eToro tilbyder gratis handel med amerikanske ETF´er

Handelsplatformen eToro tilbyder gratis handel med en lang række amerikanske ETF’er (Exchange Traded Funds) helt uden betaling af kurtage, kurstillæg, overnight fees eller andre spændende gebyrer. Det er dog kun tilfældet ved almindelig investering, som ikke er gearet eller en såkaldt kort position, jf. nedenfor. Læs mere her hos eToro om dette.

Ikke alene kan man nu handle ETF’er uden ekstraomkostninger hos eToro. Man kan også handle de amerikansek ETF’er som man normalt er afskåret fra at handle som dansk detailinvestor.

Der er vel og mærke tale om amerikanske ETF’er, som man som detailinvestor i Danmark normalt er afskåret fra at kunne handle pga. EU-lovgivningen og manglende oversættelse af den centrale investorinformation (Key Investor Document). Denne information kan man i øvrigt selv finde hos de respektive udbydere på engelsk, hvor den typisk benævnes som fact sheet eller andet.

Hidtil har eToro primært udbudt sine produkter i form af almindelig CFD handel, men hvis man undlader at geare eller shorte betyder det, at man, når man køber ETF’er omfattet af dette, reelt køber de underliggende ETF´er, som opbevares i et samledepot. Det er alene gældende, når man investerer i en ETF på normal vis, dvs. som en lang position. Hvis man derimod shorter en given ETF eller vælger at geare den, som man kan gøre op til 5 gange, handler man fortsat ETF´en i form af en CFD kontrakt. Hos eToro køber man typisk ikke et bestemt antal ETF´er. Man handler i stedet for en bestemt sum, som ofte som minimum udgør bare 50 USD. Det betyder, at man kan komme til at eje en fraktion eller et skævt antal ETF´er alt efter hvilket kursniveau de handles i. Se eksempel i nedenstående købsvindue.

Udbuddet af ETF’er blevet markant større på det seneste, og det er muligt at finde noget inden for stort set alle aktivkategorier. For nærværende er det muligt at handle knap 150 forskellige ETF’er, hvoraf langt de fleste er amerikanske. Se en oversigt her.

Du kan læse vores anmeldelse af handelsplatformen eToro her.

Eksempelvis er det muligt at købe ETF´en med tickerkoden QQQ, som er en ETF der udbydes af det amerikanske Powershares ejet af Invesco. Fonden investerer i Nasdaq 100 selskaberne, hvoraf Microsoft, Apple og Amazon hver udgør ca. 10% for tiden. Det er Nasdaq 100 indekset, som er benchmark og som fonden replicerer ved at købe aktierne fysisk med samme vægt, som de har i indekset. Fonden har en årlig omkostning på ca. 0,20% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 0,8%. Fonden er af Morningstar kategoriseret med 5 stjerner og har en formue på pt. 415 mia USD.  Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

Det er ligeledes muligt at købe ETF´en med tickerkoden VOO, se billedet af købsvinduet i eToro webtraderen nedenfor, som udbydes af amerikanske Vanguard. Fonden investerer i de 500 aktier, som indgår i det brede SP500 indeks, som samtidig er benchmark. De to største besiddelser udgør i alt 23% af indekset. Fonden har en meget lav årlig omkostning på bare 0,03% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 2%. Fondens formue udgør næsten 500 mia. USD. Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

På ovenstående købsvindue i eToro webtrader ses, at man ved at vælge en gearing (Leverage) på X1 handler det underliggende aktiv direkte uden gearing. Man køber i dette tilfælde for 200 USD, hvilket svarer til 0,76 af ETF’en (units).

En tredje interessant ETF kunne være FXI, som udbydes af iShares og som følger FTSE China 50 indekset. Fonden er også pænt stor og har en årlig omkostning på 0,74% mens den udlodder et årligt udbytte på omkring 2%.

Herudover findes bl.a. ETF´er i guld (GLD) som udbydes af SPDR, diverse obligationsmarkeder såsom TLT, som investerer i 20+ årige US Treasury Bonds, Emerging Markets såsom EEM, som tracker MSCI Emerging Markets Index eller olie og gas udvikling igennem XOP, som udbydes af SPDR og mange flere.

Idet det kan være lidt vanskeligt at finde frem til de mest interessante ETF’er inden for en bestemt aktivklasse, kan man f.eks. bruge andre søgemaskiner såsom etf.com eller etfdb.com. Udover aktivklassen skal man orientere sig nærmere om hvilke indeks de enkelte fonde følger, eventuelle udbyttebetalinger samt naturligvis de årlige omkostninger (TER, Total Expense Ratio), som man kan sammenligne direkte med danske investeringsforeningers løbende omkostninger i %. De billigste danske indeksfonde har typisk omkostninger omkring 0,5% årligt, hvilket er tilfældet for mange Sparindex fonde og de indeksfonde som Danske Invest udbyder. Tager man udbuddet i betragtning, er udbuddet inden for ETF dog både meget bredere og dybere og typisk har fondene en noget lavere årlig omkostning, men det er ikke altid tilfældet, hvorfor man bør undersøge dette nærmere. Se mere hos eToro.

Invested.dk modtager i visse tilfælde kommission og/eller betaling for annoncering fra eToro og andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Invested.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides og det bedste indhold om investering.


Ejer du aktier? I aften sker der noget skelsættende

Som almindelig dansker med et par aktier i porteføljen, tænker man måske ikke på, at dagen i dag (31. juli 2019) er noget særligt. Men det kan den i høj grad blive.

Om få timer – klokken 20:00 dansk tid – vil formanden for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, sætte sig foran de rullende kameraer og annoncere en mulig ny, styrende rente i USA.

Meddelelsen vil med sikkerhed sende store bevægelser igennem børsmarkederne over hele verden, også i Danmark. Renten har nemlig betydning for, hvor billigt det er at låne penge i USA, og dermed også for, hvor mange penge som private, virksomheder og fonde har råd til at spytte ind i aktiemarkedet. Jo lavere rente, desto flere penge har tendens til at gå ind i aktiemarkedet og jo mere stiger kurserne typisk.

I aften klokken 20:00 vil tusindvis af investorers øjne være stift rettet mod Jerome Powell

I aften forventer analytikerne med stor sikkerhed, at Jerome Powell vil sætte renten ned, og det er i sig selv en skelsættende nyhed.

