt ind i, hvad man gør, hvis man vil investere i bitcoin.

Ikke desto mindre giver bitcoin stadig mulighed for at foretage et godt, asymmetrisk bet, forstået på den måde, at der er en reel mulighed for, at prisen kan flerdoble over de kommende år, det vil sige 200, 300 eller 400% op, mens man stadig kun kan tabe 100% af sin investering. Og disse forhold bør man indrette størrelsen af sin investering efter.

Hvis man er snusfornuftig, kan man vente på en større korrektion på måske 15-25%. Den slags forekommer ofte i kryptovaluta, men man skal kunne klare ærgrelsen, hvis det ikke sker lige med det samme.

Hvis man mener, at bitcoin allerede er løbet for lang, kan man tage et kig på kryptovalutaen Ethereum. Hvor bitcoin af mange opfattes som digital guld, så opfattes Ethereum som digital sølv. Og Ethereum har endnu ikke slået sin egen prisrekord fra 2017. Hvis den ligesom bitcoin skal op og så nye kursrekorder, så er der et stykke vej endnu, og det kan man måske udnytte som investor. Du kan også købe Ethereum hos eToro.

Herunder kan du se et webinar fra invested.dk fra foråret 2020, hvor vi overordnet forklarer bitcoin, og hvad halveringen dengang forventedes at betyde for kursen. Videoen er god, hvis du vil blive lidt klogere på den digitale valuta.

Du kan investere i bitcoin via eToro.

Disclaimer: Flere medlemmer af redaktionen på invested.dk ejer bitcoin og Ethereum. 71% af private mister penge ved at handle CFD hos denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at risikere at miste dine penge. Daytrader.dk modtager betaling fra brokere, der er omtalt på siden. På den måde finansieres siden.


SaxoInvestor – gennemgang og anmeldelse

Handelsplatformen SaxoInvestor er Saxo Banks tilbud til den traditionelle investor, der ønsker gode priser og godt overblik kombineret med en solid men samtidig lettilgængelig brugerflade med et enormt udbud af værdipapirer. Her får man som investor adgang til nyheder, grafer og handelsværktøjer, der ikke forvirrer, og man bliver ligeledes taget i hånden, så man let finder frem til de aktier, obligationer og ETF’er, der er mest interessante i markedet lige nu.

Med SaxoInvestor har Saxo Bank føjet endnu en imponerende handelsplatform til sin i forvejen brede palette af trader-platforme. Med den nye SaxoInvestor kan alle finde sig til rette hos Saxo Bank – både den professionelle trader igennem SaxoTraderPRO eller GO og den snusfornuftige, typisk mere langsigtede investor igennem SaxoInvestor.

SaxoInvestor tilbyder:

  • Særdeles overskuelig handelsplatform
  • Al navigation og det meste indhold er skrevet på dansk
  • Lav minimumskurtage
  • Ingen depotgebyrer
  • Online adgang til aktier fra 36 lande
  • Enkel risikostyring med Stop Loss og hjemtag Gevinst ordre
  • Saxo Bank er en dansk bank reguleret i Danmark
  • Dit kontante indestående er omfattet af den danske indskydergarantifond
  • Danske aktier opbevares på din egen konto i Værdipapircentralen
  • Dansk kundesupport
  • Smidig skift mellem SaxoInvestor, SaxoTraderGo og SaxoTraderPRO
  • Optimeret til de fleste browsere og enheder incl. mobil

Opret mig på SaxoInvestor


UDDYBENDE ANMELDELSE

 

Saxo Bank er kendt for at være særdeles innovativ og udbyde nogle af de mest avancerede handelsplatforme for aktive tradere. Banken har netop lanceret sidste skud på stammen, SaxoInvestor, som er en helt nyt handelsplatform direkte målrettet den mere traditionelle investor, som ønsker at handle helt almindelige aktier, investeringsforeninger, udenlandske fonde, ETF´er og obligationer med et godt overblik.

Det er tanken, at handel på denne platform skal være overskuelig og imødekommende. Handelsplatformen er derfor nøje tilpasset til, hvad en traditionel investor måtte ønske sig og er simpelt opbygget uden for mange dikkedarer, men indeholder dog samtidig værdifuld og relevant information om værdipapirmarkederne, så man som investor også kan lade sig inspirere af nogle af de mange og grundige analyser som Saxo Bank løbende producerer.

Meld dig ind hos Invested.dk og få gratis undervisning i aktiehandel hver uge Meld mig ind

Hele platformen er desuden målrettet danske investorer og alt er derfor på dansk. Sidst, men ikke mindst, har Saxo Bank i mange tilfælde de laveste priser for handel med værdipapirer på markedet og en minimuskurtage på bare 14 DKK for f.eks. danske aktier, hvilket ikke mindst gør platformen særdeles relevant for de prisbevidste investorer. Produktudbuddet er omfattende f.eks. er det muligt at handle tusindevis af aktier og fonde på 36 børser verden over, så det er i den grad muligt at få diversificeret sin portefølje til lave minimumskurtager.

Der stilles ikke krav om, at der skal indsættes et bestemt beløb i forbindelse med åbning af en konto og sammenholdt med den lave kurtage er barriererne for at komme i gang derfor lav.

Det kan klart anbefales at afprøve en demoudgave af handelsplatformen, som kan tilgås helt uden at man skal lade sig registrere. Demoudgaven har enkelte begrænsninger i forhold til visse funktioner og datarettigheder, men giver et godt indtryk af hvordan platformen fungerer.

 

SaxoInvestor handelsplatformen med overblik over markederne.

 

Design og udgaver af handelsplatformen

Det er muligt at tilgå SaxoInvestor via en webbaseret løsning samt via mobil, iPad, tablet osv. De enkelte udgaver af platformen er responsive, hvilket betyder, at de har samme indhold over alle enheder, og at visningen tilpasses det enkelte device. Det er smart fordi det betyder, at man ikke skal vænne sig til forskellige udgaver af platformen, hvis man anvender forskellige devices. Det er muligt at downloade platformen som app til både Android og iOS (Apple).

Handelsplatformen er naturligvis på dansk, dog er visse af de udenlandske nyheder og beskrivelser af udenlandske selskaber ofte på engelsk. Designet på platformen er holdt i neutrale lyse farver og er nem at navigere rundt i. Designet er fastlåst, hvilket gør, at man ikke har mulighed for at tilpasse den til ens særlige behov. Det skyldes givetvis, at man ønsker en så simpel platform som muligt, men enkelte investorer vil muligvis ikke bryde sig om disse manglende tilpasningsmuligheder. Det er dog muligt at tilpasse en Favoritliste med de værdipapirer, man følger ekstra meget med i. Desværre er det kun muligt at have en enkelt liste, hvilket bestemt ikke er optimalt for alle investorer.  Lad os håbe, at dette laves om senere. Heldigvis har man som kunde automatisk også adgang til Saxo Banks øvrige handelsplatforme, hvis man ønsker bedre muligheder for personlig tilpasning og lidt mere avancerede grafpakker og handelsværktøjer.

Meld dig ind hos Invested.dk og få gratis undervisning i aktiehandel hver uge Meld mig ind

Sammenlignet med de handelsplatforme Saxo Bank ellers udbyder, er det tydeligt, at banken vil noget helt andet med denne platform. Den er skræddersyet til den traditionelle investor, som gerne vil tage magten tilbage over egne investeringer. Og helst så nemt som muligt. Således mødes man, når man tilgår handelsplatformen, alene af to hovedfaner – Min konto og Markeder. Hvor Min konto indeholder oplysninger om ens portefølje, indeholder Markeder oplysninger om markedet og de produkter man kan handle.

I forhold til at følge med i udviklingen på ens portefølje, tilbyder platformen nogle interessante visuelle værktøjer. Dette krydres med relevant markedsinformation om de enkelte aktier og selskabsspecifikke nyheder. Platformen indeholder også forskellige inspirationskilder. Særlig informativt er en Temasektion, som indeholder beskrivelser af særlig aktuelle og hotte investeringsområder, som derfor ændrer sig over tid. De enkelte temaer er beskrevet nærmere af Saxo Banks mange dygtige og vidende analytikere og specialister i form af videoer og baggrundsartikler. Temaområderne linker også en videre til relevante enkeltaktier, som opererer inden for det enkelte tema, og som man derfor kan overveje at investere i.

Læs mere nedenfor om disse værktøjer samt om de øvrige muligheder på platformen og se evt. vore video.

Sådan kommer du enkelt i gang hos SaxoInvestor

Følgende video viser, hvordan du nemt kan foretage din første handel, der både er billig og snusfornuftig. Det handler om at købe ind i den fond (ETF), der kaldes iShares MSCI World med tickerkoden IQQW, der følger det såkaldte verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. IQQW kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

Opret mig på SaxoInvestor

Mobilapp (iOS og Android)

Mobiludgaven af platformen, som kan downloaded til iOS og Android er som tidligere nævnt magen til den webbaserede løsning, men naturligvis tilpasset mobilformatet. Man kan således få adgang til nøjagtig samme information, som i den webaserede udgave, og det er meget nemt at foretage handler på mobilen eller tjekke, hvordan dagsformen på ens portefølje er. Grundet det simple og overskuelige layout, man har valgt, fungerer det rigtig godt og umiddelbart virker det heller ikke småt og gnidret, men alt efter størrelsen på ens smartphone, kan dette naturligvis være individuelt.

Mobiludgaven af platformen er alt i alt et rigtig godt supplement til den webbaserede platform.

Købsvinduet er informativt f.eks. ift. omkostninger.

Handel

Handel foregår direkte på de enkelte børser og kan, hvis man på forhånd ved præcist, hvilket værdipapir man ønsker at handle, f.eks. foregå ved at bruge søgefeltet øverst til højre og skrive navnet på det værdipapir, man ønsker at handle (markeret med en lup).  Herefter vælger man papiret og trykker køb, hvorved et købsvindue fremkommer.

Det er herefter muligt at lægge enten en markedsordre ind, så man øjeblikkelig handler på den aktuelle pris i markedet (hvis den aktuelle mængde passer ens ordre), eller man kan lægge en limitordre ind på et bestemt kursniveau. Man kan til enhver tid se de omkostninger, der er forbundet med ordren samt den samlede kursværdi af ens ordre. Samtidig kan man se størrelsen på ens kontantindestående.

Under det lille “i” ud for de enkelte værdipapirer kan man finde en række interessante oplysninger om markedets åbningstid, kurtageniveauer, tick-størrelser mv. Når man har eksekveret sin handel, kan man efterfølgende lægge en stopordre ind, som bevirker, at man sælger sit værdipapir igen, hvis kursen skulle dykke til et nærmere fastsat niveau (på platformen kaldes denne ordretype Beskyt investering – Stop) eller man kan lægge en ordre ind om at sælge, hvis et givent kursniveau nås (på platformen Sælg over nuværende pris – Limit).

Man kan også under fanen Markeder og Aktier eksempelvis vælge Danske aktier, hvorved man i første omgang præsenteres for alle de største danske aktier enten i listeform eller som såkaldte kort. Man kan sortere aktierne efter forskellige kriterier. Såfremt aktierne vises som kort kan man se aktuel kurs, seneste kursudvikling samt klikke på en lille stjerne, som tilføjer aktien til ens favoritliste. Ønsker man at se nærmere på en specifik aktie, klikker man på kortet, hvorefter man for aktien kan se en kursgraf, afkast, selskabsspecifikke nyheder, regnskabstal samt information om selve aktien. Billedet nedenfor illustrerer dette for Danske Bank.

