Udviklingsmarkeder er stadig i knibe

Selvom udviklingsmarkederne har mærket en del smerte i 2014, venter der stadig problemer forude. Året begyndte med en valutakrise iblandt nogle af udviklingsøkonomierne i Asien, hvilket blev efterfulgt af et udbrud af en civil konflikt i Ukraine. Begge begivenheder har stilnet af, men mere modvind venter sig stadig de næste måneder.

For nyligt viste det sig, at den kinesiske økonomi er blevet sænket, og frygt har spredt rygtet om, at Ruslands intervention i Crimea kunne lede landet til recession.

Kinas økonomi er måske mest påvirkende på sundheden af udviklingsmarkederne på grund af Kinas størrelse og effekt på den globale økonomi. Investorer er opmærksomme på Kinas bremsende vækst af BNP igennem de seneste år, som landet bevæger sig væk fra at blive drevet af investeringer og eksport. Bevægelsen hen mod en mere bæredygtig økonomisk model drevet af indenlands efterspørgsel og forbrug betaler sig måske ikke det næste år, men det kunne have en enorm effekt de næste 10 til 20 år. Den nedkølende kinesiske økonomi samt tegn fra politikere om, at de ikke vil indblande sig hver gang et selskabslån går dårligt, har fået bankerne til at stramme lånekriterierne. Dette har gjort, at befolkningen i Kina er blevet mere varsomme og risikoaverse. Kinas første fald i prisen på deres statsobligationer kom i marts, da solenergivirksomheden Chaori Solar missede deres betalinger og kontrolmyndigheden nægtede at indtræde, hvilket virkelig spredte beskeden om, at myndighederne ikke vil indblande sig i manglende lånebetalinger. Mange analytikere mente netop, at dette var grunden til kollapset af Lehman Brothers i 2008, da den amerikanske regering ikke ville redde den kriseramte virksomhed, hvilket risikerede sikkerheden af hele det finansielle system. Det er en svær pille at sluge, men politikkerne havde i begge tilfælde en vej, de ville have økonomien skulle bevæge sig hen mod, og de var villige til at påtage sig risici for at nå dette mål.

Denne bevægelse fungerer som et wake-up call for både lånegivere såvel som investorer i den kinesiske økonomi. Der er en chance for, at landet ikke vil nå deres målsætning, der hedder en vækst på 7,5% i 2014, hvilket kunne skrue ned for investorernes interesse i verdens andenstørste økonomi. Som Kina bevæger sig væk fra et massivt forbrug til en mere balanceret tilgang, kunne efterspørgslen efter eksport fra udviklingslande falde, hvilket gør, at investeringer i disse udviklingslande bliver mere risikable.

Ligeså kunne Ruslands indblanden i Crimea tynge væksten dette år. Selv hvis Vesten løsner sine handelssanktioner, har Verdensbanken advaret om, at Rusland kunne falde i en dyb recession.

Den virkelige risiko ligger i forøgelsen af de politiske spændinger imellem de forhenværende sovjetiske stater, som muligvis leder til flere sanktioner. Jo mere konflikten bliver kastet i hovederne på offentligheden, jo mere vil sandsynligheden for, at investorer mister tillid til regionen og trækker investeringer ud af Rusland, stige. Der har faktisk været en stigende grad af folk, der shorter på den russiske økonomis ustabilitet.

Obama har gjort det klart, at han ikke ser nogen grund til en militær intervention i Rusland endnu, hvilket giver de mennesker, der på nuværende tidspunkt har investeringer i Rusland, lidt ro i sindet.

Køb af værdipapirer i udviklingsmarkeder til billige værdiansættelser kunne blive en god investering i det lange løb, men det er bare svært at se store fremtidige prisstigninger på finansmarkederne i disse økonomier på grund af de nuværende omgivelser.