Aktiesparekontoen 2024 – Spar i skat på dine investeringer

Siden 2019 har det været muligt at indbetale penge på en skattebegunstiget aktiesparekonto, hvorved man kan nøjes med at betale 17% i skat af afkastet fra kontoen.

For langt de fleste vil det både skattemæssigt set og kompleksitetsmæssigt set bedst kunne betale sig at investere mest muligt igennem denne ordning.

Det er pr. 1. januar 2024 muligt at indbetale et samlet maksimalt beløb på 135.900 kr. Beløbet er dermed sat væsentligt op sammenlignet med 2023, hvor beløbet var 106.600 kr. Der er dog ikke tale om, at man årligt kan indsætte dette beløb. Derimod er der tale om et maksimum for indestående på kontoen inkl. eventuelle kursstigninger, som opgøres ultimo det foregående år. Såfremt ens konto ved udgangen af 2023 var over de 135.900 kr., kan man således ikke sætte mere ind på sin konto i 2024 bortset fra den skat man bliver opkrævet for 2023 afkastet i februar 2024.

Indbetalte penge kan til enhver tid trækkes ud igen, hvilket sammenholdt med den lave skat og den meget nemme måde dette håndteres på, gør at det stort set altid vil kunne betale sig at åbne en aktiesparekonto og indskyde det tilladte beløb, hvis man ønsker at investere i aktier og lignende.

Positivt afkast af investeringer foretaget fra kontoen bliver lagerbeskattet med kun 17% skat. Lagerbeskatningen medfører, at man betaler skat af årets værditilvækst dvs. både realiseret og urealiseret afkast én gang om året. Skatten vil automatisk blive trukket fra kontoen i løbet af februar måned året efter et skatteår.

Til sammenligning betaler man for frie midler i 2024 27% i skat af aktieindkomst op til 61.000 kr. og 42% i skat af aktieindkomst derudover (dobbelt op for samlevende ægtefæller). Investerer man med frie midler realisationsbeskattes man dog, hvorfor man i princippet kan udskyde skatten i mange år, hvis man er meget langsigtet i sine investeringer. Men som udgangspunkt er 17% skat klart bedre end 27% og især 42%.

Udover lagerbeskatningen er den største udfordring med aktiesparekontoen loftet over, hvor meget man samlet set kan sætte ind. Hvis aktiesparekontoen for alvor skal blive en succes kræver det nok et lidt større beløb end det nuværende beløb. Men lidt har som bekendt også ret, og alene det faktum, at man slipper for selv at bekymre sig om skatteberegningen taler klart for, at enhver, der investerer i aktier bør oprette en sådan konto. I 2023 havde langt over 300.000 danskere åbnet en aktiesparekonto, så en vis succes kan man vel godt sige, at ordningen har haft indtil nu.

Det er kun muligt at oprette en enkelt aktiesparekonto, som er skattebegunstiget. Det er kun banker som er hjemmehørende i Danmark eller som har fået tilladelse til at udbyde f.eks. pensioner eller andet i Danmark, som må udbyde en aktiesparekonto. Det er alene privatpersoner med frie midler, som kan oprette kontoen. Alle, også mindreårige, kan åbne en konto så længe man er fuldt skattepligtig i Danmark. Man kan enten indbetale hele indskudsbeløbet (værdigrænsen) på en gang eller indbetale løbende så længe man ultimo året før ikke havde et indestående højere end den gældende værdigrænse. Herudover kan man som nævnt til enhver tid trække sine penge ud igen af aktiesparekontoen. Ordningen er som følge af dette meget fleksibel sammenlignet med fx pensionsordninger, hvor ens penge er bundet til pensionsalderen indtræffer.

Man kan som nævnt maksimalt indbetale op til 135.900 kr. pr 1. januar 2024, men såfremt man allerede har oprettet sin aktiesparekonto f.eks. i 2023 og netto har indbetalt 90.000 kr. og værdien af kontoen ultimo året var steget til f.eks. 140.000 kr., så kan man ikke indbetale mere i 2024. Hvis man derimod i 2023 havde indbetalt det maksimale beløb gældende for 2023 og f.eks. havde tabt 10.000 kr. ved udgangen af året, så vil man godt kunne indbetale op til det maksimale beløb i 2024. Det er således kontoens værdi ultimo det foregående år, som er afgørende for om og hvor meget kan indsætte fremadrettet.

Desuden vil det være muligt særskilt at indbetale den skat, som man måtte blive opkrævet i tilfælde af, at man opnår et positivt resultat på sin konto. Denne indbetaling af skatten kan foretages uanset om man allerede har indbetalt det fulde beløb eller at værdien ultimo året er steget til over det tilladte beløb for indbetaling. Herved kan man undgå at skulle sælge ud af sin aktiebeholdning, hvis man er fuldt ud investeret. Skatten bliver automatisk opgjort af udbyderen ultimo året og vil automatisk blive trukket fra kontoen i løbet af februar måned året efter.

Har man i løbet af året opnået et negativ afkast, vil det blive overført til modregning i kommende års positive afkast. Hvis man lukker sin aktiesparekonto med et uudnyttet tab, vil man fortabe muligheden for at kunne modregne tabet.

