Kredit & lån

Hvad er Verdensbanken?

Verdensbanken blev etableret i 1944 med formålet at genopbygge krigsskaderne i Europa efter Anden Verdenskrig under navnet, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD). I dag fungerer Verdensbanken som en international organisation, der bekæmper fattigdom ved at tilbyde udviklingsassistance til middel- og lavindkomstlande. Ved at give lån og tilbyde råd og træning til både den private og offentlige sektor sigter Verdensbanken efter at eliminere fattigdom ved at hjælpe folk med at hjælpe dem selv.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Medlemsskab

Der er over 180 medlemslande i Verdensbanken. For at blive medlem skal et land først blive en del af Den Internationale Valutafond (IMF). Størrelsen af et lands aktiepost i Verdensbanken afhænger af størrelsen af økonomien i det pågældende land. Derfor er prisen ved at være tilmeldt Verdensbanken en faktor af den kvote, der bliver betalt til IMF.

Der er et obligatorisk tilmeldingsgebyr, som svarer til 88,29% af landets kvote, som bliver betalt til IMF. Samtidig skal landet købe 195 aktier i Verdensbanken (120.635 dollars pr. aktie, efter en kapitalforhøjelse lavet i 1988). Af disse 195 aktier skal 0,60% betales i kontanter i amerikanske dollars, hvor 5,4% kan betales i landets lokale valuta, i dollars eller i ikke ikke-omsættelige, ikke-rentebærende obligationer. Balancen af de 195 aktier stilles som ”opsigelig kapital”, hvilket betyder, at Verdensbanken besidder retten til at bede om den monetære værdi af disse aktier når og hvis, det er nødvendigt. Et land kan tilslutte sig yderligere 250 aktier, hvilket ikke kræver en betaling på tidspunktet af medlemsskabets oprettelse men stilles som ”opsigelig kapital”.

Verdensbankens præsident kommer fra den største aktionær, hvilket er USA, og medlemmerne bliver repræsenteret via guvenørposter. Igennem året bliver magten dog delegeret til en udvalg med 24 direktører. De fem største aktionærer – USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Japan – har hver en individuel direktør, og de ekstra 19 direktører repræsenterer resten af medlemslandende. Af disse 19 har Kina, Rusland og Saudi-Arabien dog valgt at have én vælger, hvilket betyder, at de hver har en repræsentant inden for de 19 direktører. Denne beslutning er baseret på det faktum, at disse lande er store og magtfulde økonomier, hvilket kræver, at deres interesser bliver udtalt individuelt i stedet som en gruppe. Verdensbanken får sin finansiering fra rige lande såvel som via udstedelse af obligationer på verdens kapitalmarked.

 

Hele formålet med Verdensbanken

Verdensbanken tilbyder assistance til middelindkomst og fattige, men kreditværdige, lande, og de fungerer som en paraply for mere specialiserede enheder under Verdensbanken. Verdensbankens egentlige formål var at stå for genopbygningen af Europa efter krigstiden.

Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) tilbyder lån til verdens mest fattige lande. Disse lån kommer i form af ”kredit” og er i bund og grund rentefrie. De tilbyder en 10-årig afdragsfri periode og har en løbetid på 35-40 år.

Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) arbejder for at fremme investeringer i den private sektor hos udenlandske og lokale investorer. De kommer med råd til investorer og virksomheder, og de tilbyder normaliseret markedsinformation via deres tidsskrifter, hvilket kan bruges til at sammenligne forskellige markeder. De agerer også som investor på kapitalmarkederne og vil hjælpe stater med at privatisere ineffektive, offentlige virksomheder.

Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur (MIGA) støtter direkte udenlandske investeringer i et land ved at tilbyde sikkerhed mod investeringen, hvis en politisk uro skulle opstå.

Tilpasning til tiderne

Som nævnt tidligere er hovedfunktionen ved Verdensbanken at eliminere fattigdom og komme med assistance til de fattige ved at tilbyde lån, politiske råd og teknisk assistance. På denne måde lærer landene nye måder at fungere på. Igennem tiden er det dog blevet opdaget, at som en nation udvikles, kræver den nogle gange mere støtte til at arbejde sig igennem udviklingsprocessen. Dette har resulteret i, at nogle lande har opbygget så meget gæld, at betalingerne har været umulige at imødekomme. Mange af de mest fattige lande kan få accelereret gældssanering via ordningen for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC), hvilket reducerer gældsbetalingerne mens samtidig at opmuntre til sociale udgifter.

Et andet emne, som banken på det seneste har fokuseret på, har været truslen mod landenes levevilkår via støtteprogrammer for HIV/AIDS. Verdensbanken har også fokuseret på at reducere risikoen ved deres forskellige projekter ved at implementere utroligt skærpede overvågningsmekanismer og en flerdimensionel tilgang til den overordnede udvikling. (Dette er ikke blot inden for udlån men også støtte til juridiske reformer, uddannelsesprogrammer, miljøprogrammer, anti-korruptionsprogrammer og andre former for social udvikling.)

Banken opfordrer alle deres klientlande (over 100 lande) til at implementere politik, der fremmer bæredygtig vækst, sundhed, uddannelse, miljøet, private virksomheder og makroøkonomiske reformer.

 

Modstandere af banken

Mens Verdensbanken stræber efter at skabe en fattigdomsfri verden, findes der grupper, som er lidenskabeligt modstandere af den internationale institution. Modstanderne tror på, at den allerede eksisterende ubalance mellem verdens rige og fattige kun bliver forværret på grund af den fundamentale struktur i banken. Systemet giver den største aktionær den største stemmemagt, hvilket betyder, at Verdensbankens politik bliver besluttet af de rige men implementeret af de fattige. Dette kan resultere i en politik, som måske ikke er i udviklingslandets bedste interesse, hvis sociale og økonomiske politik ofte vil blive formet af Verdensbankens løsninger.

Ydermere, selvom banken kommer med træning, assistance og information og andre ting, der måske skaber bæredygtig udvikling, har modstanderne observeret, at udviklingslandene ofte bliver nødt til at sætte sundhed, uddannelse og andre sociale programmer på pause for at kunne betale deres lån tilbage.

Som følge af alt dette er der oppositionsgrupper, som har boykottet obligationer fra Verdensbanken. Det er disse obligationer, Verdensbanken sælger på de globale kapitalmarkeder for at skaffe penge til nogle af deres aktiviteter og projekter.

Konklusion

Det er måske ikke overraskende, at der er et meningssammenstød i, hvordan støtte bliver givet. De, der tilbyder assistance, vil bestemt have en mening om, hvordan lånene bruges, og hvilken økonomisk politik der bliver implementeret i et lands udviklingsproces. Mange udviklingslande og fattige nationer er dog fanget i et hul med gæld og forringelse, uanset hvor meget støtte og hjælp de får. På grund af dette skal vi måske huske, at støtteprocessen måske også er i et udviklingsstadie, hvor både giveren og modtageren bør hjælpe hinanden med at skabe en fattigdomsfri verden.

Invested.dk