Spørgsmål

Hvordan forudser teknisk analyse bullmarkeder?

Teknisk analyse kigger på fortidig data og trends til at forudsige fremtidige markedsbevægelser. Det underliggende koncept i teknisk analyse er, at fortidige kurssvingninger er relevante guides til at forstå mekanismerne bag naturlige kurstrends. For at forudsige et kommende bullmarked kigger den tekniske analytiker på fortidige bullmarkeder for at finde røbende indikatorer. Dette kaldes sommetider for trendanalyse.

Saxo Bank tilbyder handelsplatforme til private Prøv den her

Antagelser under teknisk analyse

Den fundamentale analytiker bekymrer sig måske mest om, hvad der forårsager et bullmarked, hvor en teknisk analytiker er mindre bekymret for grunden. I stedet leder den tekniske analytiker efter stærke korrelationer mellem former for handelsdata, som er forekommet før, under og efter bullmarkeder i fortiden. Indbygget i dette system er den antagelse, at markeder bevæger sig i trends, der gentager sig. Trends kaster ofte skylden på markedspsykologi. I en vis forstand prøver den tekniske analytiker at forstå følelserne hos markedsdeltagerne og håber derfra på at skabe et profit.

Tekniske analytikere leder efter ”hvad” og ikke nødvendigvis ”hvorfor” med hensyn til et bullmarked. Nogle mennesker hævder, at teknisk analyse ikke er en passende form for investering men nærmere spekulation. Ifølge denne tankegang er der er stor adskillelse mellem at tage værdibaserede beslutninger i forhold til at forsøge at overgå det historiske gennemsnitlige afkast på markedet. Andre mener, at markedskurser er tilfældige og kan derfor ikke analyseres som en trend.

Former for bullmarkeder

Ikke alle bullmarkeder er ens. Nogle er langsigtede, og andre varer kun nogle dage eller uger. Nogle bullmarkeder agerer som en stigende bølge, der løfter alle både, hvor andre måske kun påvirker en bestemt sektor eller aktie. Når man analyserer det brede marked, benytter man oftest data fra store indekser såsom S&P 500 eller C20-indekset.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Metoder inden for teknisk analyse

Tekniske analytikere læner sig op af nøgletal, grafer og regressionsanalyser, alt der kan hjælpe med at sætte en trend i historisk kontekst og gøre det nemmere at spotte en korrelation. Grafanalytikere bruger måske glidende gennemsnit eller måler distancen mellem højdepunkter og lavpunkter for at spotte den overordnede trend. De bruger måske momentumanalyse eller volumensanalyse for at bestemme den relative styrke af et bestemt fænomen.

Et bullmarked bliver identificeret, når karakteristikaene hos en kurstrend begynder at ligne de hyppige indikatorer for fortidige bullmarkeder. De specifikke indikatorer og værktøjer, man bruger til at genkende disse karakteristika, varierer fra trend til trend og analytiker til analytiker. Der er ikke nogen overordnet formel eller teknik inden for teknisk analyse.

 

Fortolkning af teknisk analyse

Et af de største dilemmaer ved at spotte en korrelation er, at informationen kan fortolkes på flere måder. Denne fortolkning gør teknisk analyse sårbar overfor falske antagelser eller forkerte synspunkter. Ligesom enhver anden form for statistisk analyse er teknisk analyse lige så meget en kunst som en videnskab.

Invested.dk