 

Produktbeskrivelse for en aktie. Her kan man se kursgraf, nyheder samt læse overordnet om selve selskabet.

 

Vil man i stedet kigge lidt nærmere på det store produktudbud, der tilbydes i SaxoInvestor, kan man i stedet under Markeder i toppen af websiden enten vælge det relevante produktmarked f.eks. aktier, fonde, ETF osv., eller hvis man gerne vil søge lidt inspiration, kan man i stedet klikke på knappen Investeringstema eller længere nede på Lav din egen søgning. De enkelte produktmarkeder er opdelt, så man let kan finde rundt og se de muligheder man har.

Videogennemgang af SaxoInvestor for invested.dk

Herunder kan du se en videogennemgang af SaxoInvestor. Videogennemgangen er en del af et webinar, der er afholdt hos invested.dk i begyndelsen af 2019, hvor SaxoInvestor-platformen netop var lanceret.

Inspiration til investering

Især temasektionen under fanen Markeder indeholder brugbar inspiration til, hvilke værdipapirer man kan overveje at investere i. I forhold til aktiemarkedet har Saxo Bank f.eks. udarbejdet korte videoer og artikler om de enkelte temaområder, som ligeledes indeholder specifikke aktier inden det enkelte område. ETF-markedet og de øvrige markeder er opbygget på tilsvarende vis, så det er let at finde inspiration og indsigt.

Temasektion for udvalgte temaer på aktiemarkedet.

 

Lav din egen søgning

Nederst på fanen Markeder kan man vælge Lav din egen skræddersyede søgning. Denne ganske nyttige funktion kan på forskellig vis anvendes til at søge på værdipapirer som opfylder diverse kriterier. Man kan f.eks. søge på lande, sektorer, markedsværdi, analytikerkonsensus mv.

Især de mange kriterier man kan vælge på kryds og tværs af lande og børser, gør denne søgefunktion meget anvendelig.

Min konto – porteføljeoverblik

Klikker man på Min konto får man en standardiseret oversigt over ens aktuelle beholdning af værdipapirer, kontantindestående, oplysninger om gevinst og tab på de enkelte værdipapirer i kroner og i procent, den forholdsmæssige andel af ens samlede portefølje mv. Oversigten viser også ens allokering fordelt på produkttyper, sektorer samt valutaeksponering. Man kan naturligvis klikke på de enkelte værdipapirer, man har i porteføljen for at se yderligere oplysninger ligesom man ude i højre side kan klikke på knappen Sælg, hvis man ønsker at sælge sin position eller evt. ændre allerede eksisterende ordrer på det enkelte værdipapir. Øverst til højre kan man via en kontomenu (vist som tre prikker) tilgå et indbetaling- og udbetalingsmodul samt få flere detaljerede oplysninger om ens konto, f.eks. de samlede omkostninger ved at lukke samtlige positioner mv.

 

Statusbillede på ens aktuelle portefølje.

Under Historiske afkast til højre i toppen findes en smart feature, hvorved man på forskellig vis kan se ens historiske afkast. Via en slider øverst på siden kan man vælge en given periode, som man gerne vil se afkastet for. Tal for udbytter, omkostninger, samlet gevinst og tab samt afkast i pct. tilpasses løbende den tidsperiode man vælger ligesom udviklingen samtidig vises grafisk. Det er en meget informativ feature, som faktisk indeholder endnu mere end det samlede afkast, idet man samtidig neden for på skærmen kan se, hvordan udviklingen i de enkelte aktiver, har været i den valgte tidsperiode. Se eksempel på dette nedenfor.

 

Når man flytter på slideren øverst, tilpasses udviklingen nedenfor samtidigt. Det giver et super overblik over de enkelte aktiers udvikling.

 

Herudover er det muligt at trække en lang række interessante rapporter vedrørende ens handelsstatistik, kontobevægelser, udbytteoversigt, porteføljeresultat mv. Især rapporten, som viser ens porteføljeresultat for en given periode indeholder meget nyttig information, så man f.eks. let kan få overblik over hvilke værdipapirer, som har klaret sig hhv. bedst og dårligst i perioden.

Forvaltede porteføljer

Under fanen Markeder, kan man finde oplysninger om de forvaltede porteføljer, som Saxo Bank tilbyder. Der tilbydes for nærværende ETF porteføljer samt et par aktieporteføljer. Man skal minimum investere 50.000 DKK for at være med i en ETF portefølje, mens man skal investere hhv. 30.000 USD eller EUR i de to aktieporteføljer. Man kan læse mere om indhold, priser og historisk afkast her.

Produktudbud

SaxoInvestor platformen tilbydes som nævnt handel i tusindevis af produkter fordelt på aktier, fonde (danske og udenlandske investeringsforeninger), ETF´er (Exchange Traded Funds) samt obligationer.

Det er muligt at handle hele 19.000 forskellige aktier fordelt på 36 børser og mere end 3.000 forskellige ETF´er og danske og internationale investeringsforeninger/fonde. Herudover er det muligt at handle tusindevis af forskellige obligationer fra hele verden.

Det er for nærværende ikke muligt at handle værdipapirer med pensionsmidler via SaxoInvestor. Til gengæld er det muligt at åbne en skattebegunstiget aktiesparekonto, hvorved man slipper med at skulle betale 17% i skat om året (i stedet for de sædvanlige 27% man betaler i aktieindkomst op til et vist beløb).  Og eftersom man ikke opkræves minimumskurtage for de fleste handler, jf. nedenfor, vil man let kunne opnå en god spredning for lave omkostninger. Læs mere om aktiesparekontoen her.

Tryk her for at se mere om produktudbuddet.

Priser

Generelt opererer Saxo Bank med lave minimumskurtager for handel med aktier, investeringsforeninger og ETF’er for mange interessante lande, hvilket gør, at Saxo Bank placerer sig som den billigste på markedet i en lang række tilfælde. Det drejer om børserne i Danmark, Sverige, Norge, Finland, USA, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Spanien, Schweitz, Holland, Belgien, Hong Kong og Australien. Minimumskurtagen for f.eks. danske aktier er 0,1% eller 14 DKK, hvis der f.eks. er tale om danske aktier. Er man Premium eller VIP kunde skal man ikke betale minimumskurtage på de nævnte børser. Ved handel på børser i andre lande end de nævnte, skal man betale minimumskurtage på typisk 12 EUR. Saxo Bank opkræver ikke de typiske VP-gebyrer eller andre gebyrer, som ved handel hos mange af de traditionelle banker godt kan løbe op, ikke mindst når der er tale om handel med udenlandske værdipapirer.

Saxo Bank opererer til en vis grad med graduerede priser og vilkår fordelt på tre forskellige kundetyper – Classic, Premium og VIP. Princippet er, at jo mere aktivt man handler, jo bedre priser får man. Der er dog primært handel med nordiske og amerikanske aktier, som bliver billigere at handle.

Man indplaceres typisk i første omgang i kategorien Classic alt efter størrelsen af ens indskud. Herefter er man nødt til at handle sig op til den bedste kategori, hvis man ønsker at opnå de laveste priser. Igennem kundeloyalitetsprogrammet Saxo Rewards reguleres det, hvordan man opnår de laveste priser, hvilket sker ved at man optjener points for foretagne handler og for sit løbende indestående (AuM, Assets under Management). Pointene opgøres løbende over de seneste tre måneder samt den indeværende måned, hvorfor man fortløbende skal kunne leve op til den krævede handelsaktivitet, hvis man ønsker at forblive i en given kategori. Lever man ikke op til dette, får man efterfølgende et år til atter at leve op til kriterierne. Læs mere om de generelle vilkår for Saxo Rewards her og mere specifikt om hvor mange point en given handel giver her. Generelt kan man sige, at det kræver en hel del handelsaktivitet for at kvalificere sig til den bedste kategori.

Er man Classic kunde er kurtagesatsen 0,1% for handel med de nordiske og amerikanske aktier mv. Minimumskurtagen for danske aktier er 14 DKK mens det er 3 USD for amerikanske aktier. Øvrige aktier og ETF´er koster typisk ligeledes 0,1% i kurtage, enkelte børser noget mere. Her kan minimumskurtagen variere en del. Obligationer koster typisk 0,2% i minimumskurtage dog min. 80 EUR.

For at komme i næste kategori, Premium, kræves et vist vedvarende handelsomfang. Kurtagesatsen er 0,07% for handel med de nordiske og amerikanske aktier mv. uden betaling af minumumskurtage for en lang række børser. Øvrige priser er stort set det samme, som hvis man er Classic kunde.

Den højeste kategori, VIP, kræver at man har et stort handelsomfang eller stort indestående på sin konto. Kurtagesatsen er 0,035% for handel med nordiske aktier og 0,05% for amerikanske aktier. Man opkræves ikke minimumskurtage på en del børser. Øvrige priser er stort set det samme, som hvis man er Classic kunde.

Ønsker man realtidskurser kræver det tilmelding til de enkelte børser. Handel på de tre nordiske Nasdaq-OMX børser (Danmark, Sverige og Finland) koster f.eks. samlet et månedligt gebyr på 7 EUR for Level 1 priser. Foretager man 4 aktiehandler pr. måned, bliver man godskrevet gebyret. Priserne på de øvrige børser varierer i pris. Se den samlede prisliste for realtidsdata her.

Saxo Bank opkræver ikke længere gebyrer for inaktivitet.

Ved handel med værdipapirer i udenlandsk valuta, vil man som Classic kunde blive pålagt et valutavekslingsgebyr på 0,5% af det samlede handelsbeløb. Er man Premium eller VIP kunde er gebyret 0,25%. Handler man udenlandske aktier regelmæssigt for et vist beløb, kan det anbefales at åbne en underkonto i den pågældende valuta, hvorved man undgår at skulle betale valutavekslingsgebyr ved hver eneste handel. Det gøres let via SaxoInvestor ved oppe i højre hjørne at klikke på Kontakt Support og derefter vælge den eller relevante valuta under Anmodning om underkonto. Desværre er det ikke muligt at åbne en underkonto i udenlandsk valuta, hvis man handler igennem en aktiesparekonto.

En samlet prisliste kan ses her.

Kundeservice

Saxo Bank tilbyder inden for normal åbningstid kundeservice på dansk, hvor man kan forvente hurtige svar pr. telefon eller pr. email. På ydertidspunkterne af døgnet kan man blive betjent af engelsksproget personale.

Åbning af konto

Åbning af en konto kræver som nævnt ikke noget minimumsindskud og man kan åbne en konto ved hjælp af NemID, hvilket gør identifikationsdelen meget smidig. Man kan overføre penge til sin konto ved bankoverførsel eller med debit/kreditkort. I den sammenhæng er det er vigtigt, at man overfører fra en konto (eller et kreditkort) i samme navn som kontoen i Saxo Bank, idet pengene ellers afvises af banken. Anvender man kreditkort skal man være opmærksom på, at udbyderen af kortet typisk opkræver et gebyr for overførslen.