Den toneangivende rente i USA er nemlig ikke blevet sat ned siden finanskrisen i 2008, og dermed bryder centralbanken nu med sin egen politik. I de seneste mange år har centralbanken nemlig ment, at renten IKKE skulle sættes ned, men derimod hæves, så USA og verden kunne være klædt ordentlig på, når/hvis en ny krise på et tidspunkt rammer markederne.

Men nu går centralbanken altså sandsynligvis den modsatte vej med en rentesænkning. Der er mange meninger om, hvorfor den amerikanske centralbank nu sandsynligvis vælger at sænke renten.

De fleste analytikere ser det som et tegn på, at centralbanken ikke er tilfreds med væksten i USA. Banken ser tilsyneladende krisetegn, og det ønsker man at bremse ved at gøre det mere attraktivt at låne penge. Andre analytikere mener dog også, at centralbanken bliver presset af den amerikanske præsident Donald Trump.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Selvom præsidenten ikke har indflydelse på beslutningerne i centralbanken, har Donald Trump alligevel i meget kraftige vendinger – blandt andet på Twitter – opfordret til, at renten sættes ned. Donald Trump er nemlig gået ind i sin valgkamp, og han vil gerne have gode væksttal i USA, så han kan vise vælgerne, at han er en god præsident, som de skal genvælge. En lav rente vil på den måde hjælpe Trump med at få mere ”gang i hjulene”.

Den nuværende toneangivne rente i USA. Som det ses er renten ikke sat ned siden finanskrisen. Men i aften sker det sandsynligvis igen.

En tredje årsag til en lavere rente, skal måske slet ikke findes i frygten for lav vækst, men derimod som en tegn på, at Den Amerikanske Centralbank ønsker en ekstra stærk privat sektor, der kan være med til at finansiere den efterhånden gigantiske amerikanske statsgæld.

Uanset hvad, så er den sandsynlige rentesænkning i aften et overordnet tegn på, at der åbenbart er så grundlæggende problemer i den amerikanske økonomi, at der er brug for en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning.

Men hvordan skal man forholde sig til alt det som privat investor?

På den korte bane plejer en rentesænkning at være god for aktie-markedet. Den lave rente betyder gode låneforhold, og det betyder gode muligheder for kapital til aktiekøb. Lige nu ligger centralbank-renten på 2.50%, og de fleste analytikere venter, at renten fra i aften falder til 2.25%.

Siden 1990 har det store amerikanske indeks S&P500 steget med gennemsnitligt 0,57% en måned efter et cut på 25-basispoint, og hele 1,25% i gennemsnit på en måned, hvor cuttet har været på 50 basispoint. Den kommende rentesænkning lover med andre ord godt for amerikanske vækstaktier generelt på den korte bane.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Lavere renter fører typisk til stigende aktiekurser, men kan også være tegn på, at økonomien underliggende har det dårligt. Hvis man er nervøs for det, kan investering i guldminer f.eks. være en stabiliserende faktor i porteføljen.

På den lidt længere bane er analytikerne dog nervøse for markedet generelt. Når den Amerikanske Centralbank nu pludselig har behov for at sætte renten ned, så er det jo netop et tegn på en grundlæggende sygdom i systemet. Analytikerne spørger sig selv, hvad der sker med aktiemarkedet, hvis denne sygdom pludselig slår ud med fuld kraft? Hvilke værktøjer har centralbanken da tilbage til at redde den amerikanske økonomi og en evt. kommende inflation?

Det kan vise sig, at den Amerikanske Centralbank i alt for mange år har benyttet sig af lave renter og tilmed spyttet så mange penge ud i markedet, at det hele har udviklet sig til at økonomisk boble, der ikke længere kan styres.

Den slags tanker bør give private investorer grund til også købe mere defensive aktier på sigt og måske ligefrem også guld og/eller guldminer, der typisk fungerer som en stabiliserende faktor under et nyt finansielt krak.

Hvordan skal man forholde sig som privat investor til aftenens nyhed:

Slet ingen rentesækning: Dette vil være en stor overraskelse for markedet, hvis der slet ikke kommer en rentesænkning i aften. Sænkningen er nemlig allerede priset noget ind i kurserne. Hvis der alligevel ikke kommer en rentesækning, vil det sandsynligvis betyde kraftigt faldende kurser.

Rentesænkning ned til 2,25%: Markedet forventer allerede en rentesænkning på 25 basispoint, og det vil sandsynligvis være det scenarie, der rykker MINDST ved markedet. Hvis man ser på historiske data, burde en sådan sænkning dog betyde moderat stigende aktiekurser i den næste måned. Det vil man for eksempel kunne udnytte igennem investering i en ETF, der tracker S&P 500-indekset.

Rentesænkning ned til 2.00%: En sænkning på 50 basispoint vil være en overraskelse og en voldsom indsprøjtning til markedet. Kurserne vil sandsynligvis rykke kraftigt op og ned i timerne efter som en slags chokreaktion, men historiske data tyder på, at markedet i den følgende måned vil have relativt stærke stigninger. Det vil man for eksempel kunne udnytte igennem investering i en ETF, der tracker S&P 500-indekset.

Som privat investor bør man dog generelt se en evt. rentenedsættelse som et udtryk for en grundlæggende sygdom i økonomien. Selvom en sænkning sandsynligvis vil føre til stigende aktiekurser over de næste måneder, så bør man også forberede sig på, at der kan være en stor økonomisk boble under opsejling. Her kan man prøve at stabilisere porteføljen med investering i f.eks. guldminer, da guld hidtil er blevet opfattet som en slags sikkerhed under kriser. Her på siden har vi tidligere omtalt investering i guld.  Vi har også planlagt et webinar om investering i netop guld.


Centralbankens rolle i økonomien

Flere gange om året venter verden spændt på meldinger om rente-stigninger eller rente-fald fra de store centralbanker. Federal Reserve er som bekendt USA’s centralbank/nationalbank, og udgør sammen med Bank of England, ECB (Den Europæiske Centralbank) og Bank of Japan de 4 ”store drenge” indenfor bankverdenen.

I denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvilken rolle centralbankerne spiller i samfundsøkonomien.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Danmark og Nationalbanken  

Danmark har naturligvis også sin egen centralbank – Danmarks Nationalbank. Hvis man skal formulere Nationalbankens opgave kort, kan man ty sig til Nationalbankloven fra 1936. Her fremgår det, at Nationalbanken har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Økonomen Lars Rohde er i dag kgl. direktør for Nationalbanken.