Man kan via aktiesparekontoen investere i børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger/fonde, som er udloddende (de såkaldte IMB´er) og som beskattes som aktieindkomst. Herudover har man siden 2020 ligeledes kunnet investere i de aktiebaserede investeringsselskaber f.eks. ETF´er mv., som er opført på Skats positivliste, og som dermed for frie midler bliver beskattet som aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst.

Derimod kan man f.eks. ikke investere i hverken obligationer eller obligationsbaserede fonde og heller ikke i akkumulerende fonde medmindre sidstnævnte fremgår af Skats positivliste eller har status som realisationsbeskattet aktiefond, hvilket blot enkelte fonde har.

På grund af lagerbeskatningen af afkastet på aktiesparekontoen kan man argumentere, at det ud fra et skattemæssigt synspunkt er mest optimalt at investere i aktier, som man ikke nødvendigvis ønsker at beholde over en lang årrække eller i investeringsselskaber f.eks. akkumulerende ETF´er, som fremgår af Skats positivliste, og som alligevel lagerbeskattes, hvis man investerer i disse med frie midler. Årsagen til at det netop er akkumulerende ETF´er, der nævnes, er, at man derved slipper for at skulle reinvestere løbende udbytter. Man sparer dels kurtage, men man sparer også evt. vekselomkostninger, da disse ofte handles i EUR og man typisk ikke kan have en valutakonto tilknyttet sin aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen kommer i praksis til at indeholde en almindelig konto til kontantindestående og herudover får man tilknyttet et værdipapirdepot, hvor de værdipapirer man ønsker at investere i, placeres. Lovreglerne åbner ligeledes op for at man kan åbne valutakonti, hvis man f.eks. ønsker at handle i euro eller andet, men udbyderne står ikke ligefrem i kø for at tilbyde dette.

Som følge af det relativt begrænsede beløb man kan indsætte på aktiesparekontoen, er det i den grad væsentligt at holde øje med de handelsomkostninger ens bank opkræver. Hvis man gerne vil opnå bare et minimum af diversificering af ens portefølje, løber omkostningerne hurtigt op. I takt med at værdigrænsen løbende er blevet sat op siden start, er det heldigvis blevet nemmere at opnå en vis diversificering uden uforholdsmæssige høje omkostninger til følge, særligt hvis man vælger en af de konkurrencedygtige udbydere på markedet.

Man kan oprette en aktiesparekonto i de fleste pengeinstitutter, men det må her tilrådes at være ekstra opmærksom på handelsomkostningerne. Saxo Bank har siden 2019 tilbudt muligheden for at åbne en aktiesparekonto med lave handelsomkostninger og en meget brugervenlig handelsplatform. Saxo Bank nedsatte kurtagen væsentligt den 15. januar 2024 og tilbyder derfor lav minimumskurtage for de fleste børser og ingen depotgebyrer, så udgifterne bliver holdt på et lavt niveau. Man skal blot som minimum købe aktier og investeringsbeviser for ca. 12.000 kr., hvis man vil ramme minimumskurtagen på 10 kr. for danske aktier. Handler man højere beløb er kurtagen 0,08%. Det er også muligt at handle udenlandske aktier fx amerikanske aktier til 1 USD i minimumskurtage og de prisbillige ETF indeksfonde noteret på tyske Xetra til min. 3 EUR mv. Også her er kurtagesatsen 0,08%. Man kan derved relativt hurtigt opnå diversificering uden at betale mere end højst nødvendigt i kurtage for dette. Dog skal man være opmærksom på, at man hos Saxo Bank ikke har mulighed for at åbne en valutakonto på en aktiesparekonto, hvorfor man skal betale 0,25% i vekselgebyr, når man handler i udenlandsk valuta. Handler man relativt meget, har man mulighed for nogle endnu lavere kurtagesatser, hvilket man kan læse mere om i vores anmeldelse af SaxoInvestor her.

Saxo Banks lettilgængelig handelsplatform, SaxoInvestor, er særligt udviklet til den langsigtede investor, og giver adgang til masser af inspiration om hvilke investeringstemaer, og herunder særlig attraktive aktier, der kan være perspektiv i at investere i. Invested har udarbejdet en grundig anmeldelse af SaxoInvestor, som kan læses her. Man kan let og hurtigt åbne en aktiesparekonto hos Saxo Bank her.

I efteråret 2021 begyndte Nordnet at tilbyde en aktiesparekonto, hvilket man kan læse mere om her. Det koster typisk min. 29 kr. at handle fx danske aktier og investeringsforeninger og noget mere i forhold til udenlandske, hvor veksling koster 0,25%. Frem til 31. marts 2024 kan man hos Nordnet handle aktier via aktiesparekontoen til 10 kr. plus evt. vekslingsgebyr. Man kan ikke få tilknyttet en valutakonto, man kan ikke anvende Nordnets ellers attraktive månedsopsparing og mindreårige kan desværre heller ikke få lov til at åbne en konto. Særligt det sidste er lidt skuffende, da Nordnet jo ellers tilbyder almindelige depot til mindreårige.

Hvis du vil læse mere om aktiesparekontoens tilblivelse
Selve loven, der indfører aktiesparekontoen blev vedtaget 5. december 2018 og kan læses her. Du kan læse om detaljerne og behandlingen i folketinget her. Ændringen vedrørende ETF´er blev vedtaget den 24. januar 2019. Denne lov kan findes her.