Meld dig ind hos Invested.dk og få gratis undervisning i aktiehandel hver uge Meld mig ind

Indberetning til SKAT

I kraft af at Saxo Bank er et dansk baseret pengeinstitut indberettes al ens handel automatisk til SKAT. Aktier og lignende værdipapirer indberettes handel for handel, hvorved de hos SKAT optræder i ens elektroniske skattemappe, som benævnes ”Aktier og investeringsbeviser”. Ofte vil systemet herefter kunne beregne den aktieindkomst eller evt. kapitalindkomst, man skal beskattes af det pågældende år, men systemet er ikke fejlfrit. Det er ydermere ens eget ansvar at sørge for at kontrollere resultaterne, og sørge for at påføre det korrekte nettoresultat på selvangivelsen.

Sikkerhed

Saxo Bank er et veletableret dansk pengeinstitut under tilsyn af det danske Finanstilsyn. At Saxo Bank er et dansk pengeinstitut, medfører bl.a. i en eventuel konkurssituation, at ens kontante indestående er dækket af den danske indskydergarantifond (Garantiformuen) med op til 100.000 EUR. Endvidere betyder det, at de af kundernes værdipapirer, som er registreret i Værdipapircentralen, som hovedregel ikke vil blive påvirket af en sådan situation. Disse værdipapirer opbevares i et VP-depot i kundens navn, og vil derfor blive returneret til kunden. I de tilfælde banken ikke kan returnere værdipapirer, der opbevares i depot eller forvaltes, dækker Garantiformuen med op til 20.000 EUR pr. kunde på linje med andre danske pengeinstitutter.

Konklusion

SaxoInvestor er skræddersyet til de investorer, som ønsker at tage ansvar for egne investeringer på bedste vis via en simpel, billig og informativ handelsplatform. Det kan klart anbefales at prøve en demoudgave af, som kan tilgås helt uden at man skal lade sig registrere.

Der stilles ikke krav om, at man minimum skal indsætte et vist beløb og sammenholdt med at banken ikke opkræver minimumskurtage ved handel på en lang række markeder (dog skal man mindst handle for ca. 1.000 DKK, hvis der f.eks. er tale om danske værdipapirer), er det meget let at komme i gang, også for mindre beløb eksempelvis med den skattebegunstigede aktiesparekonto. Selve oprettelsesproceduren med nem-id medvirker også til, at smidigøre processen. Så hvis du gerne vil tage ansvaret for dine egne investeringer og spare penge på både kurtagen og gebyrerne, bør du klart overveje at åbne en konto hos Saxo Bank frem for at benytte en typisk noget dyrere og knap så dynamisk handelsplatform, som de traditionelle banker ofte tilbyder.

Opret mig på SaxoInvestor

Invested.dk modtager i visse tilfælde kommission og/eller betaling for annoncering fra Saxo Bank og andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Invested.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides og det bedste indhold om investering.


Se vores flotte aktie-afkast på eToro

Corona-krisen har rusket godt og grundigt i aktierne i de seneste måneder, men for medejer af invested.dk, Christian Jain Kongsted, har stormen i aktiemarkederne kun føltes som en let brise.

I hvert fald, hvis man kigger på Christians portefølje, der tilmed er mulig at kopiere via handelsplatformen eToro.

Christians profil-navn hos eToro

Christian har lavet tocifrede afkast hver eneste år siden 2017, og imens markedet kollapsede i februar/marts med samlet fald på -16% i den ene måned og -9% i den efterfølgende, så korrigerede Christians portfølje kun med henholdsvis -2,26% i februar og -4,07% i marts. I skrivende stund har Christians portefølje oven i købet i klaret sig rigtig godt igennem corona-krisen, i de tre sidste måneder. Porteføljen ligger i perioden i et lille plus på 0,22%, mens det amerikanske SP500-indeks er ca. -6% nede for året.

Christians store styrke ligger i et skarpt blik for de store amerikanske IT-giganter. En viden, han også har delt i Millionærklubben på det daværende Radio24/7.

Netop IT-aktierne er steget kraftigt i de sidste mange år, og selvom de også faldt under panikken i begyndelsen af corona-krisen, fandt investorerne hurtigt ud af, at IT-virksomhederne samtidig var en del af løsningen på krisen. Virksomhederne stod nemlig klar med online-shopping, online-betaling, online-møder, crowd-tilbud og løsninger for IT-sikkerhed, imens land efter land lukkede ned, og hele verdens befolkning skjulte sig indendøre.

Samtidig sørgede Christian Jain Kongsted for at hedge hele sin portefølje med et par short-kontrakter i de store indekser. På den måde udlignede Christian tabene i de traditionalle aktier på de tidspunkter, hvor markedet faldt.

Du kan se hele Christian portefølje på eToro, hvor du også nemt kan kopiere alle hans handler automatisk. Christians investornavn er CPHequities, og som tilmeldt hos eToro søger du blot på hans profil og trykker dernæst på ”copy”. På den måde kan du vælge, hvor stort et beløb, du ønsker at afsætte til at kopiere Christians portefølje. Se evt. nedenstående video.

Ligesom ved alt anden investering, er det naturligvis også forbundet med risiko at kopiere Christian. Historisk afkast siger ikke nødvendigvis noget om fremtidig afkast, men foreløbig har Christian haft et afkast på 23,4% i 2017, 26,1% i 2018, 10,3% i 2019 og i år er han i skrivende stund i plus med 0,5% – det vel at mærke i et år, hvor de fleste andre porteføljer er i stor minus. Når man bliver kopieret på eToro, får man en mindre betaling for hver følger. Dette bliver betalt af eToro. Det kan man læse mere om hos eToro.

 


Professionel investor: I bedste fald går markedet sidelæns

Det danske trader og investor Peter Arendt fra minagro.dk har med stor præcision kaldt tidligere kriser – både i aktiemarkedet generelt, samt i enkeltaktier.

Lige nu ser Peter Arendt meget stor usikkerhed i aktiemarkedet, og han tror ikke på, at vi står foran en stor aktiefest.

”Jeg ser simpelthen ikke en reel mulighed for, at vi får en ny aktiefest lige nu og her, der er simpelthen for mange faktorer, der signalerer ar vi vi stadig står i en krisesituation,” sagde Peter Arendt under et live webinar hos invested.dk den 23. april. (Se uddrag nederst)

”I bedste fald ser vi et aktiemarked, der konsoliderer i store bevægelser sidelæns i lang tid. Men jer ser en overvejende sandsynlighed for, at aktiemarkedet skal ned igen fra nuværende niveau”.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

Hvis man allerede er stort eksponeret i aktiemarkedet, er der, ifølge Arendt, god grund til at overveje, hvor meget man kan tåle at tabe.

”Man skal gøre op med sig selv, hvad man er villig til at tabe i kroner og ører. Vi står i en eget usikker situation, og det er i hvert fald ikke tidspunktet til at gå all-in i aktier nu og her”

Det betyder dog ikke, at alt er skidt, for der kan sagtens være gode aktier imellem undestreger Peter Arendt, der for eksempel nævner Ambu-aktien som en mulighed.

”Der vil være aktier, der kan stige, og der er sikkert også aktier, du allerede har i porteføljen, der vil stige fint i de næste par år”.

Se en lille del af webinaret med Peter Arendt herunder. Du kan se lignende live webinarer hver med børseksperter hver uge hos invested.dk – det er gratis.

Det er muligt at få personlig sparring og gennemgang af sine aktieportefølje med Peter Arendt her.


Kom hurtigt i gang med investering. Sådan gør du.

Måske hører du af og til i medierne, at aktiemarkedet stiger hurtigt og kraftigt? Når man læser den slags nyheder, er det naturligt at ærgre sig, hvis man ikke selv ejer aktier.

Denne artikel er til dig, der gerne vil hurtigt og snusfornuftigt ind i aktiemarkedet, men endnu ikke har taget springet. Vi beskæftiger os ikke med, om det lige nu er klogt at gå ind i markedet. Det skal du desværre selv tage stilling til. Men heldigvis er det sådan, at aktiemarkedet generelt stiger 8% om året i gennemsnit. Sådan har det i hvert fald været i de sidste 100 år.

For at kunne handle billigt og sikkert, skal du vælge en handelsplatform, der har licens og som er dedikeret til aktier. Du kan godt handle igennem din bank. Men det er oftest ikke særlig billigt.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

Sådan vælger du handelsplatform

I denne artikel har vi fokus på to handelsplatforme. Nemlig handelsplatformen eToro og handelsplatformen Saxo Investor. Hver handelsplatform har sine egne fordele og særkender.

eToro: International handelsplatform med licens i EU og Danmark. Platformen er overskuelig, samtidig med, at den også har nogle helt unikke features. For eksempel kan du lade erfarne investorer styre din portefølje, hvis du ønsker det. Du kan naturligvis også handle aktier helt selv. eToro kræver ingen kurtage eller overnight gebyrer på de fleste aktier, så handelsplatformen er særdeles konkurrencedygtig på prisen. Læs vores anmeldelse af eToro.

Saxo Investor: Dansk handelsplatform under Saxo Bank med livens i EU og Danmark. Platformen er overskuelig at bruge, og der er ingen ingen minimumskurtage og ingen depotgebyrer. Hvis du senere bliver en mere erfaren investor, kan du med samme brugerprofil også bruge Saxo Trader og Saxo Trader Pro, hvor du kan handle meget avancerede produkter, hvis du ønsker det. Saxos platforme tilbyder titusindvis af forskellige aktier og værdipapirer, du kan investere i. Læs vores anmeldelse af Saxo Investor.

Begge platform er gode, så du vælger blot een af dem.

Det er ikke så svært at komme i gang med investering

Når du har valgt enten handelsplatforme eToro eller Saxo Investor trykker du på “bliv kunde” eller “join now”, og så skal du udfylde en række oplysninger om dig selv. Senere skal du også indsende ID-papirer. Det er præcis på samme måde, som hvis du skal være kunde i en traditionel bank. Handelsplatformen skal naturligvis vide, hvem du er.

Du kan med det samme indsætte penge på din konto. Som regel kan du bruge dit Visa-kort eller dit Mastercard til at overføre penge til handelsplatformen. Det kan ske med det samme, og pengene står nu på din handelskonto, hvor du kan bruge dem til at købe aktier for. Det er dine penge, og de er først investeret, når du rent faktisk køber en aktie. Hvis du fortryder det hele igen, kan du bare overføre pengene tilbage til din bankkonto. Det er dog sjovest at overføre dem tilbage, hvis du først har købt en aktie og måske ligefrem har tjent penge, så du kan overføre et større beløb tilbage til din bank, end det du i første omgang overførte.

Sådan køber du en aktie

Det lyder måske indviklet at købe en aktie, men det er det egentlig ikke. Det er altid klogt at starte med et mindre beløb, så man lige får følelsen af, hvad det vil sige at købe en aktie. Lad os sige, at du ønsker at købe aktier i den danske vindmølleproducent Vestas.

Du åbner nu din handelsplatform – for eksempel eToro eller Saxo Investor. Oftest er det nemmest at bruge søgefeltet i handelsplatformen, når du skal finde en aktie. På begge handelsplatforme er søgefeltet angivet med et forstørrelsesglas-symbol.