Centralbankens opgaver

Centralbankerne verden over har flere forskellige opgaver og roller i samfundet, som ligeledes varierer fra land til land. Overordnet set er det dog centralbankens fornemmeste rolle at sikre et stabilt pengevæsen. Dvs. at centralbanken skal skabe tillid til landets pengevæsen og konstant sørge for, at der er nok penge i omløb. Det kan altså være helt lavpraktiske ting såsom at sikre sig, at det ikke er muligt at lave falske sedler mm.

Samtidig er centralbanken ”bankernes bank”. Centralbanken skal derfor være en solid klippe i hele banksystemet. Eksempelvis kan banker med likviditetsproblemer låne penge af centralbanken mod en allerede fastsat rente. Centralbanken er ligeledes regeringens bank.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Stabile priser

Stabile priser er en vending, der ofte kommer frem i den økonomiske debat. I de fleste lande er stabile priser karakteriseret ved en inflation på ca. 2%. Er inflationen meget højere end 2% er økonomien i risiko for overophedning, imens det heller ikke er lukrativt med en inflation på 0% eller mindre (deflation), da dette kan sætte økonomien i stå .

Centralbanken har altså til formål at sikre stabile priser og dermed en inflation på omkring de 2%. Stabile priser skaber nemlig tillid til hele pengevæsenet, hvilket skaber tryghed for både virksomheder og forbrugere. Eksempelvis vil ustabile priser skabe en del postyr omkring renteniveauet og dermed låntagningen for virksomheder og private. Når man låner penge ud, forventer udlåneren at de udlånte penge skal bevare deres købekraft. Hvis priserne i en given periode stiger med 5%, vil penge dermed miste sin købekraft, hvorfor udlåneren i så fald vil kræve en højere rente.

Det umiddelbare middel til at styre priserne/inflationen er pengepolitikken. Pengepolitik er kendetegnet ved rentestyring. Centralbanken kan regulere pengepolitikken på følgende måde:

Stram pengepolitik

En stram pengepolitik er kendetegnet ved, at centralbanken hæver renten. En rentestigning gør det dyrere at låne, hvilket bl.a. betyder en faldende investering. Det vil også blive dyrere for private at låne penge, hvorfor forbruget falder. Alt dette betyder en dalende efterspørgsel. Som vi kender det fra klassisk økonomisk teori betyder en faldende efterspørgsel, at der produceres mindre (dvs. BNP falder), beskæftigelsen falder og der lægges en dæmper på prisstigningerne.

Omvendt påvirker en stram pengepolitik også den indenlandske valuta. Lad os antage at Nationalbanken hæver renten. Det vil betyde at det nu er mere fordelagtigt at låne penge i udlandet til en forhåbentlig lavere rente. Dernæst kan en rentestigning også tiltrække udenlandske investorer, som ønsker at købe danske obligationer til en høj rente. Alt dette betyder at valutaindstrømningen stiger. Dette påvirker kursdannelsen, og uden at gå nærmere ind i kursdannelse på valuta, kan vi konkludere at en stram pengepolitik betyder at valutakursen stiger.


Kan Saudi-Arabien gå bankerot?

I oktober dette år advarede Den Internationale Valutafond Saudi-Arabien om, at landet måske kan løbe tør de finansielle aktiver, som er påkrævet til at understøtte de offentlige udgifter inden for fem år, hvis de planlagte udgifter ikke bliver dæmpet. Landets økonomiske situation er stærkt blevet forværret i løbet af 2015 som følge af næsten et 50% fald i olieprisen.

Ifølge Wall Street Journal har Valutafonden estimeret, at Saudi-Arabien højt sandsynligt vil køre med budgetunderskud på omkring 20% af BNP (ca. 970 mia. kr.) dette år. Tilsammen udgør olie og gas omkring 80% af landets indtjening. Faldet i denne hovedeksportvare begynder at tage godt fat i landets finanspolitiske situation og er begyndt er bringe udbredt bekymring om landets overlevelse med sig.

Det skarpe fald i statens økonomi samt andre faktorer, fik Standard & Poors til at nedgradere landets kreditvurdering fra til A+ fra AA- den 30. oktober i år. Det medførte også, at den saudiarabiske regering opsagde deres vurderingsaftale med S&P som rapporteret i S&P’s pressemeddelelse i forbindelse med nedgraderingen.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Overskud af olie indtil 2020

En af de primære bekymringer er, at Saudi-Arabiens vigtigste eksportvare, olie, kan fortsætte med at sælges billigt på markedet i adskillige år endnu. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har for nyligt offentliggjort deres årlige udsigt for 2015, hvor de nævner, at oliemarkedet vil fortsætte med at være overudbudt med én million tønder om dagen indtil 2020. Samtidig mener IEA, at olieefterspørgslen vil stige med mindre end 1% om året fra nu og frem til 2020. Det er en langt mindre hastighed, end der skal til for at få det ekstra udbud af olie ud af markedet. Endnu værre er, at IEA tror på, at olieefterspørgslen blot vil stige 5% over de næste 20 år efter 2020 (ca. 0,25% om året). Dette overudbud kunne holde prisen tæt på 50 dollar pr. tønde.

 

Nedgradering af Standard & Poors

I slutningen af oktober nedgraderede S&P Saudi-Arabiens kreditvurdering fra A+ til AA-. Ifølge S&P er vurderingen A lig med en stærk evne til at imødekomme ens finansielle forpligtelser, men at man er mere modtagelig over for negative effekter fra ændringer i omstændighederne og den økonomiske situation end de lande, der besidder en højere kreditvurdering. En skyldner med en vurdering på AA har en meget stærk evne til at imødekomme sine finansielle forpligtelser. Da Saudi-Arabien derfor havde vurderingen AA-, mente Standard & Poors, at det praktisk talt var sikkert, at landet kunne betale sin gæld til tiden, hvor den nye vurdering på A+ nærmere betyder, at det er mindre sikkert på grund af de nuværende ”omstændigheder og økonomiske tilstande”, som Saudi-Arabien står over for.

