Markeder

Finansielle markeder 101 - Fixed Income

Fixed income er egentlig en for bred betegnelse til denne artikel, da begrebet dækker over en stor varieret mængde finansielle produkter og aktiver, herunder derivater. Denne artikel vil fokusere på de mest normale typer af fixed income aktiver. Dette er stats- og virksomhedsobligationer.

Terminologi

Som med alt andet der har med finans og investering at gøre er der en stor mængde termer og begreber der gør sig gældende når man taler om fixed income aktiver.

Fixed income – Først og fremmest selve aktiv betegnelsen: Fixed income. Grunden til dette navn er at alt i denne kategori er baseret på en strøm af cash flows (pengestrømme), nogle kendte og nogle ukendte (dem holder vi os fra i denne artikel). Da ikke alle pengestrømme er faste er det dog ikke alle aktiver der er ”fixed” i den forstand, men den overordnede betegnelse er dog stadig fixed income.

Invested.dk anbefaler Saxo Banks handelsplatforme til privat investering Skriv dig op

Et andet begreb der også bruges om dette marked og de tilhørende aktiver er gæld (debt market). Dette er nu logisk hvis man tænker over det, da en obligation repræsenterer et lån (gæld). Så når en stat eller virksomhed udsteder og sælger obligationer er det egentlig gæld de udsteder og når institutioner og når privatpersoner køber obligationerne får de rettighederne til at modtage rente betalinger og hovedstolen når obligationen udløber.

Par value / Principal / Face value – Er det beløb man som investor får tilbage når obligationen udløber, det svarer til hovedstolen på et normalt lån. Det er dog ikke helt så simpelt da prisen på obligationen ikke nødvendigvis er det samme som par value. En obligation udstedes langt de fleste gange til par/face value, dette kan være 100$, 1000$ eller mere. Obligationers face value er altid (undertegnede har ikke set andet endnu) et rundt tal. Så snart obligationen begynder at blive handlet vil prisen ligeledes ændre sig, koster en obligation mindre end par value siges den at handles til discount (rabat) og omvendt handles den til premium hvis den koster mere end par value.

Coupon/rente – Kupon renten, eller renten, på en obligation er det ejeren af obligationen får i rente i løbet af obligationens levetid, på intervaller kendte på forhånd (hvert kvartal, halve eller hele år f.eks.). Fysiske obligationer har kuponer der rives af efterhånden som der modtages rentebetalinger, heraf navnet. Kupon renten på en typisk obligation er, ligesom betalingstidspunkterne, kendt på forhånd.

Maturity/Levetid – Levetid, eller hvor lang tid obligationen ”løber”, betyder helt simpelt hvor lang tid der går før hovedstolen tilbagebetales. Det kan være alt fra få år op til 30 år eller mere (IBM har udstedt 100-års obligationer). Alt andet lige vil renten man modtager typisk være højere jo længere levetid obligationen har. Dette skyldes at tid er lig med usikkerhed. Du kan med andre ord være mere sikker på en virksomhed kan leve op til sine forpligtelser og derved tilbagebetale sin gæld om et år end om 20 år.

Quotation/pris citering -  Dette punkt kan virke forvirrende for mange, da obligationers pris citeres væsentlig anderledes end aktiepriser. Hvordan de citeres afhænger af obligationstypen og det mere tekniske bag dette gennemgås i næste artikel.

Prisen på en obligation quotes som en procentdel af par value. Køber du en Amerikansk statsobligation (Treasury note) med en par value på 100$ til 99,90625$ repræsenterer dette beløb en procentdel af par value, i dette tilfælde 99,90625%. I dette tilfælde ville du altså købe obligationen til discount (”rabat” så at sige).

Invested.dk