Du indtaster nu navnet “Vestas” i søgefeltet eller børsforkortelsen for Vestas, der er VWS. Hvis du får flere resultater op i søgefeltet, skal du vælge den, der handles på den københavnske fondsbørs og derfor er noteret med navnet “NASDAQ OMX Copenhagen”. Måske er der ligefrem et lille dansk flag ved navnet også.

Når du har fundet aktien, trykker du simpelthen bare på navnet, altså Vestas. Nu skal du til at købe selve aktien, og det foregår lidt forskelligt på henholdsvis eToro og hos SaxoInvestor.

Du kan se en video nederst her i artiklen, hvis du er i tvivl om, hvordan det hele fungerer i praksis.

Køb af Vestas igennem handelsplatformen eToro:

Handelsvinduet hos eToro som det ser ud, når du vil købe en Vestas-aktie

Når du har trykket dig frem til Vestas, finder du nu knappen “Trade” oppe i højre hjørne. Den trykker du på. Nu åbnes selve handelsvinduet, hvor du kan se en masse tal og knappen “Open trade”. Øverst i dette købsvindue, skal du sikre dig, at du har trykket på “buy”-feltet. Dernæst vælger du, hvor mange aktier, du ønsker at købe for. Dette tal er som regel angivet i dollars (USD). 1 dollars har typisk en værdi på mellem 6-7 danske kroner. Så hvis du vælger at købe Vestas-aktier for f.eks. 200 amerikanske dollars (USD, så skal du altså gange beløbet med 6-7 danske kroner for at få værdien. 200 USD svarer altså ca. til 1300 danske kroner i skrivende stund (marts 2020). 1300 danske kroner er et fint lille beløb af starte med. Inden du nu trykker på “Open trade” skal du blot sikre dig, at værdien “leverage” står på “X1”. Så er du nemlig sikker på, at du køber selve aktien.

Nu er du klar til at købe, trykker du simpelthen bare på “Open trade”. Første gang du køber, kommer der sandsynligvis nu et nyt vindue op, hvor eToro beder om din underskrift. Her kan du meget enkelt blot skrive under med din mus. Når det er gjort, trykker du dig videre og BUM! Nu har du købt aktier i Vestas.

Tillykke!

Hvis aktiekursen stiger i værdi, vil du også kunne se værdien af din investering stige. Og omvendt.

Aktier fra hele verden samt mulighed for gearing >>> Gå til Markets

Du kan også se en video nederst her i artiklen, hvis du er i tvivl om, hvordan køb fungerer i praksis.

Køb af Vestas igennem handelsplatformen Saxo Investor

Handelsvinduet som det ser ud hos Saxo Investor, når man vil købe Vestas-aktien

Når du har fundet frem til Vestas-aktien på Saxo Investor skal du lige sikre dig, at den handles på fondsbørsen i København kaldet NASDAQ OMX Copenhagen. Du skal også sikre dig, at du kan se det lille symbol kaldet “EQ” ved navnet. Det er en forkortelse for det engelske “equity”, der egentlig bare betyder aktie.

Du er nu klar til at købe ved at trykke på den blå knap med teksten “Køb”. Nu åbnes selve handelsvinduet, hvor du skal angive, hvor mange Vestas-aktier, du vil købe. I skrivende stund koster en Vestas-aktie 557 kroner, men den pris skifter naturligvis hele tiden, når kursen stiger og falder. Hvis du taster “2” i feltet “aktier”, så kan du se prisen for 2 aktier, hvilket i skrivende stund svarer til 1114 kroner. Før du køber aktien, skal du blot sikre dig, at du har valgt “Marked” ud fra feltet “Type”. Det betyder nemlig, at du køber til markedskurs.

Når du har sikret dig dette, trykker du blot på “køb” og BUM! Nu har du købt aktier i Vestas.

Tillykke!

Hvis aktiekursen stiger i værdi, vil du også kunne se værdien af din investering stige. Og omvendt.

Du kan også se en video nederst her i artiklen, hvis du er i tvivl om, hvordan køb fungerer i praksis.

Sådan køber du et helt aktieindeks på een gang

Normalt, når man handler med aktier, vælger man en virksomhed, som man har tillid til, og som man derfor vælger at satse på i forhold til en fremtidig værdistigning. For eksempel Vestas. Metoden kan give et højt afkast, men desværre er metoden også forbundet med relativ stor risiko, for hvem siger, at virksomheden har succes i fremtiden, og har du i virkeligheden som privatperson tilstrækkelig indsigt til at vurdere firmaets potentiale?

Et snusfornuftigt alternativ til køb af enkeltaktier er at købe en hel gruppe af aktier – på én gang. Det kan lade sig gøre ved hjælp af såkaldte ETF’er, der er en forkortelse for Exchange Traded Fonds. Det lyder måske dyrt og indviklet. Men det er det ikke. ETF’er kan også købes hos handelsplatformen eToro eller hos Saxo Investor, og du kan ofte købe dig ind for et par hundrede kroner.

Aktier fra hele verden samt mulighed for gearing >>> Gå til Markets

Hvis du for eksempel vil købe dig ind i nogle af verdens største aktieselskaber på een gang, så er det faktist muligt med den ETF, der MSCI World.

Hos eToro kan du finde den under navnet SWDA (iShares Cores MSCI World UCITS ETF) og hos Saxo Bank kan du lede efter IQQW, der dækker over næsten samme ETF. Begge dele er et papir, der følger verdensindekset MSCI World.

Du køber denne ETF på præcis samme måde, som du køber en aktie. Men forskellen er altså, at du med en sådan ETF køber en ganske lille bid af hver af verdens største og stærkeste selskaber på een gang, heriblandt Apple, Microsoft, Novo Nordisk, men også flere hundrede andre selskaber i USA, Europa og Asien.

Følgende video viser, hvordan du nemt kan foretage din første handel i et verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. ACWI kan for eksempel købes hos eToro og IQQW kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

>>> Åbn konto hos eToro

>>> Åbn konto hos Saxo Investor

 

Du kan dig ind i mange forskellige ETF’er og på den måde eksponere dig mod lande, sektorer eller industrier på een gang. Det kan du læse mere om i artiklen Passiv investering og ETF. Du kan også købe dig ind i de største danske aktier (i indekset C25) på samme måde. Det kan du læse mere om i artiklen om den danske ETF her.



Professionel investor: Pas på pengene lige nu i aktiemarkedet!

Professionel investor Peter Arendt fra minagro.dk ser bekymrende tegn i aktiekurserne i disse uger. I et interview med invested.dk i går, den 5. marts 2020, gennemgik han aktiekurserne ud fra såkaldt teknisk analyse. Du kan se hele video-interviewet i bunden af denne artikel.

Aktiemarkederne over det meste af verden er ramt hårdt i disse dage. De store fald er udløst af den såkaldte corona-virus, der har lukket industrien, service-sektoren og turismen over store dele af verden. Og meget tyder på, at den negative udvikling ikke er overstået endnu.

Hvis du vil lære mere om Peter Arendt og hans metoder, kan du booke en privat skypesession med ham her. Du kan også læse mere om, hvordan du kan investere i et faldende marked her.


Sådan kan du spekulere i faldende aktiekurser

Som investor er det faktisk muligt at drage nytte af fald i markedet ved såkaldt shorting. På den måde kan man beskytte sine igangværende positioner ved såkaldt hedging. Ellers simpelthen bare spekulere direkte i fald.

Følgende video produceret af daytrader.dk viser, hvordan du hurtigt kan komme i gang med shorting – eller spekulation i fald. Under videoen kan du læse en længere tekst, hvor shorting forklares og uddybes. Også i forhold til risiko.

Shorting hos eToro:

Gå til handelsplatformen eToro

Aktiemarkedet kommer ofte ind i perioder, hvor det er nervøst eller falder voldsomt. I den slags perioder vil en normal portefølje af værdipapirer typisk tabe i værdi.

Men sådan behøver det ikke at være.

Hvis du skal have succes som aktiv trader, er det nødvendigt at vide, hvordan du kan tjene penge i et faldende marked. Begrebet hedder ”shorting”, og det er et helt essentielt redskab i værktøjskassen for de fleste daytradere eller aktive spekulanter.

For at tjene penge i et faldende marked bruger man oftest såkaldte optioner, futures eller CFD-kontrakter. Den følgende video (nederst i artiklen) beskriver, hvordan du kan bruge CFD’er til såkaldt shorting på flere forskellige handelsplatforme. Det gælder for eksempel hos eToro.

CFD står for Contract For Difference eller på dansk differencekontrakt, og det er en kontrakt, der følger et underliggende aktiv (for eksempel en aktie) i forhold til værdistigning og værdifald. Kigger du f.eks. på en CFD, der afspejler aktiekursen for Vestas, vil du typisk nærmest ikke kunne se forskel på stigninger og fald på kursen for din CFD i forhold til kursen på aktien.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

En CFD har dog nogle fordele fremfor almindelige aktier, hvis du vil handle meget aktivt. For eksempel kan en CFD ”geares” eller ”shortes”, så du kan altså kan tjene penge i et faldende marked, men også så du kan ”forstørre” din indsats ved hjælp af et lån. I denne artikel beskriver vi dog kun, hvordan du kan ”shorte” en CFD og altså tjene penge, når markedet falder.

Lad os sige, at du vil spekulere i, at kursen på Vestas falder. I det tilfælde vil du logge ind på din handelsplatform (for eksempel eToro) og dernæst søge på Vestas.

Når du har valgt den, kan du simpelthen trykke på ”sælg”, selvom du på det tidspunkt endnu ikke ejer nogle papirer i Vestas. Din salgsordre betyder i dette tilfælde, at du ”shorter” vestas, og altså spekulerer i, at kursen vil falde.

Du kan gøre det samme med indekser, for eksempel S&P 500 eller DAX, hvor du altså på den måde spekulerer i, at det samlede aktiemarked vil falde. S&P 500 vil du typisk kunne finde som CFD under navnet US500 og DAX kaldes typisk ”Germany 30” som CFD.

En CFD-kontrakt indeholder en aftale mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftalekurs og en fremtidig markedskurs. Det lyder indviklet, men det er det egentlig ikke. Brokeren bag handelsplatformen klarer alt papirarbejdet, og som daytrader skal man blot trykke ”salg”, hvis man ønsker at spekulere i et faldende marked.

Hvis man er vant til almindelig aktiehandel, kan det måske være svært at forstå begrebet shortselling. Ved almindelig aktiehandel køber man jo typisk et antal aktier, og håber dernæst på, at det pågældende firma vil stige i værdi, så man senere kan sælge sin aktie med fortjeneste.

Sådan foregår det ikke, når man”sælger” eller ”shorter” markedet. Her skal man forestille sig, at man først låner et antal værdipapirer (det foregår typisk ved CFD-kontrakter). Når man har lånt dem, sælger man dem straks til det bedste bud. Dernæst håber man på, at kursen falder, hvorefter man køber aktierne tilbage igen – nu forhåbentlig til en billigere pris. Når det er gjort, afleverer man papirerne tilbage til den oprindelige ejer. Men med gevinst (Altså differencen mellem købsprisen og salgsprisen).

At “sælge markedet” svarer altså i princippet til at låne naboens græsslåmaskine og dernæst sælge den videre i håbet om, at prisen på græsslåmaskiner er faldet, inden den skal afleveres tilbage til naboen.