Den faktor der ser ud til at have spillet en stor rolle i nedgraderingen er det store fald i landets skattemæssige situation. Tabellen nedenfor viser ændringen fra et budgetoverskud på 7% af BNP i 2013 til et forventet underskud på 16% i 2015. S&P forventer gradvist, at underskuddet vil falde men ser ikke udsigter til et overskud.

tabel over Saudi-arabiens budgetunder og overskud

Endvidere nævner S&P, at de over de næste tre år forventer, at Saudi-Arabien vil finansiere deres underskud ved ligeligt at nedskrive finanspolitiske aktiver og udstede ny gæld. Dette vil medføre en gennemsnitlig stigning på 6% af BNP i nominel statsgæld pr. år.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

International obligationsdebut

Ifølge Financial Times besluttede Saudi-Arabien i november 2015 at træde ind på det internationale obligationsmarked for første gang. Embedsmænd fra regeringen siger, at riget kunne øge gældsniveauet til så meget som 50% af BNP inden for 5 år fra et forventet niveau på 6,7% i 2015. Det betyder sandsynligvis, at landet kan forvente endnu flere nedgraderingerne i deres kreditvurdering fremadrettet. Saudi-Arabien udstedte 20 mia. riyaler (34,5 mia. kr.) i august 2015 i forsøg på at bibeholde deres nuværende offentlige udgiftsplan. Financial Times nævner, at ifølge Abu Dhabi Commercial Banks cheføkonom, vil det at ”træde ind på det internationale gældsmarked være en vigtig kilde til at finansiere de offentlige udgifter uden at absorbere likviditet fra indenlandske banker”. Der er behov for indenlandske banklån til at understøtte landets private sektor.

 

Devaluering

Et andet problem, den saudiarabiske regering står over for er muligheden for en stigning i renten hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Dette er i særdeleshed relevant for Saudi-Arabien, fordi deres valuta er fastgjort til dollaren, hvilket i bund og grund betyder, at hvis dollaren stiger med øgede renter, så vil den saudiarabiske valuta også stige. Dette er ikke ligefrem det, landet har behov for, når økonomien vakler. I stedet kunne landet løse nogle af sine problemer ved at devaluere deres valuta. Det er noget, andre olieeksporterende lande som Rusland, Kasakhstan og Nigeria alle har gjort for at lindre smerten fra de faldende oliepriser. Idéen er, at en olieeksportør måske kan sælge sin tønde olie for færre dollars, men de dollar de får ind, kan faktisk købe mere lokal valuta, hvilket der er behov for, for at styrke det indenlandske forbrug.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Konklusion

Saudi-Arabien gør, hvad de kan for at få deres skattemæssige situation på plads, men det er stadig uvist, om de gør nok for at håndtere den nuværende økonomiske virkelighed mod landet. Bloomberg rapporterer, at regeringen har lavet et projektkontor, som vil rapportere til, hvad der kaldes Committee of Economic Development, der ledes af kronprins Mohammed Bin Salman for at overse de offentlige udgifter. Det er der i den grad behov for, for at forhindre Valutafondens advarsel i at blive til virkelighed. Bloomberg rapporterer, at landets totale forventede budget for 2015 er ca. 229,3 mia. dollars (1.490 mia. kr.), og Financial Times siger, at de udenlandske reserver i september 2015 lå på 647 mia. dollars. Så med den nuværende forbrugsrate vil de nuværende reserver allerede være brugt op inden for mindre end tre år.


Den græske krise – af Christen Sørensen

Økonom og tidligere vismand, Christen Sørensen, udgav tidligere på året bogen: Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa.

Bogen omtaler flere problemstillinger ift. Grækenlands økonomi, som især i sommers var et hedt og relevant emne. Samtidig sætter Christen Sørensen spørgsmålstegn ved EURO-konstruktionens nuværende samarbejde. I denne artikel kigger vi lidt nærmere på bogens indhold.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Historisk indblik:  

De første to kapitler (ca.50 sider) bruger Sørensen primært til at fylde læseren op med historisk viden. Bl.a. om det tidligere guldfodssystem, Versailles-traktaten og mellemkrigsperioden som helhed. Kapitlet omhandler bl.a. Tysklands pressede situation efter 1.verdenskrig, hvor landet blev idømt massive krigsskadeerstatninger. Netop krigsskadeerstatningerne er en vigtig pointe i bogen, da Sørensen flittigt perspektiverer dette til de krav, som EU stillede Grækenland tilbage i juli måned.

Derudover fokuserer kapitlerne meget på det forhenværende guldfodssystem. Guldfodssystemet var et fastkurssystem, som blev benyttet af flere store lande i mellemkrigsperioden samt før 1.verdenskrig. Sørensens historiske beskrivelser af Guldfodssystemet er en vigtig brik til at forstå resten af bogen, da det danner basis for en diskussion af EURO-samarbejdet, som jo netop også er et valutakurssystem imellem flere store lande.

Afslutningsvis beskriver kapitlerne meget nøjagtigt den økonomiske udvikling i de største europæiske lande, samt Japan & USA. Også her lægges fundamentet til en vurdering af EU’s fremtidige problemer, som bliver rejst sidst i bogen.

Diskussion af EU-samarbejdet 

Kapitel 3 forholder sig noget mere analytisk end de to første kapitler. Vigtige elementer er især forståelsen af EU’s økonomiske spilleregler, samt en introduktion til EU’s økonomiske og monetære union. Der er bl.a. citater direkte fra Delors-rapporten som beskriver tankerne bag unionerne.

Kapitlet har dog også en meget kvantitativ tilgang til EU’s økonomiske og monetære union, da de såkaldte ”spilleregler” er defineret meget nøjagtigt ved brug af økonomiske nøgletal. En yderst relevant ting er ligeledes, at Christen Sørensen bringer uddrag fra EU-kommissionens rapporter, der beretter om EURO-landendes økonomiske balance samt deres ”overall” økonomiske performance. Dette er igen utrolig essentielt, da det hjælper læseren til at forstå den kritiske vurdering af EURO-samarbejdet, hvilket netop sidste del af kapitlet beskæftiger sig med.

Grexit

Sidste kapitel i bogen fokuserer benhårdt på Grækenlands situation. De 3 første kapitler danner grundstenene for at kunne forstå Grækenlands problemstillinger. Der gives både et faktuelt billede af den økonomiske situation i Grækenland, samtidig med forfatteren giver et forholdsvis nuanceret billede af den græske krise. Både Grækenlands og EU’s ansvar i krisen belyses.

Det sidste kapitel er uden tvivl højdepunktet i bogen, om end det er en smule kort. Eksempelvis opstiller forfatteren tre mulige scenarier for landet og dets økonomi i fremtiden. Disse afsnit er utrolig samfundsrelevante og det biddrager til en bedre forståelse og indsigt i Grækenlands økonomiske situation. Som sagt kunne det være ønskeligt med et lidt længere og uddybende kapitel, da størstedelen af bogens interessante synspunkter udfolder sig her.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Vurdering

Bogen er med sine knap 140 sider let at overskue, hvilket er en kæmpe fordel, hvis man ikke betegner sig selv som 100% økonomi-kyndig. Du bør dog have en vis portion samfundsinteresse, hvis du skal have maksimalt udbytte af bogen.

