Usikkerheden ved markedsforudsigelser

De fleste af os der skriver om finansielle markeder kigger på fremtiden. Ja, der er plads til teori, og enhver teori ligger på et fast fundament af, hvad der er sket i fortiden – historien betyder noget. Men hvad der sandsynligvis mest betyder noget er, hvad der sker i fremtiden. Hvad ligger rundt om hjørnet, og hvad ligger mange år fremad? Hvorfor er det, at så mange analytikere, tradere og teknikere siger ting som, ”vi forudsiger ikke fremtiden”? Dette er måske et komfortabelt dække at gemme sig bag, men hvis det var rigtigt, ville der ikke være nogen pointe i at skrive noget som helst om fremtiden på de finansielle markeder. Sandheden er, at vi laver markedsforudsigelser, men det er vigtigt at forstå, hvad det betyder at forudsige, og hvordan man bruger sådanne forudsigelser i praksis.

Forudsiger vi ikke?

Mange markedsteknikere er hurtige til at pointere, at de ikke forudsiger fremtiden. Jeg mistænker dette at være opstået af to grunde. For det første findes der mange ”woodoo”-teknikker i teknisk analyse, der påstår at kunne forudsige præcise vendepunkter på de finansielle markeder ned til den nøjagtige time, minut og sekund og kan lave markedsforudsigelser for højpunker og lavpunkter med ekstrem præcision, som regel baseret på en hemmelig og mystisk formel. Det er selvfølgelig nonsens. Hvis vi forstår, hvad markedet er, vil vi hurtigt kunne se, at sådanne teknikker ikke kan eksistere. Du behøver ikke læse særligt meget om teknisk analyse uden at høre om disse mystiske teknikker, og de er som regel hæftet på en forudsigelse, som nogen har lavet i fortiden, og som gik i opfyldelse. (Hvis du laver nok forudsigelser i et tilfældigt miljø, så vil nogle af dem være rigtige.)

Der er også et særligt element af selvforsvar, og dette bliver måske forværret i det sommetider højt kontroversielle miljø med sociale medier. For eksempel ville en rimelig analyse af markedet ABC (antag en kurs på 500 kr.) være: ”Vil ønsker at købe ABC, hvis kursen stiger til 550 kr. inden for de næste 6 uger. Hvis det sker, vil vi bruge et stop loss (risikopunkt) omkring 490 kr. og vil have et ønsket kursmål ved 600 kr. Hvis ABC falder, har vi ingen grund til at indtage en lang position, og vi vil derfor ikke handle.” Forestil dig, at du slår en sådan analyse op på et socialt medie, og ABC med det samme falder til 400 kr. Du vil sandsynligvis blive ramt af et overflod af hoverende beskeder, der siger noget som ”hvordan virkede din forudsigelse? Den faldt vist, hva’?” Muligvis svarer for mange mennesker sine kritikere med det simple svar, at ”trading og forudsigelser ikke er det samme, og at vi ikke forudsiger fremtiden.” Alt dette er en smule sandt, men det dumper også den logiske test: Hvis vi siger noget om fremtiden, så forudsiger vi noget, eller det noget er mere sandsynligt end noget andet. Hvis ikke siger det, så er der ingen grund til at sige noget overhovedet.

Fremtiden og usikkerhed

I modstrid med den nuværende konventionelle visdom vil jeg hævde, at vi faktisk forudsiger fremtiden, hver gang vi sætter en handel i gang eller kommer med en markedsprognose. Dog skal vi tænke lidt på denne fremtid, og hvordan sandsynligheder fungerer.

Det vi ikke gør er at forudsige fremtiden med en 100% sikkerhed. Det er umuligt. Det skal vi vide, så vi forstår, hvad der er muligt, og hvorfor det betyder noget. Ethvert finansielt marked er højt konkurrencepræget med mange mennesker, der forsøger at tjene et profit. Der kan være mange grunde (nogle logiske, andre meningsløse) til, hvorfor mennesker køber og sælger, så der er en masse støj på ethvert marked. Intet på ethvert marked kan vides med sikkerhed, og det er en af afsløringerne om ”den hellige gral” ved trading og investering. Når du begynder at forstå det, så vil du forstå dit job som investor.

Så hvis markedet er fyldt med støj og er usikkert, hvordan tænker vi så om fremtiden? Her er en måde at lære det på: Forestil dig, at du står på en mark, der strækker sig ud i horisonten foran dig. Du kan se bagud, og du kan tydeligt se den vej, du tog for at komme hertil (vejen med fortidige kurser). Lad os dog se fremad, ind i fremtiden. Hvad ser vi? Forstil dig en kegle, der strækker sig ud fra det punkt, hvor du står. Hvis du tager nogle få skridt fremad, fra hvor du står, så vil keglen være meget smal, fordi du ikke kan gå meget hverken til venstre eller højre, selv hvis du hopper. Men som keglen strækker sig ud, bliver den bredere og bredere – Jo længere du går fremad (i tiden), des mindre sikre er vi på, hvor du vil være om 1000 skridt. Dette er et logisk eksempel fra den fysiske verden, som kan hjælpe os med at forstå, hvordan markeder virker.

I realiteten kan vi lave bedre gæt på, hvor du vil være. De fleste mennesker vil primært gå ligeud. Hvad hvis vi lod dig vælge en vej, hente dig med en helikopter og placere dig ved startpunktet igen? Hvad hvis vi gjorde det igen og igen og optog den vej, du tog hver gang? Vi vil sandsynligvis finde ud af, at du ville gå mere eller mindre lige hver gang, så derfor ville en bedre og mere akkurat måde at se på vores kegle med usikkerhed på være, at den var mørkere i midten, hvilket betyder, at du sandsynligvis ville gå der i stedet for i kanterne af keglen. Det er sådan det fungerer på de finansielle markeder.

Hvad kan vi virkelig vide?

Vi kan ikke kende fremtiden med sikkerhed. På hver en vej du tog, vidste vi ikke, hvor du ville ende – selvom det er usandsynligt, at du ville ende langt ude i den ene side, er det muligt. På de finansielle markeder er vores ”bedste gæt”, at fremtiden mere eller mindre vil se ud som fortiden. (Dette er antagelsen bag en masse optionsmodeller og andre kvantitative modeller.) Men nogle gange kan vi lægge sandsynlighederne til vores fordel. Det er kun en lille ting, men her er den gode nyhed: Det er nok. Hvis vi kan finde disse sandsynlighedsforhold og vide, hvornår vi skal satse på dem, så kan vi tjene en masse penge over en længere periode på markedet.

Hvis vi ikke har disse sandsynlighedsforhold (eller statistiske ”fordele”), så bør vi ikke satse på noget. Disse sandsynlighedsforhold er kun små ting, som jeg sagde: forestil dig, at du står i kanten af denne mark og ser denne store, uklare kegle med usikkerhed, der strækker sig ud foran dig. Forstil dig nu, at denne kegle hælder mere til den ene side. Uanset hvilken metode vi bruger til at handle på markedet – teknisk, fundamental, makroøkonomisk osv. – er det alt, vi gør. Hvis det virker, er det vi laver at identificere et punkt, hvor den fremtidige kurs er mere sandsynlig at gå i den ene retning end den anden. Hvad gør vi så med denne information? Det er her kunsten og videnskaben ved investering og trading virkelig begynder.