Kredit & lån

Kreditvurderingen i banken vs. online

Der er stor forskel på kreditvurderingen i banken og den der bliver foretaget af online udbyderne. Invested.dk ser nærmere på deres forskelligheder i denne artikel.

Mange forbrugere har en interesse i hvordan man bliver kreditvurderet, for det er jo dine personlige oplysninger der bliver behandlet. Læs med her for at blive klogere på kreditvurderingerne.

Få fart på din investering: Se certifikaterne hos en Danmarks førende udstedere Klik her

Sådan bliver du kreditvurderet

Det er meget forskelligt hvordan du bliver kreditvurderet og derfor vil vi gennemgå den normale fremgangsmåde i henholdsvis bankerne og på nettet.

I banken

I banken bliver din privatøkonomi gennemgået i detaljer, når du skal låne penge. Det indebærer at du skal fremvise lønsedler og årsopgørelse som på nettet, men derudover er et månedligt budget og indsigt i dit rådighedsbeløb ofte påkrævet.

De laver nemlig en helt anden kritisk analyse af dine personlige vilkår, for at sikre du kan betale pengene tilbage og at du ikke gældsætter dig for hårdt. Banken er derfor langt sværere at blive godkendt hos, men omvendt har de en større bevidsthed og hensyntagen til din privatøkonomi.

Helt overordnet er kreditvurderingen en vurdering af følgende aspekter:

  • Indtægter og udgifter
  • Betalingsevne og betalingsvillighed
  • Formue og/eller gæld

Betalingsevnen afhænger i høj grad af dit rådighedsbeløb, for jo flere penge du har til forbrug hver måned, desto mere “plads” har du til at betale en fast ydelse.

Betalingsvilligheden kan være en vurdering af om du får betalt dine regninger til tiden, eller generelt er bagefter. Det kan overtræksrenter på kontoen eksempelvis afsløre. Det er et ofte overset, men væsentligt aspekt, når banken kreditvurderer dig.

Sidst har en stor formue eller gæld naturligvis en væsentlig indflydelse på dine muligheder. Jo større formue eller jo mindre gæld du har, desto bedre kreditvurdering vil du få af banken.

Hvis du overvejer at skifte bank, vil du i endnu højere grad blive vurderet af den nye bank. De vil jo gerne vide, hvem de får som kunde. Læs mere om denne vurdering hos Forbrugerrådet Tænk.

På nettet

På nettet er kreditvurderingen langt mere overordnet, men selv her er der forskelle, alt efter hvem og hvor mange penge du vil låne. Ved de helt små kviklån vil du opleve at du kun skal angive dit CPR nummer og intet om din indkomst. Her vil kreditvurderingen reelt bestå af, at du ikke står i RKI. Det kan tjekkes via dit CPR nummer.

Ved de større forbrugslån skal du typisk angive din indkomst og kunne dokumentere den via årsopgørelse og lønsedler. Her vil du ligeledes blive tjekket efter i RKI-registeret, da ingen tilbyder lån til dårlige betalere. Du bør derfor have denne dokumentation klar, inden du går i gang med ansøgningerne.

Du kan nok fornemme at ansøgningsprocessen er langt mere smidig og hurtig at gennemføre online. Du skal hverken fremsende eller have gennemgået budget og/eller gældsforhold med en rådgiver.

Mange lånefirmaer online har deres standard udregninger ud fra dine angivne oplysninger, hvor der tages færre forhold med i ligningen. Det efterlader et større ansvar hos dig som kunde, så du får valgt en god og passende løsning.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Risiko vs. afkast

Når man snakker om kreditvurderinger, er det vigtigt at kende til forholdet mellem risiko og afkast. Det er hele den grundlæggende tankegang bag. Jo større risiko långiveren (banken/lånefirmaer) løber, desto højere renter og omkostninger vil du blive pålagt.

Det er ligeledes derfor at renteniveauet generelt er højere på nettet. Udbyderne løber nemlig en større risiko og afkræver dig derfor et større afkast, i form af renter og gebyrer.

Hvis du generelt ønsker de lavest mulige renter, bør du derfor skabe en sund og fornuftig profil. Det indebærer bl.a. luft i økonomien og at du betaler dine regninger til tiden.

Del denne artikel

Invested.dk