Den græske krise er en interessant bog, idet den præsenterer nogle synspunkter, som ikke nævnes så ofte i den offentlige debat. Her tænkes især på kritiske synspunkter ift. Euroen, Den Økonomiske og Monetære Union samt hele EU-samarbejdet generelt. Bogen fungerer derfor utrolig godt som en kritisk modpart til den generelle debat, og der er masser af relevant viden at hente.

Det er tydeligt at se, at forfatteren har arbejdet utrolig detaljeret og nøjagtigt med bogen, da der inddrages mange relevante kilder og informationer. Især de første to kapitler må siges at være nøje gennemarbejdet med stribevis af historiske data.

Det eneste man kunne savne ved bogen er faktisk bare nogle flere sider! Men igen er det noget, der afhænger af ens temperament og ønske med bogen. Overordnet set klæder bogen dig godt på til at kunne tage del i EU og EURO debatten, men hvis du ønsker længere dybdegående analyser vil du formentlig ikke finde bogen dækkende nok.

Så er du til økonomi, EU-samarbejde eller bare samfundsrelaterede emner generelt vil vi klart anbefale dig at læse bogen. Rigtig god fornøjelse.


Betalingsbalancen – et økonomisk nøgletal

Når vi i Danmark handler med udlandet, foregår de fleste betalinger i en fremmed valuta. Hvis en dansk virksomhed eksporterer til USA, modtager virksomheden betalingen i amerikanske dollars. Samtidig kan der også være brug for selv at benytte sig af fremmede valutaer. Hvis du ønsker at tage på ferie, ja så kan du gå ned i dit lokale pengeinstitut og hæve den ønskede valuta. At det forholder sig sådan skyldes jo, at Danmark har en fornuftig balance i deres valutaregnskab – dvs. at Danmark har ”tjent” nok valuta via eksempelvis eksport eller turisme.

Men forestil dig en situation, hvor dansk eksport går i stå. Dvs. valutaindtægterne falder, og så strømmer der jo i teorien valuta ud af landet. I sådanne situationer er der tale om valutaunderskud. Nu er Danmark ikke ligefrem i risiko for at opleve valutaunderskud, men selv hvis det var tilfældet ville du stadig kunne kræve din valuta udbetalt i banken. Det er derfor vi i Danmark og resten af verden opbygger nationale valutareserver. Valutareserven holder naturligvis ikke for evigt, og derfor optager de fleste lande udlandslån, hvis de er i valutaproblemer.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Når Danmark låner penge af udlandet påvirker det selvfølgelig Danmarks udlandsgæld. Det er naturligvis ikke ønskeligt, og det kræver perioder med valutaoverskud, hvis gælden skal betales tilbage. Overskuddet kan også bruges til at forøge valutareserven, eller låne penge ud til udlandet.

Betalingsbalancen 

Alt det vi skitserede ovenfor, som jo på sin vis er en form for valutaregnskab, benævnes oftest betalingsbalanceregnskabet. I dette regnskab registreres alle de økonomiske bevægelser og transaktioner, der foregår med udlandet. Lad os kigge nærmere på dette.

Betalingsbalancen kan inddeles i to delbalancer. Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposterne. Når man i medierne hører betalingsbalancen omtalt, er det ofte de løbende poster, der hentydes til. De løbende poster giver et indblik i, om Danmark, over en periode, kører med underskud eller overskud over for udlandet – man kan stille spørgsmålet om der foregår flest transaktioner ud af landet eller ind i landet.

For at skabe et overblik over de mange tusinde transaktioner er betalingsbalancens løbende poster inddelt i delbalancer.

Handelsbalancen: Regnskabet for vareeksport og vareimport

Tjenestebalancen: Regnskabet for Danmarks handel med tjenesteydelser. Opdeles i søtransport, rejser og øvrige tjenester

Aflønning af ansatte: Registrerer når en dansker arbejder i udlandet, og sender sin løn hjem

Formueindkomst: Registrerer renteudgifter/renteindtægter, samt indtægter/udgifter ved aktieudbytte mm.

Løbende overførsler: Udgifter til EU og u-landshjælp

Kapitalposterne er derimod et regnskab, der viser hvordan overskuddet eller underskuddet på de løbende poster er forvaltet.Danmark har de sidste mange år haft et betydeligt overskud på de løbende poster. Derfor viser kapitalposterne, hvordan Danmark har ”brugt” dette overskud. Det kunne være til udlån eller opsparing.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Kapitalbalancen

Om de løbende poster genererer et overskud eller underskud har stor betydning for landets kapitalbalance. Som sagt skal et underskud finansieres, hvilket øger udlandsgælden. Omvendt kan et overskud øge udlandsformuen, hvilket jo er positivt. I kapitalbalancen fremgår det dermed, hvordan landets gælds- og formueforhold ser ud.

Mere specifikt kigger man på landets aktiver og passiver ift. udlandet. I modsætning til de løbende poster, som jo registreres over en periode, registreres kapitalbalancen på et bestemt tidspunkt.

Hvordan påvirkes kapitalbalancen?

Lad os slå fast, at kapitalbalancen er stærkt afhængig af betalingsbalancens løbende poster. Hvis eksempelvis Danmark oplever et underskud på de løbende poster, ja så betyder det oftest øget låntagning. Øget låntagning er med til at reducere nettoformuen, som er de samlede aktiver(tilgodehavender) minus samlede passiver (gæld). Når Danmark tager flere lån i udlandet øges de samlede passiver. Et alternativ kunne igen være at tære på valutareserven, hvilket ikke øger passiverne men i stedet gør de samlede aktiver mindre. Omvendt vil et overskud betyde at gælden nedbringes (dvs. passiverne nedbringes), eller at Danmark øger deres aktiver.

Udlandsformuen påvirkes også af eksterne forhold. Det skyldes at en stor del af kapitalbalancen er opgjort i fremmed valuta. Dermed er udlandsformuen stærkt påvirket af valutakursudsving. Et lån i fx amerikanske dollars kan dermed blive dyrere at betale tilbage, hvis prisen på dollar stiger.

Det samme gælder for kursudsving på værdipapirer. Hvis kursen på udenlandske værdipapirer falder mere end kursen på danske værdipapirer vil det mindske nettoformuen. Aktivsiden falder jo i så fald mere end passivsiden.

