Hvad er fordelene og ulemperne ved præferenceaktier og ordinære aktier (stamaktier)?

Store virksomheder tilbyder generelt private investorer muligheden for at investere i deres forretning via udstedelse af aktier og obligationer. For de investorer, der er villige til at påtage sig ekstra risiko for potentialet for højere afkast, kan både ordinære aktier og præferenceaktier være fordelagtige muligheder. Dog er der nogle forskelligheder, der adskiller præferenceaktier og ordinære aktier, som man som investor bør forstå, før man investerer i nogen af dem.

Det basale om præferenceaktier

Præferenceaktier er attraktive for investorer, fordi de er mindre svingende end ordinære aktier, og de indebærer et garanteret udbytte. Oven i det stabile udbytte kommer præferenceaktionærer også før de ordinære aktionærer i køen om at blive betalt, hvis virksomheden skulle likvideres. Selvom præferenceaktier repræsenterer et ejerskab i selskabet, så har aktionærerne ikke nogen stemmeret under en evt. generalforsamling.

Det basale om ordinære aktier

Ordinære aktier vælges ofte til fordel for præferenceaktier af de investorer, der leder efter et afkast som følge af en stigning i værdien på aktierne. Ordinære aktier er direkte korreleret med markedsværdien, og hvis kursen stiger, vil de ordinære aktionærer have muligheden for at sælge aktierne med et profit. Ligesom præferenceaktier betaler ordinære aktier udbytte, men det er ikke garanteret. I stedet bliver udbytte oftest kun betalt til de ordinære aktionærer, hvis virksomhedens nuværende eller overførte resultat stiger. Indehavere af ordinære aktier holder også en ejerandel af selskabet, men de er de sidste til at modtage betaling, hvis virksomheden skulle likvideres.

De ordinære aktier bliver sommetider hos store selskaber delt op i klasser, som oftest består af a-aktier og b-aktier. Den mest almindelige grund til det er, hvis virksomheden vil have, at stemmemagten skal være inden for en bestemt gruppe. Derfor er forskellige klasser af aktier givet forskellig stemmeret. For eksempel kunne én klasse af aktier (eksempelvis a-aktier) blive holdt af en selekteret gruppe, som har fået 10 stemmer pr. aktie, og en anden gruppe, der indeholder størstedelen af investorer kun er givet én stemme pr. aktie (eksempelvis b-aktier).