Investering

Et praktisk kig på mikroøkonomi

Hvordan beslutter virksomheder hvilken pris, de skal tage for deres smarte nye gadget? Hvorfor er nogle folk villige til at betale mere for et produkt end andre? Hvordan spiller dine beslutninger ind i, hvordan virksomheder prissætter deres produkter? Svaret til alle disse spørgsmål og mange flere findes i mikroøkonomi. Læs videre for at finde ud af, hvad mikroøkonomi er, og hvordan det fungerer.

Hvad er det?

Mikroøkonomi fokuserer på de roller, kunder og virksomheder spiller i økonomien, med specifikt fokus på hvordan de to grupper tager beslutninger. Disse beslutninger indebærer, hvornår en forbruger køber et gode og for hvor meget, eller hvordan en forretning bestemmer den pris, den vil tage for deres produkt. Mikroøkonomi undersøger mindre enheder i den overordnede økonomi. Den adskiller sig fra makroøkonomi, der primært fokuserer på effekten af renter, arbejdsløshed og output hos regeringer eller økonomien i det hele taget. Både mikroøkonomi og makroøkonomi undersøger effekten af hændelser med hensyn til udbud og efterspørgsel.

Mikroøkonomi kan brydes ned til følgende principper:

  • Folk tager beslutninger baseret på nyttekonceptet. Med andre ord skal personens beslutning forøge personens lykke eller tilfredshed. Dette koncept kaldes rationel adfærd eller rationel beslutningstagen.
  • Virksomheder tager beslutninger baseret på den konkurrence, de står over for på markedet. Jo mere konkurrence virksomheden står over for, des mindre spillerum er der med hensyn til prissætning.
  • Forbrugere tager offeromkostninger i betragtning, når de tager beslutninger.

 

Total og marginal nytte

Som kernen af hvordan en forbruger tager beslutninger er nyttekonceptet. Jo flere fordele en forbruger føler, et produkt kommer med, des mere er personen villig til at betale for produktet. Forbrugere pålægger ofte forskellige nytteniveauer til forskellige goder, hvilket skaber forskellige efterspørgselsniveauer. Som forbruger har man valget om at købe ethvert antal goder, så nytteanalyse kigger ofte på den marginale nytte, hvilket viser den tilfredshed, som én ekstra enhed af et gode bringer. Total nytte er den totale tilfredshed, som forbruget af et produkt giver forbrugeren.

Nytte kan være svært at måle, og det er endnu sværere at lægge sammen for at forklare, hvordan alle forbrugere vil opføre sig. Hver forbruger føler trods alt forskelligt om et bestemt produkt. Tag det følgende eksempel:

Tænk på, hvor godt du kan lide at spise en bestemt madvare, såsom pizza. Hvor du måske vil være rigtig tilfredsstillet ved at spise ét stykke, får det 7. stykke dig til at få ondt i maven. Med hensyn til dig og pizza vil du måske sige, at den fordel (nytte) du modtager fra at spise det 7. stykke pizza ikke er nær så stor som det første stykke. Forestil dig, at værdien af at spise det første stykke pizza er sat til 14 (et skønsmæssigt tal som illustration). Figur 1 nedenfor viser, at hvert ekstra stykke pizza du spiser, forøger din totale nytte, fordi du føler dig mindre og mindre sulten, jo mere du spiser. Men da din sult falder med hvert ekstra stykke du spiser, så falder den marginale nytte – nytten ved et ekstra stykke – også.

Tabel af total og marginal nytte

I grafform:

graf med total nytte hos en forbruger

graf med marginal nytte hos en forbruger

Den faldende tilfredshed, som kunden føler fra ekstra enheder, kaldes for loven om faldende marginal nytte. Hvor denne lov ikke reelt set er en striks lov (der er undtagelser), så hjælper den med at illustrere, hvordan ressourcer brugt af en kunde, såsom de ekstra kroner til at købe det 7. stykke pizza, kunne have været brugt bedre et andet sted. Hvis du for eksempel bliver givet valget om at købe mere pizza eller købe en sodavand, så vil du måske vælge at lade være med at købe det næste stykke for at købe noget at drikke. Ligesom at man kunne indikere, hvor meget hvert stykke pizza betyder for dig på en graf, så kan man også indikere, hvordan du føler for forskellige kombinationer af sodavand og pizza. Hvis man skulle plotte dette på en graf, så vil man få en indifferenskurve: Et diagram der tegner tilsvarende nytteniveauer for en kunde over for forskellige kombinationer af goder. Nedenstående figur viser den kombination af sodavand og pizza, som du vil være glad for.