For at gøre det endnu mere konkret kan du forestille sig, at du rent faktisk går over til din nabo og spørger, om du må låne hans helt nye græsslåmaskine, for eksempel i to dage. Når du har lånt den, sælger du straks hans græsslåmaskine videre på Den Blå Avis, for eksempel til 5000 kroner.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

Hos eToro findes slet ikke aktier. Her er findes kun CFD. Samtidig er alle CFD’erne gearede. I dette tilfælde ses Vestas-aktien, der er gearet 1:5. Det vil sige, at din gevinst og dine evt. tab bliver forstørret 5 gange.

To dage senere er du heldig at se nøjagtigt samme type græsslåmaskine, men nu er den nedsat til 4000 kroner. Du køber græsslåmaskinen og afleverer den tilbage til naboen med ”tak for lån”. Naboen har fået græsslåmaskinen tilbage (eller i hvert fald en magen til), og du har selv i mellemtiden tjent 1000 kroner.

I forhold til CFD-handel skal man dog lægge til, at sælgeren er helt indforstået med, at du prøver at tjene penge på hans “græsslåmaskine”. Sælgeren er i denne forbindelse din handelsplatform, og de tager et lille gebyr for ordningen. Det er typisk i form af et spread (differencen mellem købspris og salgspris), der bliver taget i det øjeblik, du anskaffer din CFD, samt en lille rente, der skal betales hver nat.

På grund af denne rente, er det smartest kun at holde din CFD i et begrænset antal dage eller allerhøjest nogle få måneder. Hvis kursen er faldet i perioden, har du dog sandsynligvis nået at tjene en del på din CFD-handel, så gebyret ender med at have mindre betydning.

Ovenstående lyder måske indviklet, men det er det egentlig ikke. Det hele bliver klaret af din handelsplatform. Du skal bare vælge CFD, og dernæst trykke på ”sælg”. Når du skal af med kontrakten igen, skal du typisk trykke ”køb” eller ”luk” alt efter handelsplatform.

Hvis du vælger at geare dine handler, er det vigtigt, at du også sætter dig ind i dette. Det kan du f.eks. gøre via denne artikel.

VIDEOGENNEMGANG AF SHORTING

Sådan shorter du hos eToro:

Du kan åbne en konto hos eToro her.

eToro er en såkaldt multi-asset platform, der tilbyder investering i både traditionelle aktier, kryptoprodukter og CFD’er.

Vær opmærksom på, at CFD’er er komplekse instrumenter, der indebærer en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearingsmuligheden. 62% af private mister penge ved at handle CFD hos denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at risikere at miste dine penge.

Historisk afkast er ikke indikativ for fremtidige resultater.

Kryptovaluta er volatile produkter, der kan stige og falde over meget korte tidshorisonter, og derfor er de ikke egnede for alle investorer. Ud over som CFD’er, er kryptovaluta ikke reguleret, og er derfor ikke underlagt EU-regulerede rammer.


Passiv investering – guide til indeks og ETF

Såkaldt “passiv investering” er i hastig vækst. Med passiv investering lægger du typisk dine penge i en indeksfond, der på forhånd har besluttet, hvad fonden investerer i. For eksempel de største danske selskaber. Det betyder, at der ikke er en fondsforvalter, der af og til skifter værdipapirerne ud i fonden. Det har vist sig, at den slags passive indeksfonde ofte klarer sig bedre målt på afkast i forhold til de fonde, hvor en fondsforvalter af og til skifter ud i fonden. Samtidig er de passive fonde ofte en del billigere.

Passiv investering kan både være en god ide for nybegynderen, der gerne vil i gang med at investere egne midler. Men det kan også være egnet til den erfarne og langsigtede investor, som måske ikke har lyst til dagligt at følge med i hvordan enkelte aktier performer.

Mange – og især uerfarne investorer – har den opfattelse, at det hele tiden gælder om at finde den rigtige aktie (guldægget) der pludselig kan stige stige voldsomt i værdi og sikre ens afkast. Men som privat investor er det meget svært at finde de helt rigtige aktier, fordi man typisk har en begrænset viden om de enkelte selskaber.

Talrige undersøgelser viser, at det slet ikke kan betale sig at være drevet af tilfældige luner og hele tiden skifte sin portefølje ud. Hvis investorerne bare skifter deres aktier ud en enkelt gang om året, så vil deres afkast kun stige halvt så hurtigt sammenlignet med dem, der holder fast i de aktier, de nu engang har købt. Mange undersøgelser viser også, at aktive investeringsfonde, som har til formål at slå et givent benchmarkindeks, kun meget sjældent er i stand til at gøre dette over længere tidsperioder. Tager man så samtidig højde for at omkostningsniveauet typisk er noget højere end i de passive fonde, så vil passive fonde ofte sikre investoren det bedste afkast i sidste ende.

Forbrugerrådet Tænk har  estimeret, at en forskel på bare et enkelt procentpoint i omkostningerne på en investors samlede pensionsopsparing kan betyde, at man i runde tal skal blive hele fire år mere på arbejdsmarkedet for at opnå den samme pension.

Forbrugerrådet Tænk har også udarbejdet en gebyrberegner, hvor man kan finde ud af, hvor store beløb man reelt kan spare over tid. Man kan indtaste sine omkostninger, sin nuværende opsparing, sin løbende indbetaling, antal år osv. Det kan være skræmmende at se i kroner og ører, hvor meget en lille procent faktisk betyder i sidste ende.

Det uafhængige investeringsanalysefirma Morningstar har vurderet, at danskerne årligt betaler omkring 10 mia. kr. i løbende omkostninger til investeringsfonde, så der er virkelig tale om store beløb samlet set.

Aktier fra hele verden samt mulighed for gearing >>> Gå til Markets

De færreste aktieeksperter formår at slå markedet på den lange bane. Endnu værre ser det ud for private. Derfor er det ofte en god idé at købe en passiv indeksfond f.eks. en ETF.

Hvad er en passiv fond i forhold til en aktiv fond?

Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i dag i investeringsfonde, som forvaltes aktivt. Hovedformålet med aktiv forvaltning er at slå et givent benchmarkindeks. Det står i modsætning til de passive fonde, som alene har til formål at levere et afkast, som ligger så tæt på benchmarket som muligt. Udfordringen for en aktiv fond er, at det er forholdvist dyrt at skulle screene måske tusindevis af forskellige aktier, når man skal forsøge at spotte de rigtige aktier og markedets generelle retning. Er forvalteren dygtig og heldig nok kan det sagtens være, at fonden formår at slå markedet. Problemet er bare, at eksperterne oftest over tid ikke er i stand til at slå den generelle stigning i børsmarkedet, når de vælger aktier til deres fonde. Det vil sige, at du som investor betaler for noget, du faktisk ofte ikke ender med at få – nemlig et ordentligt afkast. Omkostningerne ligger nemlig fast en procentdel af din investering uanset hvor godt forvalterne klarer den.

I mange tilfælde kan det derfor bedre betale sig bare at investere i en passiv indeksfond. Her er aktierne valgt ud fra nogle passive og objektive kriterier – for eksempel, at fonden blot skal følge udviklingen i de største danske selskaber, uanset, hvad eksperterne mener om de enkelte aktier undervejs. En væsentlig grund til at danskernes formue primært er placeret i aktive investeringsfonde er, at bankerne ikke har noget incitament til at tilbyde investorerne passive fonde, især ETF´er. ETF´er betaler således ikke formidlingsprovision til den bank, hvor beviset ligger i depot. Det gør de aktive fonde i forholdvis høj grad. Typisk betaler de passive indeksbaserede investeringsforeninger også provision, men væsentlig mindre end de aktive. Det vil derfor være op til den enkelte investor selv at opsøge de passive indeksfonde medmindre investoren indhenter rådgivning fra en uafhængig investeringsrådgiver. Det koster oftest et pænt beløb, så har man mod, tid og lyst bør man selv gå i gang. En anden mulighed, som eventuelt også kan bruges som inspiration til at vælge de rette ETF´er er at gøre brug af de mange digitale investeringsrådgivere, der er kommet på markedet på det seneste. Det følgende afsnit handler netop om dette.

Digitale investeringsrådgivere – robotrådgivere

Hos den danske digitale investeringsrådgiver – eller robotrådgiver om man vil – Nord Investment, som har specialiseret sig i indeksbaseret ETF forvaltning, har man mulighed for at modtage et komplet porteføljeforslag på baggrund af svar på en række spørgsmål, som skal afdække den enkeltes risikoprofil, herunder tidshorisont og risikoevne. Når man har besvaret disse spørgsmål får man præsenteret et porteføljeforslag med specifikke ETF´er og en anbefalet procentvis fordeling. Med forslaget i hånden kan man kigge nærmere på de enkelte fonde, som fortrinsvist er fra iShares og evt. selv investere i dem. Man kan også vælge at blive kunde hos Nord Investment, som så klarer det praktiske for en og samtidig sørger for løbende rebalancering af portefølje. I virkeligheden er dette blot et ekstra omkostningslag, dog ikke voldsomt meget, så hvis man ikke har lyst til selv at ligge og rode med det, kan det bestemt være en mulighed. For at kunne bruge Nord Investment kræver det at man investerer min. 30.000 kr. De årlige omkostninger er ca. 0,77%.

Udover Nord Investment findes en lang række andre robotudgivere på markedet såsom Danske Banks June, Nordeas Nora, BankInvests Darwin og Sparindeks, hvor man også kan blive inspireret til valg af fonde. Sidstnævnte investerer udelukkende i danske indeksforeninger fra Sparinvest – Sparindeks. Læs mere om Sparindex robotten her.

Hos June kan man efter man har været igennem fastlæggelse af sin risikoprofil investere i fire forskellige fonde, som er såkaldte fund of funds, der investerer i en lang række ETF´er. Man kan b.la. downloade faktablade for de forskellige fonde og se de 10 største ETF placeringer i disse fonde, som også kan bruges til inspiration. Klik dig frem til de fire fonde her. Scroll ned ad siden og find dem under afsnittet “Junes fonde”. Ønsker man at gøre brug af Junes fonde kræver det en minimumsinvestering på bare 100 kr. De årlige omkostninger ligger ca. på 0,69%.

Forbrugerrådet Tænk – Penge har i februar 2019 udarbejdet en test af de forskellige robotrådgivere på det danske marked.

Hvad er passiv investering?

Ved passiv investering forstås investering i fonde, som har til formål at investere i et givent indeks og afspejle udviklingen i dette. Dvs. fondens formål er at give et afkast som ligger så tæt på det givne benchmarkindeks som muligt. Det kunne f.eks. være det brede amerikanske SP500 indeks, som omfatter de 500 største børsnoterede virksomheder i USA. Når man investerer i en fond investerer man således i en lille andel af de aktier, som indgår i det givne indeks. Fonden investerer passivt helt automatisk i de aktier, som indgår i indekset med de vægte de forskellige aktier har. Typisk vil fonden rebalancere måske 2 gange om året. Omkostningerne i fondene er typisk meget lave fordi man ikke skal aflønne dyre aktive kapitalforvaltere, som skal bruge tid og penge på at analysere om de skal købe den ene aktie fremfor den anden.

