Er du vores nye medarbejder?

På få år har Invested.dk og daytrader.dk opnået en dominerende plads inden for e-learning om investering i Danmark.

Vi ønsker nu at konsolidere vores position på markedet.

Vi søger derfor en ny fuldtidsansat med stærke kvalifikationer til vores team i København.

Læs mere

© Invested ApS

Aktie-interesseret formidler søges. Kan du gi’ os endnu flere ”likes”?!

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Har du nogensinde pralet over for vennerne med en rigtig god aktiehandel?

Så har vi brug for dig!

Invested.dk er Danmarks største online-klub for private investorer. Vi startede i 2018 med et motto om, at ”alle kan lære at investere”, og det budskab er siden gået rent ind hos vores nu over 13.000 medlemmer.
Men i 2022 vil vi gerne nå længere ud og være endnu mere synlige. Vi søger derfor en engageret medarbejder, der kan inspirere og begejstre nye såvel som eksisterende medlemmer på de sociale medier, og under vores mange webinarer om aktier og investering.

Du skal have følgende kompetencer:

  • Være fortrolig med sociale medier såsom Facebook, YouTube, Instagram og LinkedIn, og være parat til at vise dit ansigt online
  • Være stærk skriftligt såvel som mundtligt
  • Have et smittende engagement i din formidling, der dog ikke går ud over seriøsiteten
  • Være så interesseret i aktier, at du tjekker din portefølje mindst én gang under en familiemiddag

Din primære rolle hos invested.dk vil være at stå for vores ugentlige online-webinar, hvor en ekspert eller professionel investor fortæller om sit syn på børsmarkedet over for vores medlemmer. Du skal planlægge, booke og skrive materialet til hvert webinar, og dernæst skal du være online-vært, når webinaret udsendes. Typisk kl. 20:00 en enkelt aften om ugen.

Efterfølgende skal du kunne tilklippe webinaret og skabe content på vores sociale kanaler. Af og til med dig selv i hovedrollen, andre gange med en børsekspert eller investor som centrum.

Vi forlanger ikke, at du selv er decideret aktieekspert, men vi forventer, at du har kendskab til aktiemarkedet og kan formidle andres ekspertise, erfaring og lidenskab på en måde så vores medlemmer bliver passioneret omkring det. Både i skrift og tale.

Vi forestiller os, at du har en journalistisk eller formidlingsmæssig baggrund, men du kan også blot have flair for kommunikation og sociale medier.

Vi er en lille virksomhed i hjertet af Vesterbro med 8 ansatte og en hyggelig og venskabelig atmosfære, hvor vi dog også giver hinanden ro til at arbejde. Vi er en del af et større kontofællesskab, så kantinemaden er i top, og kaffen er god.

Der er tale om en fuldtidsstilling, men med mulighed for fleksibilitet. Så søg også gerne, selvom du ikke ser dig selv i en typisk 8/16-stilling.

Kan du give os endnu flere likes? Så send en motiveret ansøgning, samt dit CV og en kort video-hilsen (helst via et link) på max. 30 sekunder til job@invested.dk . Skriv ”Jobansøgning” i subjectfeltet.

ANSØG SÅ HURTIGT SOM MULIGT. VI KALDER LØBENDE FOLK IND TIL SAMTALE

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så send dit telefonnummer til job@invested.dk, så kan vi aftale et tidspunkt at ringe dig op.

Ansøg

Om virksomheden

På få år har Invested.dk og Daytrader.dk opnået en dominerende plads på det danske marked inden for undervisning i investering. Som mindre virksomhed har vi en solid økonomi og en stærk omsætning, og det giver nu plads til øget konsolidering og udvidelse.

Vi udgør et samlingssted for alle danskere, der ønsker at blive bedre til at håndtere investering for egne midler. Vi samarbejder med eksperter og professionelle investorer, der giver online undervisning inden for investering.

Vi har base på et kontorhotel centralt i København med let adgang til offentlig transport.

Se mere på invested.dk

Invested ApS
Flæsketorvet 68, 1.sal
1711 København V
CVR:
38647784

Christian og Erik, ejere af invested.dk og daytrader.dk