Analyser & meninger

Er det på tide at satse på Kina igen?

Kina har ikke ligefrem levet op til deres økonomiske løfter igennem de sidste par år. Efter mere end et årti med vækst på fuld kraft, bekymringer om en økonomisk bremsning og relateret inflationsskælven, har deres aktier sakket bagud. Som resultat har mange investorer flyttet til mere lovende lande.

Dette kunne dog ændres. Nogle nylige nyheder på Kina-fronten kan faktisk blive en velsignelse. De slags nyheder der faktisk kunne få de kinesiske aktiekurser til at stige i det næste halvår af dette år. For investorer kunne nu være tidspunktet at satse på ”den kommende stormagt”.

Lav inflation og mere stimulus

Kinas forsøg på at stimulere sin økonomi gennem den værste globale nedgang (finanskrisen) virkede perfekt. Uheldigvis kom denne hastige vækst med en slem bivirkning – høj inflation. Gennem de sidste par år har den kinesiske regering gjort adskillige forsøg på at beherske væksten og holde inflationen tilbage. Disse politiske handlinger har endelig virket – måske for godt.

Kinas forbruger inflationsrate faldt en smule mere end forventet i Juni måned og ligger nu på 2,3%. Samtidig har the Chinese National Bureau of Statistics også rapporteret, at producentprisindekset faldt 1,1% i samme måned. Det er nu den 28. fortløbende måned med fald, som betyder svag efterspørgsel i den kinesiske økonomi.

Som inflationen er kølet ned, er den kinesiske økonomi også kølet ned.

Kinas vækst i BNP gennem det første kvartal faldt til det laveste niveau i 18 måneder, og nylig handelsdata for juni antyder svage tal. Kinas eksport steg med 7,2% i måneden sammenlignet med året tidligere. Mens det stadig er en god stigning, er det under de 10,6%, som blev forudsagt af Reuter. På samme tid har Kinas seneste purchasing managers’ index (PMI) aflæsning af HSBC Holdings plc og Markit Ltd. for nyligt krydset en aflæsning på 50. Det er første gang siden december, at fremstillingsaktiviteten har været positiv i nationen.

Mens alt dette måske ved første øjekast virker negativt (bearish) for Kina på kort og mellemlangt sigt, er det faktisk godt: Beijing har nu en god grund til at skabe mere stimulering i økonomien.

Beijing har allerede offentliggjort, at de vil bruge pengepolitiske midler for at holde den overordnede likviditetu på et passende niveau for at støtte økonomien. Det betyder, at aggressive renteskæringer eller lavere bankreservekrav kunne være på vej. Dette kunne betyde meget for de kinesiske aktier i den nære fremtid, specielt for Shanghai Composite som på nuværende tidspunkt handles til en P/E værdi på kun 7,5.

 

Rid den kinesiske drage

Mens Beijings økonomiske fokus skifter tilbage til vækst, kunne det nu være på tide at satse på Kina. Det 26 mia. kr. indeks, iShares China Large-Cap er den mest populære måde at spille på Kina, men den er måske ikke den bedste. Som investor bør man måske give SPDR S&P China en chance i stedet.

SPDR S&P China følger en bredere mængde kinesiske virksomheder end iShares China Large-Cap. På nuværende tidspunkt holder denne ETF 285 forskellige aktier inklusiv oliegiganten CNOOC og Telecom China Mobile. Overordnet set bidrager SPDR S&P China med en god blanding af kinesiske statsejede virksomheder såvel som frie børsnoterede selskaber. iShares China Large-Cap fokuserer kun på statsejede selskaber.

De der er interesserede i bred eksponering over for kinesiske aktier kunne også undersøge den nye ETF, WisdomTree China Dividend ex-Financials. Denne WisdomTree fond satser på en samling af udbyttebetalende kinesiske aktier og eliminerer finansielle aktier fuldstændigt. Mange tror, at Kinas største risiko er at finde i deres banksystem.

Konklusion

Når nu truslen for inflation er faldende, er truslen skiftet til bremsende vækst. Nu da Kina ikke behøver bekymre sig så meget om inflationen, kan de benytte sig af et fuldt arsenal af stimulusværktøjer. Dette betyder, at det måske kunne være på tide for investorer at tilføje kinesiske virksomheder til deres porteføljer.

Invested.dk