Kapital- og betalingsbalancens betydning i samfundsøkonomien

Kapitalbalancen spiller en stor rolle i nationalbudgettet samt i vurderingen af et lands økonomiske stabilitet, kreditværdighed mm. Kapitalbalancen giver jo netop svar på, om et land klarer sig økonomisk godt eller dårligt over for andre lande. Vi kan lidt sammenligne det med en virksomhed. Investorer har i sagens natur flere incitamenter til at investere i en virksomhed, der kører med overskud end en virksomhed, der skylder en masse penge væk.

Betalingsbalancen er et vigtigt element i samfundsøkonomien, idet den giver en indikation om landets eksport/import. Et langvarigt underskud på betalingsbalancens løbende poster indikerer en formentlig dårlig konkurrenceevne. Importen af varer, kapital og tjenesteydelser er i et sådan tilfælde højere end eksporten, imens der i teorien ikke er ”nok” valuta til at betale for denne import. Derfor må staten påtage sig en større portion udlandsgæld for at holde forbruget i gang. I det korte løb kan dette være sundt nok, idet det holder økonomien og forbruget i gang. At det ikke er nogen holdbar situation giver jo sig selv, da staten ikke kan blive ved med at dække importen via låntagning.

En høj importkvote kan samtidig kvæle multiplikatoreffekten (læs her), og bidrager dermed ikke til at sætte den nationale økonomi i gang.

Modsat vil et overskud indikere at landet har en høj konkurrenceevne, fordi de afsætter en masse varer og tjenester på de udenlandske markeder og dermed eksporterer for flere milliarder. Når vi i Danmark har store overskud på betalingsbalancens løbende poster, har vi et overskud af valuta som kan gå til at forøge valutareserven. Dette giver både en vis sikkerhed, men er også med til at stabilisere det pengepolitiske system. Eksempelvis kan det være nødvendigt at intervenere på valutamarkedet – fx for at påvirke kronekursen. Dette kan du læse mere om her.

Kapital- og betalingsbalancen er samtidig vigtige nøgletal, når økonomisk politik skal fastlægges. Døjer et land med dårlig eksport må de bagvedliggende årsager overvejes. Derfor kan det være relevant at regulere på erhvervspolitikken, ved eksempelvis at skabe bedre rammevilkår for virksomheder. Det kan også skyldes dårlig økonomisk politik, som har forårsaget inflation. Inflationen vil jo gøre eksportlandets varer dyrere i udlandet, og dermed skade eksporten. Fra politisk hold er det også nødvendigt at kunne styre valutakursudsving, således landet undgår unødvendige fald i kapitalbalancen.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Konklusion

Betalingsbalancen er en vigtig størrelse at have styr på. Det illustrerer nemlig, hvordan et land ”klarer sig” ift. udlandet. Det er samtidig en vigtig brik til at forstå, hvorfor og hvordan udlandsgæld og udlandsformue opstår. Både betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen er vigtige økonomiske nøgletal, som fortæller en hel del om, hvor økonomisk sundt et land er. Netop derfor fremgår ligevægt på betalingsbalancen som et af de samfundsøkonomiske mål. Politiske beslutninger påvirker nemlig betalingsbalancen lige så meget, som det påvirker vækst, indkomstforhold, ulighed mm.

 


Sådan bestemmes renterne

En rente er omkostningen ved at låne penge. Eller på den anden side den kompensation en långiver får for serviceydelsen og risikoen ved at udlåne pengene. Uden renter ville folk ikke være villige til at låne penge ud eller spare op, hvor begge muligheder udskyder muligheden for at bruge pengene i nutiden. Men renterne ændrer sig hele tiden, og der findes forskellige renter på forskellige lån. Hvis du er långiver, låntager eller begge, så er det vigtigt for dig at forstå grundene til, hvor renterne ændrer sig samt forskellen på de forskellige.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Långivere og låntagere

Långiveren påtager sig den risiko, at låntageren måske ikke kan betale lånet tilbage. Derfor giver renten en form for kompensation for den bærende risiko. Sammen med denne konkursrisiko er der også risikoen for inflation. Når du låner penge ud nu, så kan prisen på varer og tjenesteydelser måske stige i den tid, du får dine penge betalt tilbage, så dine penges originale købekraft forringes. Derfor beskytter renten mod stigninger i inflationen.

Låntager betaler renter, fordi de skal betale en pris for muligheden for at bruge pengene nu i stedet for at vente nogle år med at spare nok penge op. For eksempel kan en person eller familie tage et lån i et hus, som de på nuværende tidspunkt ikke selv kan betale, men lånet hjælper dem med at blive boligejere nu i stedet for langt ude i fremtiden. Virksomheder låner også penge til at skabe fremtidig profit. De låner måske penge nu til at købe udstyr, så de kan begynde at tjene deres omsætning i dag. Banker låner penge for at øge deres aktiviteter (udlån eller investering) og betaler renter til deres kunder for denne service.

Renter kan derfor ses som en omkostning for én entitet og en indtægt for en anden. Renten er offeromkostningen ved at beholde dine penge i kontanter under din madras i forhold til at låne dem ud. Hvis du låner penge, så er den rente, du skal betale, mindre end prisen for at opgive muligheden for at have pengene i nutiden.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Sådan bestemmes renterne

 

Udbud og efterspørgsel

Renteniveauerne er en faktor af udbud og efterspørgsel efter kredit: En stigning i efterspørgslen efter kredit vil hæve renterne, hvor et fald i efterspørgslen efter kredit vil sænke dem. Omvendt vil en stigning i udbuddet af kredit sænke renterne, hvor et fald i udbuddet af kredit vil hæve dem.

Udbuddet af kredit stiger i takt med en stigning i den pengemængde, som er tilgængelig for låntagerne. Når du for eksempel åbner en bankkonto, så låner du faktisk penge til din bank. Afhængig af hvilken konto du åbner, så kan banken bruge dine penge til sin forretning og investeringer. Med andre ord kan banken låne dine penge ud til andre kunder. Jo flere penge bankerne kan låne, des mere kredit er tilgængelig i økonomien. Og i takt med at udbuddet af kredit stiger, så falder prisen ved at låne (renterne).

Den tilgængelige kredit i økonomien falder, når långiverne vælger at udskyde tilbagebetalingen af deres lån. Når du for eksempel vælger at udskyde denne måneds kreditkortregning til næste måned eller senere, så øger du ikke blot den rente, du skal betale, men du sænker også den tilgængelige mængde kredit, der er til rådighed på markedet. Dette vil øge renterne i økonomien.