Passiv investering særligt via ETF’er er særdeles populært i USA, hvor markedsandelen for passive fonde udgør mere end 35% af de samlede midler under forvaltning og det spås, at markedsandelen i 2024 vil være mere end 50%. I Danmark er vi meget langt fra dette med en markedsandel for passive fonde på bare lidt over 7%, men andelen er også i Danmark hastigt stigende i takt med at flere og flere får øjnene op for, at det er langt billigere i forhold til aktive fonde og afkastet efter omkostninger derved generelt er højere. Ofte kræver det dog, at man selv har mod på at stå for investeringerne selvom der også er blevet lanceret løsninger, som kan hjælpe med dette mod en vis betaling.

Hvad er en indeksfond?

Som nævnt er en indeksfond en fond som passivt efterligner et indeks. Som investor i Danmark kan man investere i indeksfonde enten ved at købe investeringsbeviser i en dansk indeks-investeringsforening eller ved at købe et bevis i en udenlandsk indeks ETF. Begge fondstyper er børsnoterede. Enkelte investeringsforeninger kan dog være unoterede ligesom visse udenlandske fonde kan være det. Begrebet indeksfonde i denne artikel er således en samlet betegnelse for de passive indeksfonde, man som dansk investor har mulighed for at investere i.

Når man køber et bevis i en ETF eller investeringsforening bliver man en del af en stor gruppe af investorer, der er eksponeret mod den underliggende portefølje af værdipapirer, som fonden ejer. Det kan f.eks. være aktier, obligationer, råvarer eller andet. Værdien af beviserne afhænger af værdiændringer i porteføljen og fondens omkostninger. Såfremt de underliggende værdipapirer stiger i værdi, bliver fondsbeviset tilsvarende mere værd – og omvendt, hvis værdipapirerne falder i værdi.

Indeksfonde følger en investeringsstrategi, hvor den underliggende portefølje alene forsøger at spejle afkastet på et bestemt benchmark, f.eks. det amerikanske S&P 500-indeks. En indeksfond vil derfor som udgangspunkt eje de samme værdipapirer, som indgår i benchmarkindekset. Udgør en aktie f.eks. 5 pct. af det valgte benchmark, vil ETF’en som udgangspunkt placere 5 pct. af sin formue i samme aktie. Visse indeksfonde især ETF´er køber ikke nødvendigvis alle de underliggende værdipapirer i benchmarkindekset. I nogle tilfælde købes blot en større andel og i andre tilfælde igen køber de enkelte fonde slet ikke værdipapirerne direkte, idet de i stedet køber et finansielt derivat kaldet en swap. Læs mere om dette nedenfor.

 

Hvad er en indeks-investeringsforening?

Ved en indeks-investeringsforening forstås en dansk investeringsforening, som tilbyder passiv investering. Selvom de årlige omkostninger er lave sammenlignet med aktive investeringsforeninger er de typisk lidt højere end ved investering i de udenlandske ETF´er. Ofte kan de udenlandske ETF´er være dyrere at handle i form af kurtage og vekselomkostninger, og i enkelte tilfælde kan man risikere at blive ramt af dobbeltbeskatning af udbetalt udbytte. Danske investeringsforeninger har også problematikken med dobbeltbeskatning af udbytte, men Danmark har indgået overenskomster med mange lande, som til dels forhindrer dette. Hvad angår de udenlandske vil dette bl.a. afhænge af hvor fondene er hjemmehørende. Mange er hjemmehørende i Luxemborg og Irland, som formentlig vil være blandt de bedste i forhold til udbytteskat at investere i.

Over de seneste år er udbuddet af danske investeringsforeninger, som tilbyder prisbillige passive indeksfonde steget. Den største udbyder, Sparinvest – Sparindeks, udbyder 20 forskellige indeksfonde. Danske Invest tilbyder ligeledes et pænt antal indeksfonde inden for de fleste regioner i verden. Endvidere tilbyder Storebrand to indeksfonde med lave årlige omkostninger.

Aktier fra hele verden samt mulighed for shorting >>> Brug Markets

Hvad er en ETF?

En ETF – Exchange Traded Fund er, som navnet angiver, en børsnoteret investeringsfond, hvis beviser er optaget til handel på en børs. De handles derfor ligesom aktier til den til enhver tid gældende markedspris i løbet af en handelsdag, så længe der er købere og sælgere i markedet.

Navnene på de enkelte fonde kan ved første blik godt virke forholdsvis uoverskuelige. Fondene har typisk ganske lange navne, som dog hjælper gevaldigt i forhold til at finde ud af, hvad man præcist investerer i. Et godt eksempel på dette kunne være fonden iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc). Udbyderens navn er iShares. Det er verdens største kapitalforvalter, Blackrock, som står bag iShares brandet. Det næste i fondsnavnet er det af fonden valgte benchmarkindeks – MSCI World, dvs. verdensindekset. Betegnelse “UCITS ETF” informerer om, at der er tale om en EU baseret fond, der lever op til bestemte regler, jf. nærmere nedenfor. Navnet på denne fond afslører endvidere at fonden er hedged til EUR, dvs. den er valutakurssikret mod USD, som er den valuta fondens værdipapirer er denominieret i. “Acc” er en forkortelse for Accumulating, hvilket betyder, at fonden er akkumulerende og således ikke løbende udlodder fx udbytter fra værdipapirer i fonden, men i stedet reinvesterer disse. De fleste fonde findes som regel både i en akkumulerende udgave og en udbyttebetalende udgave. Sidstnævnte indeholder typisk betegnelser DIST, hvilket er en forkortelse for distribution, dvs. udlodning/udbytte.

De enkelte fonde kan heldigvis entydigt identificeres ved en fondskode (ISIN), som man kan bruge til at finde fonden på sin handelsplatform. De fleste ETF´er er børsnoteret på flere børser i EU eller England. Langt de fleste er noterede på den tyske børs, Deutsche Börse, XETRA, hvor de handles i euro. Det kan generelt anbefales, at købe de fleste af fondene her, idet man typisk er sikret mest mulig likviditet og dermed de laveste spreads, når man handler. Fondene har udover en fondskode også et tickernavn, som entydigt identificerer den enkelte fond og hvor fonden er noteret. Den ovenfor nævnte fond kan eksempelvis handles på den tyske børs med tickerkoden IBCH. Denne kode man indtaste i en søgefunktion på sin handelsplatform, hvorefter den pågældende fond gerne skulle dukke op.

 

Key Investor Information (KIID) – Central investorinformation
Når man har fundet en ETF, som man gerne vil kigge nærmere på, bør man læse fondens centrale investorinformation. Det er et standardiseret dokument på to sider, hvor der nærmere redegøres for den enkelte fond fx fondens benchmarksindeks, fondens struktur, udbyttepolitik, årlige omkostninger og historisk afkast. Som en del af de historiske afkast vises også benchmarkindeksets afkast, så man tilbage i tid kan se hvordan fonden har klaret sig i forhold til dette. Her er det væsentligt at det ligger så tæt på som muligt, dvs. at fondens såkaldte tracking error er lav.

 

Fysisk eller syntetisk replicering
Idet formålet med en ETF er at levere et afkast på en forudbestemt portefølje af værdipapirer (som indgår i fondens benchmarkindeks), er ETF´naturligvis nødt til at være eksponeret mod netop den valgte portefølje. Den tekniske måde en ETF gør dette, kalder man replicering. Det kan enten ske ved, at ETF’en ejer værdipapirerne i den pågældende portefølje, dvs. fysisk eksponering (replicering), eller ved, at ETF’en indgår én eller flere derivatkontrakter (swaps), som svarer til den ønskede eksponering. Dette kaldes syntetisk eksponering (replicering). I sidstnævnte tilfælde giver derivatkontrakterne en værdiansættelse, der svarer til den ønskede portefølje, uden at ETF’en ejer værdipapirerne. I kraft af at fonden indgår disse kontrakter løber fonden en vis modpartrisiko, hvis modparten skulle gå konkurs. Såfremt ETF´en er godkendt af EU efter den såkaldte UCITS standard (se nedenfor), vil denne risiko stort set ikke eksistere, idet fonden efter disse regler skal sørge for at der stilles sikkerhed for de indgåede swaps.

 

Led efter fonde med UCITS i navnet
For at opnå mest mulig investorsikkerhed, jf. også ovenstående afsnit om fysisk eller syntetisk replicering, bør man lede efter de ETF´er, som i navnet indeholder ordet UCITS. Disse  ETF’er er underlagt den europæiske lovgivning kaldet UCITS-direktiverne, som er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS godkendte ETF’er er registreret i et EU-land og er underlagt samme krav til bl.a. investorbeskyttelse, likviditetsstyring og spredning af porteføljen som traditionelle europæiske investeringsforeninger, herunder også danske investeringsbeviser. Man kan altså som investor let genkende en UCITS ETF ved, at ordnet ”UCITS” indgår i navnet på ETF’en f.eks. ”iShares MSCI World UCITS ETF”.

 

Udbydere af ETF´er
En metode til at finde ETF´er er naturligvis at finde de største ETF udbydere og så kigge nærmere på deres respektive hjemmesider. Det kunne f.eks. være Blackrocks iShares, DWS’ Xtrackers, SPDR, Invesco, Vanguard, Xact m.fl.

En af de udbydere man næppe kan komme udenom er verdens største kapitalforvalter, Blackrock, som står bag knap 370 iShares ETF´er. De årlige omkostninger er typisk meget lave eksempelvis udgør de bare 0,07% for fonden iShares Core SP500 UCITS ETF, der investerer i det brede amerikanske SP500 indeks. Samtidig er fondene typisk kæmpestore og meget likvide med ganske små spreads til følge. Det gør det billigt at komme ind og ud af fondene.

En anden stor udbyder er Xtrackers, som forvaltes af DWS, der er ejet af Deutsche Bank m.fl.. Denne udbyder er den næststørste i Europa og har mere end 170 indeksbaserede ETF´er i produktpaletten. De årlige omkostninger er også her meget lave.

Amerikanske Vanguard, som er den allestørste spiller på ETF markedet i USA, har særligt gennem de seneste par år også udstedt en lang række fonde på det europæiske marked. Hos Vanguard er de årlige omkostninger også helt i bund.

På de hjemlige breddegrader findes bl.a. Xact Kapitalförvaltning, som den svenske bank Handelsbanken står bag. Xact er især stærk på de nordiske markeder og lancerede i 2019 den første danske ETF, som så reelt er svensk, men den er i børsnoteret i danske kroner på Nasdaq Copenhagen. De årlige omkostninger er 0,2%. Læs mere om det danske ETF nedenfor.

Hvordan køber man en ETF eller indeksfond?

Man kan købe en ETF eller indeksfond igennem sin egen bank eller igennem en dedikeret handelsplatform. Det foregår på samme måde, som når man handler aktier. Handler man igennem en traditionel bank, skal man være opmærksom på, at ETF handel typisk er forbundet med forholdsvis høj kurtage og høje depotomkostninger sammenlignet med investering i f.eks. danske investeringsforeninger. Beder man om rådgivning i banken får man typisk tilbudt bankens “egne” investeringsforeninger måske endda med lavere kurtage, men oftest betyder det at man ender op med de dyrere aktive investeringsfonde, og herunder en årlig tilbagevendende formidlingsprovision til banken.

