Investering

Centralbankens rolle i økonomien

Flere gange om året venter verden spændt på meldinger om rente-stigninger eller rente-fald fra de store centralbanker. Federal Reserve er som bekendt USA’s centralbank/nationalbank, og udgør sammen med Bank of England, ECB (Den Europæiske Centralbank) og Bank of Japan de 4 ”store drenge” indenfor bankverdenen.

I denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvilken rolle centralbankerne spiller i samfundsøkonomien.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Danmark og Nationalbanken  

Danmark har naturligvis også sin egen centralbank – Danmarks Nationalbank. Hvis man skal formulere Nationalbankens opgave kort, kan man ty sig til Nationalbankloven fra 1936. Her fremgår det, at Nationalbanken har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Økonomen Lars Rohde er i dag kgl. direktør for Nationalbanken.

Centralbankens opgaver

Centralbankerne verden over har flere forskellige opgaver og roller i samfundet, som ligeledes varierer fra land til land. Overordnet set er det dog centralbankens fornemmeste rolle at sikre et stabilt pengevæsen. Dvs. at centralbanken skal skabe tillid til landets pengevæsen og konstant sørge for, at der er nok penge i omløb. Det kan altså være helt lavpraktiske ting såsom at sikre sig, at det ikke er muligt at lave falske sedler mm.

Samtidig er centralbanken ”bankernes bank”. Centralbanken skal derfor være en solid klippe i hele banksystemet. Eksempelvis kan banker med likviditetsproblemer låne penge af centralbanken mod en allerede fastsat rente. Centralbanken er ligeledes regeringens bank.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Stabile priser

Stabile priser er en vending, der ofte kommer frem i den økonomiske debat. I de fleste lande er stabile priser karakteriseret ved en inflation på ca. 2%. Er inflationen meget højere end 2% er økonomien i risiko for overophedning, imens det heller ikke er lukrativt med en inflation på 0% eller mindre (deflation), da dette kan sætte økonomien i stå .

Centralbanken har altså til formål at sikre stabile priser og dermed en inflation på omkring de 2%. Stabile priser skaber nemlig tillid til hele pengevæsenet, hvilket skaber tryghed for både virksomheder og forbrugere. Eksempelvis vil ustabile priser skabe en del postyr omkring renteniveauet og dermed låntagningen for virksomheder og private. Når man låner penge ud, forventer udlåneren at de udlånte penge skal bevare deres købekraft. Hvis priserne i en given periode stiger med 5%, vil penge dermed miste sin købekraft, hvorfor udlåneren i så fald vil kræve en højere rente.

Det umiddelbare middel til at styre priserne/inflationen er pengepolitikken. Pengepolitik er kendetegnet ved rentestyring. Centralbanken kan regulere pengepolitikken på følgende måde:

Stram pengepolitik

En stram pengepolitik er kendetegnet ved, at centralbanken hæver renten. En rentestigning gør det dyrere at låne, hvilket bl.a. betyder en faldende investering. Det vil også blive dyrere for private at låne penge, hvorfor forbruget falder. Alt dette betyder en dalende efterspørgsel. Som vi kender det fra klassisk økonomisk teori betyder en faldende efterspørgsel, at der produceres mindre (dvs. BNP falder), beskæftigelsen falder og der lægges en dæmper på prisstigningerne.

Omvendt påvirker en stram pengepolitik også den indenlandske valuta. Lad os antage at Nationalbanken hæver renten. Det vil betyde at det nu er mere fordelagtigt at låne penge i udlandet til en forhåbentlig lavere rente. Dernæst kan en rentestigning også tiltrække udenlandske investorer, som ønsker at købe danske obligationer til en høj rente. Alt dette betyder at valutaindstrømningen stiger. Dette påvirker kursdannelsen, og uden at gå nærmere ind i kursdannelse på valuta, kan vi konkludere at en stram pengepolitik betyder at valutakursen stiger.

Invested.dk