illustration af indifferenskurve

 

Offeromkostninger

Når forbrugere eller virksomheder tager beslutninger om at købe eller producere bestemte varer, så gør de det på bekostning af at købe eller producere noget andet. Dette omtales som offeromkostning. Hvis en person vælger at bruge en månedsløn på en ferie i stedet for at spare op, så er den øjeblikkelige fordel ferien på stranden, men offeromkostningen er de penge, som kunne være sparet op i form af renter, såvel som hvad der kunne købes for pengene i fremtiden.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Når man illustrerer, hvordan offeromkostninger påvirker beslutningstagen, så bruger økonomer en graf, der hedder transformationskurve. Nedenstående figur viser kombinationen af to goder, som en virksomhed kan producere. Punkter inden for kurven (punkt A) bliver set som ineffektive, fordi den maksimale kombination af de to goder ikke er nået, hvor punkter uden for kurven (punkt B) ikke kan eksistere, fordi de kræver et højere effektivitetsniveau, end hvad der pt. er muligt. Punkter uden for kurven kan kun nås ved at forøge ressourcerne eller ved at opgradere teknologien. Kurven repræsenterer den maksimale effektivitet.

illustration af en transformationskurve

Grafen viser den mængde af to forskellige goder, som en virksomhed kan producere, men i stedet for altid at forsøge at producere langs kurven, så vil virksomhedens måske vælge at producere inden for kurvens grænser. Virksomhedens beslutning om at producere mindre end hvad der er effektivt bestemmes ved efterspørgslen efter de to goder. Hvis efterspørgslen for goderne er lavere, end hvad der kan produceres, så vil virksomheden sandsynligvis begrænse produktionen. Denne beslutning tages også under indflydelse af den konkurrence, virksomheden står over for.

 

Markedsfejl og konkurrence

Hvor begrebet ”markedsfejl” måske giver dig et billede af arbejdsløshed eller en massiv økonomisk depression, så betyder det faktisk noget andet. Markedsfejl kommer, når økonomien ikke på effektiv vis kan fordele alle ressourcer. Dette kan skabe mangel, overflod eller et generelt mismatch mellem udbud og efterspørgsel. Markedsfejl forbindes ofte med den rolle, konkurrence spiller i produktionen af varer og serviceydelser, men det kan også komme fra asymmetrisk information eller fra et fejlskøn af effekterne af en bestemt hændelse.

Det konkurrenceniveau en virksomhed står over for på et marked, såvel som hvordan det bestemmer forbrugerpriser, er sandsynligvis det mest omtalte koncept. Der er fire former for konkurrence:

  • Fuldkommen konkurrence – Et stort antal virksomheder producerer et gode, og et stort antal købere er på markedet. Fordi så mange virksomheder producerer, er der lille plads til differentiation mellem produkterne, og individuelle virksomheder kan ikke påvirke priserne, fordi de har en lav markedsandel. Der er få indtrængningsbarrierer i produktionen af dette gode.
  • Monopolistisk konkurrence – Et stort antal virksomheder producerer et gode, men virksomhederne kan differentiere deres produkter. Der er også få indtrængningsbarrierer.
  • Oligopol – Et relativt lille antal virksomheder producerer et gode, og hver virksomhed kan differentiere deres produkt fra konkurrenterne. Indtrængningsbarriererne er relativt høje.
  • Monopol – En virksomhed kontrollerer markedet. Indtrængningsbarriererne er meget høje, fordi virksomheden kontrollerer hele markedsandelen.

Den pris, en virksomhed sætter, bestemmes af konkurrencen i dens industri, og virksomhedens profit afgøres af, hvor godt virksomheden balancerer sine omkostninger og omsætning. Jo mere konkurrence der er i industrien, des færre muligheder har virksomheden, når den sætter prisen.

Invested.dk anbefaler Saxo Banks handelsplatforme til privat investering Skriv dig op

Konklusion

Vi kan analysere økonomien ved at undersøge, hvordan beslutninger hos private og virksomheder ændrer de typer gode, der produceres. Ultimativt er det det mindste segment på markedet – kunden – der bestemmer kursen i økonomien ved at tage beslutninger, der bedst passer til personens opfattelse af omkostning og fordel.

Invested.dk