Hvis man i stedet handler via en dedikeret handelsplatform gælder denne afhængighed ikke i samme grad. Derfor anbefaler Invested altid – når man har mod på at klare det hele selv – at man handler ETF´er og andre værdipapirer hos for eksempel Saxo Bank, Nordnet, Degiro eller eToro. På disse platforme er priserne skruet helt i bund. I visse tilfælde kan man endda investere helt uden handelsomkostninger ligesom man heller ikke belastes af utidige og halvskjulte depotgebyrer, som de fleste af de etablerede banker ynder at opkræve.

Hvis man ønsker at købe en ETF eller indeksfond billigst muligt kan man bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Skriv dig op til en konkurrencedygtig handelsplatform: Saxo Bank eller Nordnet eller eToro,
  2. Led efter den ETF du er interesseret. Brug for eksempel justETF.com som inspiration (brug søgefunktionen, ETF Search på siden) eller læs mere her om screening
  3. Søg efter navnet evt fondskoden (ISIN) på din valgte handelsplatform
  4. Vælg hvor meget du ønsker at købe for og gennemfør handlen. Du kan typisk købe for helt ned til få hundrede kroner og i visse tilfælde uden at betale min.kurtage

Ønsker man en god risikospredning, kan man købe en bred ETF, som f.eks. følger verdensindekset. Man kan også købe ETF´er eksponeret mod de største markeder f.eks. det amerikanske, det europæiske, emerging markets osv. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, ligesom man kan købe sektorspecifikke ETF´er, som f.eks. investerer mere snævert i Cyber Security, digitalisering, infrastruktur eller andet.

Nedenstående video er en kort guide til investering i en ETF, der er både billig og snusfornuftig. Det handler om at købe ind i den fond (ETF), der kaldes iShares MSCI World med tickerkoden IQQW, der følger det såkaldte verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. IQQW kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

 

Aktier fra hele verden samt mulighed for shorting >>> Gå til Markets

Køb af danske ETF’er?

I 2019 blev den første danske ETF i kroner børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Dermed blev det muligt som privat investor at blive eksponeret mod et udvalg af store danske aktier i form af en ETF. Denne passive fond bærer navnet Xacts C25 ETF og er eksponeret mod det brede danske C25 aktieindeks. Den er udstedt af det svenske Xact Kapitalförvaltning, så helt dansk er den ikke. Fonden har årlige omkostninger på bare 0,20%, hvilket må siges at være i den lave ende. Andre fonde, som tracker det danske aktieindeks i form af en dansk indeksbaseret investeringsforening i danske kroner, har typisk årlige omkostninger på 0,50% mens de aktive fonde kan have omkostninger på op til typisk 1,5% eller mere om året.

I skrivende stund udgøres de største beholdninger i fonden  Novo Nordisk med 15% og Vestas med 8,5%.  ETF´en er akkumulerende og udbetaler derfor ikke årligt udbytte, som i stedet reinvesteres direkte inde i fonden, hvilket især gør den velegnet til f.eks. langsigtede pensionsordninger. Da Xacts C25 ETF handles i danske kroner løber man heller ikke nogen valutakursrisiko, og det er en fordel i forhold til investering i for eksempel amerikanske aktiver noteret i dollars. Læs meget mere om den danske fond her.

Amerikansk baserede ETF´er

ETF udbuddet i USA er enormt og efterspørgslen ligeså. Den store interesse og skarpe konkurrence har gjort, at omkostningsniveauet for mange brede ETF´er kommet helt i bund. Desværre er det ikke længere muligt for danske detailinvestorer, at købe amerikansk baserede ETF´er, dvs. fonde, som er børsnoteret på en amerikansk børs. Fra og med 2018 medførte en ny EU-lovgivning, at det i fx Danmark ikke længere er muligt at købe amerikanske ETF’er, hvis ikke der er udarbejdet tilstrækkeligt dansk informationsmateriale. Det betød, at der blev fjernet mere end 5000 ETF’er fra europæiske handelsplatforme. Det er en skam idet det betyder at det meget brede udbud af ETF´er tilgængelige for danske investorer er blevet noget mindre. Siden regelændringen trådte i kraft er der dog kommet endnu flere europæisk baserede udbydere på markedet i Europa (heraf mange af de amerikanske udbydere) og der er derfor stadig et stort udbud af passive fonde med næsten samme prisniveau som i USA, hvor det mest vanskelige næsten bliver at udvælge de enkelte fonde.

Er man som dansker kunde hos Handelsplatformen eToro er der fortsat mulighed for at investere i en lang række amerikanske ETF’er.

Eksempelvis er det muligt at købe ETF´en med tickerkoden QQQ, som er en ETF der udbydes af det amerikanske Powershares ejet af Invesco. Fonden investerer i Nasdaq 100 selskaberne, hvoraf Microsoft, Apple og Amazon hver udgør ca. 10% for tiden. Det er Nasdaq 100 indekset, som er benchmark og som fonden replicerer ved at købe aktierne fysisk med samme vægt, som de har i indekset. Fonden har en årlig omkostning på ca. 0,20% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 0,8%. Fonden er af Morningstar kategoriseret med 5 stjerner og har en formue på pt. 415 mia USD.  Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

Det er ligeledes muligt at købe ETF´en med tickerkoden VOO, som udbydes af amerikanske Vanguard. Fonden investerer i de 500 aktier, som indgår i det brede SP500 indeks, som samtidig er benchmark. Fonden har en meget lav årlig omkostning på bare 0,03% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 2%. Fondens formue udgør næsten 500 mia. USD. Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

En tredje interessant ETF kunne være FXI, som udbydes af iShares og som følger FTSE China 50 indekset. Fonden er også pænt stor og har en årlig omkostning på 0,74% mens den udlodder et årligt udbytte på omkring 2%.

Herudover findes bl.a. ETF´er i guld (GLD) som udbydes af SPDR, diverse obligationsmarkeder såsom TLT, som investerer i 20+ årige US Treasury Bonds, Emerging Markets såsom EEM, som tracker MSCI Emerging Markets Index eller olie og gas udvikling igennem XOP, som udbydes af SPDR og mange flere.

Idet det kan være lidt vanskeligt at finde frem til de mest interessante amerikanske ETF’er inden for en bestemt aktivklasse, kan man f.eks. bruge søgemaskiner såsom etf.com eller etfdb.com.

Læs evt. om eToros udbud af amerikanske ETF´er her. For nærværende udbydes ca. 150 forskellige ETF´er.

 

Overvejelser om risikoprofil før man jagter de bedste indeksfonde

Når man skal sammensætte en portefølje af indeksfonde bør man – udover at man overordnet skal gøre sig nogle overvejelser om sin ønskede risikoprofil, herunder risikoevne og sin tidshorisont – ligeledes gøre sig nogle tanker om det eller de investeringsmiljøer, man ønsker at investere i. Med investeringsmiljø (eller skattemiljø om man vil) menes f.eks. frie midler, midler indsat på en aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler osv. I mange henseender vil det ofte være fordelagtigt at investere igennem flere typer af miljøer.

Selve porteføljens sammensætning, herunder andel af aktie-, obligations og evt. alternative fonde er individuel fra person til person og afhænger især af ens risikoprofil. Generelt kan man sige, at jo højere risikovillighed og jo længere tidshorisont, jo større andel af aktier bør man eje. Eftersom især aktier har det med at fluktuere kraftigt år for år, må det anbefales, at man har en tidshorisont på f.eks. mindst 3-5 år og gerne længere. Har man en væsentlig kortere tidshorisont, bør man formodentlig slet ikke investere i aktier, medmindre man er forholdvis risikovillig. Har man en meget lang tidshorisont og kan man sove roligt om natten og håndtere kursudsvingene undervejs, bør man overveje at have en tæt på 100% aktieandel, i hvert fald, hvis man gerne vil maksimere muligheden for at opnå højest muligt afkast.

I forhold til aktieandelen er det ligeledes væsentligt at finde ud af fordelingen på f.eks. globale aktier, amerikanske aktier, europæiske aktier, emerging markets osv. På samme måde bør man opdele obligationsandelen ved at fordele sig på forskellige typer af obligationer f.eks. virksomhedsobligationer, statsobligationer osv. Inden for de enkelte segmenter skal man huske, at f.eks. virksomhedsobligationer i realiteten ligner mere aktier end traditionelle obligationer, rent risikomæssigt.

I forhold til mange europæiske statsobligationer og f.eks. danske realkreditobligationer skal man være opmærksom på, at den lave rente gør, at man i disse år næsten intet afkast får ved at investere i disse. Faktisk giver mange af obligationerne direkte negativt afkast og hvis man investerer igennem en fond, skal denne jo også have betaling. Såfremt renterne skulle stige vil man desuden komme til at opleve kursfald på mange af disse obligationer. Derfor kan det muligvis være en bedre idé slet ikke at investere i denne type værdipapirer og i stedet lade ens midler stå kontant i en bank. Efterhånden udsættes man dog hurtigt for negative renter i langt de fleste banker, men hvis man inddrager risikoelementet, kan det alligevel være en bedre investering. Visse af de specialiserede opsparingsbanker såsom Ikano Bank, Santander Consumer Bank og Bank Norwegian tilbyder fortsat omkring 0% i rente for hele ens indestående, men det er typisk – i hvert fald for nærværende – ikke muligt at åbne nye konti her. Som indlåner er man dækket af en indskyderfond på typisk op til 100.000 EUR, også selvom de nævnte banker ikke er danske.

Som årene går skal man desuden være opmærksom på, at man jævnligt kan være nødt til at rebalancere sin portefølje, så den fortsat svarer til den risikoprofil man har valgt. Når aktiemarkederne stiger voldsomt, som det for eksempelvis var tilfældet i 2019, hvor stigninger på omkring 30% ikke ligefrem var usædvanligt, så vil enkelte aktiefonde fylde relativt mere i porteføljen. Derfor bør man jævnligt overveje, om man skal sælge lidt ud af aktiefondene, så ens risikoprofil ikke skævvrides for meget.

Udover at se snævert på den givne portefølje bør man ligeledes tage højde for ens andre aktiver eksempels fast ejendom, arbejdsmarkedspensioner, virksomhed og lignende.

 

Kort om skat i forhold til passive fonde

Investerer man for frie midler er skattereglerne ikke ligefrem enkle. Ændrede skatteregler for bl.a. de udenlandske ETF´er trådte i kraft fra 2020 og medfører, at en del af disse fremover vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet for som tidligere, kapitalindkomst. Man skal fortsat beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man årligt skal beskattes af såvel realiseret som urealiseret gevinster.

For at en ETF´ kan blive beskattet som aktieindkomst skal følgende to krav opfyldes:

1) Fonden skal overvejende være aktiebaseret (dvs. min. 50% er i gennemsnit over et år skal være investeret i aktier) og
2) Fonden skal senest 1. november 2019 have givet Skattestyrelsen meddelelse om, at den lever op til kriterierne, og dermed ønsker at lade investorerne blive beskattet som aktieindkomst fra og med året efter.

Skat offentliggør årligt i december en liste over alle godkendte fonde i form af en såkaldt positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber – ca. 1400 fonde er på listen). Det kan bemærkes, at de enkelte fonde løbende skal leve op til kriterierne, hvorfor man ikke kan afvise, at listen kan se anderledes ud for 2021.