 

Inflation

Inflationen vil også påvirke renteniveauerne. Jo højere inflationen er, des mere vil renterne sandsynligvis stige. Det sker, fordi långiverne vil kræve en højere rente som kompensation for faldet i den købekraft, deres tilbagebetalte penge vil have i fremtiden.

 

Regering

Regeringen har noget at sige i, hvordan renterne påvirkes. Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank kommer ofte med udtalelser om, hvordan pengepolitikken vil påvirke renterne.

CIBOR-renten (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) er en officiel rentesats, der giver et billede af, hvilken rente de store institutioner i økonomien kræver af hinanden. Denne rente påvirker den rente, som bankerne sætter på de lån, de låner ud.

Indtil begyndelsen af 1970’erne var åbne markedsoperationer et af Nationalbankens vigtigste værktøjer. Ved at købe og sælge tidligere udstedte statsobligationer kunne de ændre renten for herved at påvirke investeringerne og den økonomiske aktivitet. Markedsoperationer på obligationsmarkedet blev opgivet, fordi det med friere valutabestemmelser og en fast valutakurs blev sværere for mindre lande at påvirke renten.

Den danske obligationsrente afhænger nu primært af det internationale renteniveau. Nationalbanken opererer dog nu som andre europæiske centralbanker en form for markedsoperationer, kaldet genkøbsoperationer. Hvis pengeinstitutterne for eksempel skal tilføres likviditet for at fastholde den korte rente på et niveau, der sikrer ligevægt i forhold til udlandet, køber Nationalbanken obligationer af pengeinstitutterne, men det aftales dog samtidig, at disse fordringer efter en kort periode sælges tilbage til en på forhånd aftalt pris.

 

Former for lån

Udbud og efterspørgsel er som nævnt tidligere den primære kraft bag renteniveauerne. Renten på hver form for lån afhænger dog af kreditrisikoen, tiden, skatteovervejelser og konvertibiliteten af det bestemte lån.

Risikoen er lig med sandsynligheden for, at lånet bliver tilbagebetalt. En større chance for, at lånet ikke vil blive tilbagebetalt vil skabe en højere rente. Hvis lånet dog er ”sikkert”, altså der er en form for sikkerhedsstillelse (for eksempel i form af bil eller hus), som vil gå til låntageren, hvis lånet ikke tilbagebetales, så vil renten sandsynligvis være lavere. Det er fordi risikofaktoren er medregnet i sikkerhedsstillelsen.

Hos statsudstedte gældspapirer er der selvfølgelig en meget lille risiko, fordi låntageren er regeringen. Af denne grund er renten på statsobligationer typisk relativt lav.

Tid er også en risikofaktor. Langfristede lån har en større chance for ikke at blive tilbagebetalt, fordi der er mere tid til, at der kan komme modgang, som kan lede til konkurs. Samtidig er den pålydende værdi på langfristede lån sammenlignet med kortfristede lån mere sårbar overfor effekten ved inflation. Derfor bør långiveren få mere i rente, jo længere tid låntageren har til at betale lånet tilbage.

Der findes også lån, som hurtigt kan konverteres tilbage. Disse lån bærer som regel også en lavere rente.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Konklusion

Da renterne er en stor faktor af den indtægt, du kan tjene ved at låne penge ud, af obligationskurserne og af den mængde, du skal betale for at låne penge, er det vigtigt, at du forstår, hvordan de aktuelle renter bevæger sig: primært via styrkerne bag udbud og efterspørgsel, hvilket på samme tid påvirkes af inflationen og pengepolitikken. Når du samtidig skal beslutte, om du vil investere i et gældspapir, er det vigtigt, at du forstår, hvordan papirets karakteristika bestemmer, hvilken rente du vil modtage.


Introduktion til Corbynomics

Udnævnelsen af Jeremy Corbyn som ny politisk leder for britiske Labour åbner ikke blot en debat omkring hans venstreorienterede idealistiske ideer. Corbyn introducerede i august måned sin økonomiske 2020 plan, der allerede har været massivt omdiskuteret. ”Corbynomics” er navnet på de økonomiske tiltag Labour-lederen har fremlagt.

Siden finanskrisen i 08/09 har den økonomiske politik i Storbritannien været præget af austerity – på dansk oversat til en økonomisk sparepolitik. Flere EU-regeringer har ført en stram finanspolitik, i håbet om at dække de offentlige underskud.

Corbynomics er væsentlig differentieret fra denne slags økonomisk politik. Lad os se på et par konkrete eksempler.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Personal Quantitative Easing

Jeremy Corbyn introducerede begrebet ”Personal Quantitaive Easing”, som er en smule anderledes fra hvad vi traditionelt set ved om kvantitativ lempelse. Førhen har den britiske nationalbank (Bank of England) opkøbt finansielle aktiver såsom virksomheds- og statsobligationer, og dermed øget pengemængden i samfundet. Men Corbyn ønsker nu at Bank of England skal sætte seddelmaskingen i gang, og i stedet investere pengene direkte i offentlige anliggender såsom infrastruktur. Formuleret kort skal Bank of England finansiere dele af regeringens udgifter ved at øge pengemængden.

 

Hvorfor ikke ordinær kvantitativ lempelse?

At politikere benytter sig af kvantitativ lempelse, som et instrument til at stimulere økonomien og styre renten er ikke noget nyt. Ifølge Jeremy Corbyn selv er PQE nødvendig, fordi han mener, at kvantitativ lempelse i Storbritannien har givet de britiske banker en masse penge, der ikke er blevet brugt på andet en risikable investeringer, aktiespekulation mm. Derfor ønsker han at den øgede pengemængde, som kvantitativ lempelse skaber, skal gå direkte til investeringer, der er til gavn for befolkningen.

 

Effekt eller ej?

Ideen om ”Personal Quantitative Easing” er blevet mødt med stor skepsis. Den er bl.a. blevet kritiseret for at stride imod Lissabon traktaten, hvor det fremgår at centralbankerne/nationalbankerne ikke må printe penge til at finansiere offentlige udgifter. Blandt kritikerne lyder det også, at den kvantitative lempelse slet og ret ikke rækker til at dække Storbritanniens finansieringsbehov. Derfor kan Corbyns ide på længere sigt være risikabel, hvis Bank of England bliver ved med at låne penge ud. Dette kan intervenere med bankens kreditværdighed, og dermed gøre økonomien og de finansielle markeder langt mindre attraktive for investorer.

