Hvad er finanspolitik?

Finanspolitik er måden hvorpå, en regering justerer dens forbrug og skattesatser for at overvåge og have indflydelse på en nations økonomi. Det er søsterstrategien til pengepolitikken, hvorigennem en centralbank har indflydelse på en nations pengebeholdning. Disse to politikker bliver brugt med forskellige kombinationer for at styre et lands økonomiske mål. Her kigger vi på, hvordan finanspolitik fungerer, hvordan den skal overvåges, og hvordan politikkens implementering kan påvirke forskellige folk i en økonomi.

Før Den Store Depression der varede fra d. 4. september 1929 til de sene 1930’ere eller tidlige 1940’ere, var regeringernes tilgang til økonomien laissez-faire. Efter 2. Verdenskrig var det bestemt, at regeringerne skulle indtage en mere proaktiv rolle i økonomien for at regulere arbejdsløshed, forretningscyklusser, inflation og bekostning af penge. Ved at bruge en kombination af finans- og pengepolitik (afhængig af regeringens orientering og filosofi, kan den ene politik måske dominere over den anden) var regeringerne i stand til at kontrollere økonomiske fænomener.

Hvordan finanspolitik fungerer

Finanspolitik er baseret på teorierne af den britiske økonom John Maynard Keynes. Også kendt som Keynesiansk finanspolitik, forklarer denne teori i bund og grund, at regeringer kan influere makroøkonomiske produktivitetsniveauer ved at hæve eller sænke skatteniveauer og offentligt forbrug. Denne indflydelse dæmper til gengæld inflation (bliver set som sundest når inflation er mellem 2-3%), øger arbejdsløsheden og bibeholder en sund værdi af penge. Finanspolitik er meget vigtig for en økonomi.

Balancegang

Idéen er dog at skabe en balance imellem at ændre skattesatser og offentligt forbrug. For eksempel kan det at stimulere en stillestående økonomi ved at øge forbruget og sænke skatterne få inflationen til at stige. Dette er fordi, en stigning i mængden af penge i økonomien efterfulgt af en stigning i forbrugerefterspørgsel kan resultere i et fald i værdien af penge – hvilket betyder, at det ville kræve flere penge at købe noget, der ikke er ændret i værdi.

Lad os sige, at en økonomi er bremset. Arbejdsløsheden er høj, indbyggernes forbrug er lavt, og virksomhederne tjener ikke mange penge. En regering vil nu prøve at fylde benzin på økonomiens motor ved at sænke skatterne, hvilket giver forbrugerne flere at penge at bruge, hvilket forøger regeringens forbrug i form af at købe serviceydelser fra markedet (såsom at bygge veje eller skoler). Ved at betale for sådanne serviceydelser, skaber regeringen jobs og lønninger, der til gengæld pumpes ind i økonomien. I mellemtiden vil den samlede arbejdsløshed falde.

Med flere penge i økonomien og færre skatter at betale, vil efterspørgslen efter varer og serviceydelser fra forbrugerne stige. Dette genopliver virksomhederne og vender økonomien fra at være stillestående til aktiv.

Hvis der dog ikke er nogen tøjler over denne proces, kan stigningen i den økonomiske produktivitet krydse en tynd linje og lede til for mange penge i markedet. Dette overskud af udbud forringer værdien af penge, mens det presser priserne op (på grund af stigningen i efterspørgsel). Deraf overskrider inflationen det fornuftige niveau.

Af denne grund kan det være svært af finjustere en økonomi igennem kun finanspolitik (hvis ikke usandsynligt) for at nå økonomiske mål. Hvis den er ikke nøje overvåget, kan linjen mellem en produktiv økonomi og en, som er smittet af inflation, nemt være slørret.

Og når økonomien skal dæmpes…

Når inflationen er for stærk, skal økonomien måske bremses. I en sådan situation kan regeringen benytte sig af finanspolitik for at øge skatterne, så der kan suges penge ud af økonomien. Finanspolitik kan også diktere et fald i regeringens forbrug og derved sænke mængden af penge i cirkulation. Selvfølgelig kunne de muligvis negative effekter af en sådan politik i det lange løb være en langsom økonomi og høj arbejdsløshed. Alligevel fortsætter processen, når regeringen benytter sig af finanspolitik for at finjustere forbruget og skatteniveauerne med målet om at udligne forretningscyklusser.

Hvem bliver påvirket af finanspolitik?

Uheldigvis er effekterne af en finanspolitik ikke den samme for alle. Afhængig af de politiske orienteringer og mål kunne en skattenedsættelse for eksempel kun påvirke middelklassen, hvilket oftest er den største økonomiske gruppe. I tider med økonomisk nedgang og stigende beskatning er det den samme gruppe, der måske skal betale mere i skat end den rigere overklasse.

Ligeså kan det måske kun påvirke en bestemt gruppe mennesker, når regeringen vælger at justere dens forbrug. For eksempel vil en beslutning om at bygge en ny bro give arbejde og mere indkomst til hundredevis af arbejdere. På den anden side påvirker en beslutning om at bruge flere penge på at bygge en ny rumfærge kun små specialiserede eksperter, som ikke ville øge den samlede beskæftigelse særlig meget.

Konklusion

En af de største hindringer, som politikkerne står overfor, er at beslutte hvor meget involvering regeringen skal have i økonomien. Der har bestemt været adskillige grader af indblanding fra regeringen over de seneste år. Det er dog accepteret, at en form for involvering fra regeringens side er nødvendig for at kunne bibeholde en økonomi i balance.