Invested har gjort det nemt for dig at finde de interessante indeksfonde, der er optaget på listen, idet vi på baggrund af Skats liste har udarbejdet en liste i pdf-format, som alene viser de 264 indeksbaserede ETF’er. Listen er sorteret alfabetisk og kan downloades her.

Investerer man i indeksfonde i form af danske investeringsforeninger, som er aktiebaserede og udbetaler udbytte, bliver man realisationsbeskattet af gevinst og udbytte fra disse som aktieindkomst.

Læs om skat og hvilken type fonde man bør investere i i forhold til pensionsmilder, aktiesparekonto mv. her.

Læs meget mere om skat af udenlandske ETF´er her og investeringsforeninger her.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

Hvad er et indeks?

Et indeks består af en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked. Eksempelvis hedder aktieindekset over de 25 mest omsatte aktier i Danmark, C25. Det er således Nasdaq Copenhagen som løbende beregner indeks og sørger for udskiftning mv. Hvert indeks har sin egen beregningsmetode i forhold til vægtning af de enkelte aktier mv.

Et indeks kan blandt andet bruges til at måle, om et bestemt marked generelt stiger eller falder. Det såkaldte MSCI-indeks forsøger at måle verdensmarkedet. MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.

Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges også til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og ETF’er, hvis porteføljer afspejler nogle bestemte indekser.

Siden 1961 er den globale økonomi vokset støt hvert eneste år. Eneste lille afbrydelse fandt sted under finanskrisen i 2009, hvor verdensøkonomien faldt en lille smule med 1,7 procent. Men allerede året efter fandt økonomien sig atter til rette, og siden er økonomien igen bare vokset og vokset.

Selvom den globale økonomiske optur ikke altid er ensbetydende med stigning i alverdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkedet alligevel nogenlunde ad, og i de sidste 10 år er verdens aktiemarkeder i gennemsnit vokset med ca. 4,2 procent om året. Ser man på det amerikanske aktiemarkedet er den gennemsnitlige stigning væsentlig højere.

Hvis man som investor ønsker at få del i denne stigning kan man med fordel sætte sine penge i de passive indeksfonde.


83% i afkast – sådan gjorde jeg!

Christian Jain Kongsted

Invested nøjes ikke kun med at analysere markederne. Vi har også selv hånden på kogepladen.

Christian Jain Kongsted, som er medejer af invested.dk, handler selv på handelsplatformen eToro og har på under 3 år genereret et dokumenteret afkast på 83%. Det er over dobbelt så meget som afkastet i verdensindekset, og hele fire gange så meget, som hvis man havde investeret i det danske C25-indeks, der gav et afkast på ca. 20% i samme periode.

I alle årene har Kongsted haft et positivt afkast på årsbasis, også i det svære år 2018, hvor de fleste investorer ellers kom ud i minus. Christians afkast kan ses i de åbne statistikker på eToro, og vi har kopieret et screendump over afkastet på måneds- og årsbasis herunder. Der er i perioden 2017-2020 tale om tocifrede afkast på årsbasis. Afkastene ligger på henholdsvis ca. 23%, 26%, 10%. I januar 2020 har afkastet foreløbig været 6,22%.

Hvis du selv handler på eToro, har du mulighed for at tjekke resultaterne ud ved at søge på profilen “CPHequities“. Alle handler kan kopieres én til én, og helt automatisk, ved at gå ind på profilen og trykke på “Copy”-knappen. Du kan se en video-instruktion til copytrading i videoen længere nede på denne side.

Resultaterne er blandt andet opnået ved at benytte sig af momentum-strategier inden for aktiehandel. I de perioder, hvor aktiemarkedet ikke har været lovende, har Kongsted også handlet andre markeder, primært det tyske DAX-indeks, og han har i nogle tilfælde shortet indekset for at afdække risiko i et nedadgående marked. Det medfører, at der også kan opnås et positivt afkast i perioder, hvor det generelle marked ellers har haft et negativt afkast.

Hvis du er medlem af Invested, kan du også følge Kongsteds portefølje her

Invested.dk’s test af algoritmen, som udvælger de bedste aktier.

Invested.dk har i det seneste halve år udviklet en algoritme til momentum-baseret aktiehandel, og de nuværende aktier i porteføljen er udvalgt med inspiration fra denne algoritme. Ved hjælp af machine learning har holdet bag invested.dk analyseret sig frem til, hvordan man med en kombination af forskellige momentum-perioder samt en eksklusions-periode, kan udvælge aktier, som klarer sig væsentligt bedre end markedet som helhed. Disse resultater er testet i perioden 2000-2019 og vil senere blive præsenteret på Invested.dk. Da de omfatter perioden med både IT-boblen og finanskrisen er der tale om valide strategier, som kan benyttes både i op- og nedadgående markeder.

Du kan automatisk kopiere de handler, som Christian foretager. Det sker via handelsplatformen eToro.

Følgende video, som stammer fra vores søster-side daytrader.dk, er en kort introduktion til, hvordan du automatisk kopierer tradere som Kongsted og andre på handelsplatformen eToro.

 

 


Gode muligheder i prisforskellen mellem guld og sølv

Markedet for guld og sølv er interessant i øjeblikket. I forsommeren 2019 kom prisen på guld op i et niveau, hvor den ikke har befundet sig i de seneste seks år, og selvom prisen på sølv også er steget, så er der lige nu en ekstrem prisforskel mellem de to ædelmetaller. Det kan udnyttes af den risikoparate spekulant.
Både guld og sølv stiger som regel, når der er økonomisk usikkerhed i verden, og for den traditionelle investor kan det i sådanne perioder være en god idé at være eksponeret i begge ædelmetaller over måneder eller måske ligefrem år, indtil uroen igen har lagt sig.

For den mere risikobetonede investorer findes der dog også mere aktive metoder, hvor man handle ud og ind af priserne på ædelmetallerne i løbet af få uger – ja, nogle gange ligefrem i løbet at få dage.

En af metoderne til det type aktiv handel tager udgangspunkt i prisforholdet mellem prisen på guld og sølv, eller på engelsk gold-silver ratio.

Ofte er det nemlig sådan, at prisen på sølv ”halter lidt bagefter” prisen guld, og når guld rykker voldsomt enten ned eller op, kan man derfor forvente, at prisen på sølv følger efter lidt senere. Dette forhold kan ses både på kort og lang sigt, og forholdet mellem guld og sølv-prisen er derfor en yndet indikator for de lidt mere garvede sølv- og guldtradere.

Prisen på guld i forhold til prisen på sølv. Som det ses af grafen er prisen ekstrem i øjeblikket, og er ikke set så høj siden finanskrisen.

Eksempel på handelsmetoder

Prisen på guld i forhold til prisen på sølv har gennemsnitligt ligger på omkring 1 til 60 i løbet af de seneste 20 år. Det betyder, at man gennemsnitligt set har kunnet købe 1 gram guld for 60 gram sølv. I de perioder siger man, at gold-silver ratio er lig med 60.

Af og til sker det imidlertid, at forholdet mellem guld og sølvprisen stiger eller falder til ekstremer, og det er i netop de perioder, at det kan være interessant at købe eller ”sælge” sølv i håbet om, at prisforholdet snart igen udligner sig, når sølv atter får ”indhentet” prisen på guld.

Forholdet mellem prisen på guld og prisen på sølv har længe ligget på 1:60. I øjeblikket er den dog ekstrem

Muligheder lige i øjeblikket

I skrivende stund, oktober/november 2019, står vi netop i en af disse ekstreme perioder. Den såkaldte gold-silver ratio ligger i et historisk område omkring 80, hvilket altså indikerer, at guld har en meget høj værdi lige nu relativt til sølv. Eller sagt med andre ord: Prisen på sølv er ekstrem lav i forhold til guldprisen. Den samme situation så vi senest midt under finanskrisen i 2008/09.

Du kan følge det daglige forhold på denne side: https://goldprice.org/gold-silver-ratio.html

Ligevægten kan naturligvis indfinde sig på flere måder: Sølv kan stige kraftigt eller guld kan falde kraftigt. Det mest normale er dog, at guld falder lidt, imens sølv stiger mere end guld falder. På den måde genfindes ligevægten efterhånden igen.

Hvis man har modet til at handle guld-silver ratio på den korte bane, kan det for eksempel gøre det ved hjælp af de såkaldte bull/bear-certifikater, hvor man gearer sin position i forventning om, at forholdet mellem guld- og sølvprisen igen er ved at blive normaliseret.

Nogle af disse bull/bear-certifikater udbydes for eksempel af den investeringsbanken Vontobel, hvor man kan geare investeringen i guld- og sølvprisen helt op til 10 gange. Gearing betyder, at ens gevinst eller ens tab er ganget med faktor en faktor X. Stiger prisen på guld for eksempel med 1%, så vil afkastet på dit bull-investeringsbevis i stedet været steget med 10%, hvis gearingsfaktoren er 10. Omvendt vil investeringsbeviset naturligvis også være faldet med 10%, hvis markedet gik imod dig. Metoden bruges af aktive tradere til at få chancen for mere afkast på selv små kursbevægelser.

Du kan se alle vontobels certifikater her.

I de tilfælde, hvor man mener, at sølvprisen vil stige og på den måde ”mødes med guldprisen” kan man altså benytte et såkaldt sølv bull-certifikat.

Følgende certifikat har for eksempel en gearing på x10

BULL XAG X10 VNT1

Vontobels certifikater kan handles igennem Nordnet eller igennem Danske Bank, og her kan de findes og handles af private.

Man kan læse mere om vilkårene for certifikaterne her.

Gold to silver-ratio har som sagt ligget omkring 1:60 i gennemsnit de seneste 20 år, og med en værdi over 80 i øjeblikket, er forholdet lige nu ekstremt. Det betyder, at prisen på sølv ser ud til at være meget undervurderet i pris i forhold til guld.

Samme forhold sås i forbindelse med finanskrisen i 2008/09, men endnu større ekstremer blev set under USA’s invasion af Kuwait i sommeren 1990 og den følgende recession, hvor forholdet mellem guld og sølv akkurat nåede op omkring 1:100.

Bull og bear-certifikater i guld og sølv, kan naturligvis også uafhængigt af gold-silver ratio. Hvis man generelt tror, at prisen på guld er inde i en stabil uptrend, kan man bruge et bull-certifikat til at få mere fart på sine investeringer. Tror man omvendt, at prisen på guld er kommet for hurtigt op og står klar til en korrektion, så kan man benytte en bear-certifikat til at spekulere i et fald og på den måde tjene penge, hvis guldprisen pludselig synker.

Den er dog sjældent en god idé at holde et kraftigt gearet bull/bear-certifikat mere end højest nogle få uger.

Al trading indeholder risiko. Handl kun med kapital, som du har råd til at tabe. Historisk afkast garanterer ikke fremtidige afkast. Indholdet på websitet har et uddannelsesmæssigt sigte og skal ikke betragtes som investeringsråd. Ovenstående artikel om Vontobel-certifikater er sponsoreret af Vontobel.  Invested.dk har dog på egen hånd bestemt indholdet af artiklen, og kan stå helt inde for indholdet. Invested.dk tilstræber 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører.