Basal trading

3 af de bedste levende tradere

En ”trader” laver som profession teknisk set ikke investeringer. Ifølge Benjamin Graham (grundlæggeren af value investing princippet) skal en investering have en form for ”sikkerhedsmargin” med et fyldestgørende afkast. Investorer laver informerede beslutninger efter en dybdegående analyse af de fundamentale faktorer i virksomheden. Tradere bruger på den anden side teknisk analyse til at foretage satsninger, som skal kunne skabe profit via kortsigtede markedsudsving.

I begyndelsen af 00’erne var det ikke ualmindeligt at se folk sige deres job op for aktivt at handle med deres opsparing fra den varme sofa derhjemme. Det var svært at tabe penge på grund af det massive aktiemarked og boligmarked. Dog havde denne blomstrende tid også en ende. Året 2007 bragte en global recession samt en efterfølgende hastig udvikling af finansielle reguleringer. Højfrekvenshandel, der kører igennem computere med meget komplekse algoritmer, fylder nu 50-70% af al handelsvolumen på aktiemarkedet.

Tradere taber ofte store summer penge på enkle handelsdage med håbet om, at deres gevinster vil overgå deres tab over tid. De skal også overkomme en del højere transaktionsomkostninger og konkurrence med supercomputere. Mens oddsene generelt er imod tradere, er der en håndfuld med nok hjerne, mod og kapital til at gå imod oddsene.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

 

Paul Tudor Jones (1954 – lever stadig)

Grundlæggeren af Tudor Investment Corperation (en 12 mia. dollar hedge fond) ved navn Paul Tudor Jones skabte sin formue ved at shorte krakket på aktiemarkedet i 1987. Jones kunne forudse den multiplikationseffekt, som porteføljeforsikring ville have på et faldende marked. Porteføljeforsikring, som er et populært risikostyringsværktøj, handler om at købe indeks put optioner for at nedsætte sin porteføljerisiko. Derfor ville flere og flere investorer vælge at anvende deres put optioner på det faldende marked og trække markedet længere ned. Jones’ satsning gjorde sig godt betalt: På Black Monday i 1987 havde han tredoblet sin kapital via sine korte positioner. Paul Tudor Jones er i dag ca. 3,6 mia. dollars værd og styrer stadig sin hedge fond.

 

George Soros (1930 – lever stadig)

George Soroes er formentlig den mest kendte trader i historien, og han er kendt som ”The Man Who Broke the Bank og England”. I 1992 tjente Soros ca. 1 mia. dollars på satset om, at den britiske pund ville falde i værdi. På dette tidspunkt var punden blevet indført i den europæiske ERM rate – en valutakursmekanisme skabt til at holde de listede valutaer inden for nogle bestemte parametre for at forøge den systematisk finansielle stabilitet. Med hjælp fra sine kollegaer i sin hedge fond (Quantum Investment Fund) opdagede George Soros, at punden ikke var fundamentalt stærk nok til at forblive i ERM, og derfor opbyggede han en kort position af en værdi på 10 mia. dollars. I dag er Soros ca. 19 mia. dollars værd og er pensioneret.

 

John Paulson (1955 – lever stadig)

John Paulson, som er rost af mange for at have lavet ”den bedste handel nogensinde”, skabte sin formue i 2007 ved at shorte boligmarkedet via markedet for CDO’er (collateralized-debt obligations). Paulson grundlagde Paulson & Co. i 1994 og var relativt ukendt på Wall Street, indtil finanskrisen begyndte i 2007. Ved at forudse boblen på boligmarkedet tjente Paulsons fonde 15 mia. dollars i 2007, mens Paulson som person tjente 3,7 mia. dollars. I dag leder John Paulson stadig Paulson & Co. og er ca. 11 mia. dollars værd.

 

Konklusion

Jones, Soros og Paulson har alle en ting til fælles: Deres mest indbringende handler var meget gearede shorts. Interessekonflikten er meget klar. Tradere har incitament til at tjene penge på et ubalanceret finansmarked, hvor det ofte bliver på bekostning af alle andre markedsdeltagere. Ydermere har deres handlinger det med at forlænge og forværre den egentlige finansielle ubalance, for at det til sidst vil kunne ende med totalt markedskrak.

Del denne artikel

Invested.dk