Hvad de fleste frygter, er en gentagelse af hvad man så i Zimbabwe tilbage i 00’erne. Man forsøgte at stimulere økonomien netop ved brug af kvantitativ lempelse, hvilket resulterede i massiv inflation (hyperinflation). Meget tyder også på at Corbyn ønsker en permanent form for kvantitativ lempelse, hvilket kan vise sig at blive et problem, når først den britiske økonomi er tilbage på sporet (stabil vækst, fuld beskæftigelse, og inflation på 2%). I et sådan tilfælde vil inflationen, ifølge klassisk økonomisk teori, naturligvis stige, hvilket vil tvinge Bank of England til at hæve renten. En rentestigning kan være en stopklods for økonomien, og samtidig have fatale konsekvenser for britiske låntagere.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Ulighed og offentlig gæld

Udover Corbyns ønske om øget offentlig investering baserer han også sin økonomiske politik på et mål om at mindske uligheden, samt at dække underskuddet på det offentlige budget. Underskuddet skal dækkes ved øget beskatning af samfundets højindkomstgruppe, imens Corbyn vil tackle uligheden ved at indføre en ”højesteløn”.

Problemet med uligheden er i bund og grund et idealistisk og moralsk spørgsmål. Flere politikere mener, at der er gået ”inflation” i toppen – altså at samfundets rigeste tjener mere og mere, end hvad der er rimeligt. Indførelsen af ”højestelønnen” vil sætte en stopper for dette, men er blevet noget udskældt blandt liberale tænkere, der mener at en højesteløn vil opfordre talentfulde briter til at søge til udlandet for at arbejde.

Underskuddet på det offentlige budget skal som sagt dækkes ved øget beskatning, fremfor udgiftstop, som oftest er en del af en finansiel sparepolitik. Samtidig skal staten rulle flere statstilskud til virksomheder tilbage, imens der skal sættes hårdere ind for virksomheder, der gør forsøg på skattely.

 

Konklusion

Personal Quantitative Easing, højesteløn, øget beskatning og reducering af statsstøtte til virksomheder er blot nogle af elementerne i Jeremy Corbyns økonomiske politik. Generelt fremlægger Jeremy Corbyn en ”anit-austerity” politik, som bl.a. betyder væsentlig mere statslig indblanding. Corbynomics kan meget vel blive et hedt ord i den politiske og økonomiske debat fremover. Det er venstreorienteret økonomisk tænkning, som allerede har fået flere kritikkere frem i sædet.


Forklaring af Janet Yellens rolle på renten i USA

den amerikanske centralbank Federal ReserveJanet Yellen er direktør for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det gør hende til en af de mest magtfulde personer i verden, da hun har indflydelse på milliarder af dollars med hendes pengepolitiske beslutninger. Ændringer i pengepolitikken manifesterer sig typisk igennem ændringer i renten. Renteændringer har en stærk effekt på næsten hver eneste sektor i økonomien.

Renten spiller også en enorm rolle i valutakurserne. Derfor ender den med at påvirke mennesker, virksomheder og regeringer over hele verden. Ydermere er den amerikanske dollar den mest brugte valutareserve i hele verden. Derfor vil den afsmittende effekt af en pengepolitikken i USA ramme råvarer og global handel. Af disse grunde giver det god mening at forstå, hvilken rolle Janet Yellen har og hendes indflydelse på renten.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Yellens rolle

Janet Yellen blev sat på direktørposten den 1. februar 2014. Hendes rolle kan forklares via hendes enorme beslutninger. Disse beslutninger inkluderer hendes valg om at fortsætte det meget omfattende kvantitative lempelsesprogram og hendes stærke hints om, at renten vil stige, hvilket indikerer et skift i Federal Reserves politik. Det står i stærk kontrast til de forventninger, mange havde af Yellen.

Federal Reserves bestyrelses store rolle går ud på at overvåge de indenlandske og internationale finansielle tilstande i forsøg på at finde den optimale balance mellem prisstabilitet og økonomisk vækst. Deres store værktøj består i at ændre på renten. Når inflationen ligger under målet, og der er et uudnyttet potentiale i økonomien, så vælger Federal Reserve en løsere politik. Når inflationen er en trussel mod økonomien, så hæver de renten.

I disse beslutninger er direktør Yellen en enorm stemme. En del af hendes job er at finde konsensus inden for de adskillige deltagere, der består af et miks af præsidentielle udvalgte og regionale Fed-direktører. En del af udfordringen består i at finde en balance mellem finansiel stabilitet og prisstabilitet inden for ønsket om at stimulere økonomien via lavere renter.

 

Markedets opfattelse

Den generelle opfattelse er, at Janet Yellen kontrollerer renten. På nogle måder er dette sandt og på andre falsk. Det er rigtigt i forståelsen af, at hun er den besluttende stemme og den største stemme i bestyrelsen. Dog er realiteten, at hendes beslutninger er baseret på opfattelsen i økonomien.

Ydermere skal hun finde konsensus mellem de forskellige perspektiver hos de stemmede og ikke-stemmende regionale Fed-direktører. Hendes succes kan ses i Fed minutes, som viser en centralbank, der finder konsensus mens samtidig at opretholde en livlig debat mellem medlemmerne. Selvfølgelig er de store emner i disse debatter økonomi og inflation. Økonomien har bestemt en større påvirkning på renterne, end renterne har på økonomien.

Dette kan bekræftes ved at kigge på renteudviklingen og Federal Reserves politik i Janet Yellens andet år på direktørposten. Faktisk har hun citeret i næsten hver eneste tale, at Federal Reserves politik er dataafhængig. Mange af de målinger, hun har citeret som vigtige, som løninflation, arbejdsløshed og kapacitetsudnyttelse, har ramt niveauer, som ville opmuntre til rentestigninger. Dog har den værre end forventede vækst fra dårligt vejr, dårlige økonomier i resten af verden og øget risici i Grækenland og Kina været med til, at hun har holdt sig tilbage med at hæve renten, som hun ellers har indikeret i sine taler.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Yellens udfordring

Janet Yellens største udfordring ligger i at normalisere pengepolitikken uden af kvæle fremgangen. Mange skeptikere tror ikke, at Federal Reserve kan løse dette problem. Dog har markederne fint fordøjet stigninger i de kortsigtede renter med lille svaghed på aktiemarkederne, den finansielle aktivitet og boligmarkedet.

Fra oktober 2014 til juli 2015 er renten på den etårige statsobligation steget fra 0,1% til 0,32%. Dette er begyndelsen på en normalisering af pengepolitikken. Ønsket om at normalisere har mindre at gøre med inflation og mere at gøre med at undgå aktivbobler på grund af den forlængede periode med nulrentepolitik.