Spørgsmål

Hvad sker der, når et land udelukkende fokuserer på sine konkurrencefordele?

Et land, der udelukkende fokuserer på sine åbenlyse konkurrencefordele uden at tage offeromkostninger eller prissignaler i betragtning kan til sidst ende med en lavere levestandard. Konkurrencefordele fokuserer på landets absolutte fordele mht. inputomkostninger og ressourcer, men det fjerner fokus fra alle handelsfordelene og de komparative fordele.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Konkurrencefordele vs. komparative fordele

Selvom begge koncepter ofte blandes sammen, er de separate. En konkurrencefordel har at gøre med en direkte, absolut overlegenhed i evnen til at producere en vare eller serviceydelse. Dette giver sig ofte til udtryk i form af lavere inputomkostninger og overlegne produktionsmidler. Et land med en konkurrencefordel i stål kan udproducere dets rivaler.

Komparative fordele tager til gengæld offeromkostninger med i betragtningen. I stedet for at kigge på hvor godt et land kan producere en bestemt vare, såsom stål, så fokuserer de komparative fordele på, hvilket land der skal give afkald på den mindste mængde produktion for at fremstille én enhed stål.

Hvis et land ignorerer dets komparative fordele, vil det ikke miste sine konkurrencefordele, men det er usandsynligt, at det kan realisere den mest værdifulde og effektive brug af dets ressourcer.

Foretrukne industrier og merkantilisme

Der var et tidspunkt, hvor lande over hele verden forsøgte at finde deres mest internationale, konkurrencedygtige industrier og så beskytte dem. Denne strategi udsprang fra en filosofi kaldet merkantilisme. Merkantilisme defineres ikke udelukkende ved at fokusere på konkurrencefordele, men det er det tætteste, international handel har været på det.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Merkantilisme tabte til sidst til en mere frigjort udgave af kapitalismen. Frimarkedskapitalisme blev støttet af økonomer såsom Adam Smith, Jean-Baptiste Say, Carl Menger og David Ricardo i det 18. og 19. århundrede. De viste, at regeringer, ved at blande sig med markedspriser og naturlig konkurrence, kunne forstyrre ressourcestrømmen samt skabe ineffektive fordelinger og sænke levestandarden for borgerne.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål

Del denne artikel

Invested.dk